Julegavekultur og bestillingslister – hvad siger I?

DB7F22291B Skærmbillede 2015-09-16 kl. 20.13.20

Der sker det samme hvert eneste år. Min ønskeseddel er en fesen omgang, hvor der øverst står “fred i verden“, skarpt efterfulgt af “mad til alle“. En kæmpe kliché, men ikke desto mindre sådan jeg har det, for hvis bare én ud af de to kunne gå i opfyldelse, så skulle jeg glædeligt være den første til at afskrive alle øvrige gaver resten af livet.

Når nu dem som gerne vil give mig gaver ikke kan give mig garanti for ovenstående, plejer de at hige efter flere ønsker.

Så kommer der noget med “selvforkælelse“. Nogle gange også “tøj” eller “smykker“. I virkeligheden er jeg kun meget sjældent specifik omkring mine ønsker, fordi jeg selv elsker at overraske dem jeg køber gaver til og udvælge nogle gaver jeg forestiller mig de vil blive glade for; selvfølgelig gaver med returret – i hvert fald i de tilfælde, hvor gaverne ikke inkluderer donationer til velgørende organisationer.

Årsagen til mine oftest sparsomme ønskelister er altså ikke, at jeg ikke elsker at finde ting jeg ønsker mig eller ikke gider at skrive dem ned, for det gør jeg godt. Jeg synes bare ikke sådan smaddermeget om “bestillingskonceptet” som nogle ønskesedler – uden jeg får sagt for meget – bærer en lille smule præg af.

Jeg ønsker mig den der grå striktrøje som hænger i vinduet nede i pippis outfits. Den som koster 649.- og som sidder perfekt på mig i en str. S“-ønskerne giver mig fniller, men ikke desto mindre, bærer kollager som den I ser nedenfor selvfølgelig temmeligt meget det samme præg. Som altså ikke er meningen. De fine sager herunder skal derfor ses som en inspirationsliste til hvad man kunne give til en kvinde, som man forestiller sig minder en lille smule om mig, hvis man vil holde sig fra ovennævnte kategorier. I hvert fald ville jeg med glæde både modtage og give gaverne nedenfor – eller andre der mindede om, var i samme stil eller måske noget helt, helt andet.
Skærmbillede 2015-12-04 kl. 20.43.52

Vase HER // Wallsticker HER // Skærebræt HER // Væglysestager HER // Limonadebeholder  HER // Marmorskåle  HER

Jeg synes i virkeligheden det allervigtigste når vi giver hinanden gaver er, at de er gennemtænkte. Selvfølgelig er det enormt dejligt at få gavekort til matas eller inspiration, men ærligt talt, så vil jeg næsten hellere have at afsenderen køber mig en pose bland-selv-slik eller en summerbird-flødebolle og beholder resten af pengene til sig selv, end at give mig en “jeg-kan-ikke-komme-på-noget-så-hun-får-et-gavekort-til-en-standard-butik-gave”, fordi de ikke kan komme på noget specifikt de har lyst til at give mig.

Det handler for mig ikke om budget, men om personlighed i gaverne. Om at prøve at give noget, som den anden bliver helt vildt glad for og som er særligt udvalgt.

Hvordan har I det? Hvad er “den gode julegave” for jer og ville I blive glade for (at give eller modtage) noget af ovenstående?

Skriv din kommentar

Kommentarer (18)

  1. Hej Cana

    Jeg har det på samme måde. Jeg har alt hvad jeg har brug for. Mangler ingenting. Men min mand og jeg står i samme situation hvert år..familie vil gerne have ønskeseddel. Vi siger vi ingenting ønsker. Det kan de ikke forstå. Vi føler vi bliver kigget underligt til og at de faktisk bliver fornærmet. Det gør mig ked af det…hvad kan man gøre? Vi siger de kan give vores datter gaverne istedet nu når de så gerne vil….jeg er bare glad for julehygge og ikke mindst maden

    1. Årh det er også stort af jer. Jeg “mangler” ikke rigtigt noget, men jeg ELSKER stadig at få søde, personlige, gennemtænkte gaver. Hvis nogen har tænkt at lige præcis dén top ville være flot på mig, eller dén øjenskygge ville klæde mig godt – eller hvad det nu kunne være – så elsker jeg at få gaver. Fuldstændigt som jeg elsker at give dem 🙂

  2. Kære Jer,
    Man kan jo aftale ikke at give gaver, hvis man synes det er for anstrengende.
    Da vi var studerende, tog vi nogle jul uden gaver, men når der nu er børn, så giver vi gaver til alle. Vores søn Jens synes det er lige så hyggeligt, når vi pakker op som, når han selv gør.
    Selv elsker jeg både at give og få, og jeg kan derfor godt sætte mig ind i givernes lyst.
    Jeg mangler altid noget. Personlig pleje, strømpebukser, varme sokker, undertøj, skåle, tallerkner, krus, gavekort til biograf, vin, lækker te, kaffe, chokolade m.m.
    Jeg tuner mig ind på, hvad personen godt kan lide at give og så siger jeg noget i den retning.
    Det er da SÅ nemt. Og hvis der ikke er så meget at gøre godt med, så er hjemmelavede gaver og tjenester altid et hit. Den bedste gave jeg fik i år, var at min far renoverede vores drivhus, som vi ville have pillet ned. Nu står det så godt som ny.
    God dag,
    Kh. Birgitte

    1. Heldigvis synes jeg ALDRIG et er anstrengende at give gaver. Jeg elsker det! LIgesom jeg også elsker at få gaver. Allermest elsker jeg det hyggelige og psændende ved at skulle finde noget, som passer lige præcis på dén person jeg gerne vil give en gave 🙂
      – Drivhuset lyder forøvrigt virkelig dejligt! Det kan jeg godt forstå du blev glad for 🙂

  3. Jeg har det på samme måde og går altid efter de ønsker der ikke er specifikke. For hvis der bare står “tøj, smykker, parfume” så kan jeg også bedre selv sætte mit personlige præg på gaven, end hvis det er en specifik ting. Jeg ønsker mig også sjældent selv noget til stor frustration for dem der giver mig gaver. Men jeg vil hellere at de kommer på besøg med en kage eller varm kakao, for gaven er ikke så vigtig. Jeg har jo hvad jeg har brug for. Desuden har jeg også altid haft svært ved at finde ønsker, fordi jeg har fødselsdag i december (faktisk i dag :P) og der derfor aldrig er “nok” til både jul og fødselsdag.

  4. Jeg elsker at købe gaver til andre, men har svært ved at finde på ønsker selv. Men nu har jeg en liste på min iPhone, og hver gang jeg kommer i tanke om et ønske, så kommer det fluks på listen! Jeg har oss en liste for hvert barn + min mand.
    Men bliver gaverne kun for gavernes skyld, så drop det!
    Vi har ikke mange penge i år, da jeg er hjemmegående (dog med tilskud), men det er en kærkommen lejlighed til at være kreativ og økonomisk!
    God jul 🙂

    1. Det lyder smart! Ikke desto mindre kan jeg nu stadig ret godt lide “smykker” fx. Det giver afsenderen frihed til at vælge, så jeg kan blive insireret til at prøve noget jeg måske ikke selv ville have valgt 🙂

  5. Jeg har det på præcis samme måde! Jeg HADER når min mor vil have super detaljerede ønskelister. Der skal stå præcist hvilken striktrøje eller lampe jeg ønsker mig, og hvor den kan købes. Men jeg tror egentlig bare gerne hun vil være sikker på at jeg får noget som jeg bliver glad for. Så hun har jo alle de bedste intentioner, det ved jeg godt <3
    Jeg bryder mig bare generelt ikke om at skrive ønskelister, men elsker selv at bruge laaang tid på at finde den helt perfekte gave til dem jeg holder af. Og at se dem pakke en gave op fra mig er 1 mio gange bedre end selv at få gaver 🙂
    Men det som alle kvinder gerne vil have er jo en mand som lægger mærke til hvad man i løbet af året går og sukker efter, og som lige noterer bag øret når man kiggede lidt langt efter noget i et butiksvindue. En der kender ens underliggende behov og ønsker uden at man selv havde tænkt på det. Så er der nemlig slet ikke brug for ønskelister… Men skal vi være helt ærlige, så er det nok lidt meget at forlange 😉

    1. Du har heeeeeelt ret, Marie! Der var den 😀
      Heldigvis kan min mand noget særligt fint med gaver 🙂

  6. Jeg er ved at få knopper over de såkaldte bestillingslister, og det her med at “vi i år har besluttet at vi giver gaver til de voksne for 150 kr, og børn under 18 for 300 kr”. Det føles som en byttehandel. Derfor har jeg valgt at gå på jagt i Frelsens Hær hvor jeg arbejder . Jeg pakker kasserne ud og stiller på plads, og hver gang jeg finder en lille sjov ting som jeg tænker “den ville … blive glad for” – så ligger jeg den til side på min lille hylde. Nu har jeg næsten gaver til alle, og for ingen penge – og jeg er sikker på at alle vil blive glade over at jeg har fundet noget specifikt fra mig til dem – i stedet for noget fra en liste. Jeg selv ønsker mig oplevelser sammen med min kæreste.

  7. Det bliver et stort nej fra mig. Jeg synes, du er helt galt på den, og at beskrive det som bestillingsliste er jo bare at tillægge andre ufine motiver og egentlig ret arrogant. Ønskesedler kan jo i lige så høj grad ses som en hjælp til ens kære, der gerne vil glæde en, men måske har piv-travlt, ingen fantasi (jo ikke en forbrydelse i sig selv), eller er vildt usikre på, hvordan de griber det bedst an. Dem giver man nu muligheden for en sikker succes, på en måde, som man måske ikke selv behøver. Særligt med børn kam det da være lige så fint og rigtigt at lære dem at finde ud af og give udtryk for, hvad de gerne vil have – og samtidig at håndtere skuffelse, hvis man ikke får det ønskede. Så ind med ønskesedler. De kan sagtens gøre verden til et skønnere sted.

    1. Det var ski da et argument jeg kunne bruge til noget. Og altså, det var selvfølgelig ikke for at tillægge andre ufine motiver, men nok nærmere et udtryk for min egen higen efter at finde på personlige gaver, hvor jeg har brugt min fantasi til at finde noget jeg tror rammer plet – selvfølgelig med mulighed for at det kan byttes efterfølgende, hvis jeg rammer forkert 🙂

  8. Jeg er som regel meget specifik på min ønskeseddel men det er mest fordi jeg ikke nænner at bytte noget jeg egentligt ikke er så vild med. Samtidig kan jeg godt lide at bare finde på gaver til folk..Og jeg giver jo selvfølgelig noget jeg gerne selv ville ha.
    Jeg elsker at give rejser…og elsker egentligt mest selv at få sko 🙂

  9. Jeg har det lidt svært med både ønskelister og sommetider også gaver. Jeg vil langt hellere have en fin hilsen på et smukt kort som kan rammes ind, end en gave som jeg bliver glad for at modtage, men aldrig glad for at eje. Jeg ved dog at både forældre, bedsteforældre og svigerforældre så gerne vil give mig julegaver og fødselsdagsgaver – og de tager altså ikke til takke med et kort eller en flødebolle. De vil give vaser og lysestager og andet i den dur. Sommetider er gaverne ligesom meget for dem der giver som for dem der modtager.

  10. Jeg er fuldstændig enig – og det er egentlig også sådan, vi opererer i min familie…

    Min svigerfamilie og kæreste, til gengæld, de får stress af ikke at få noget konkret… Så det får de. Til gengæld må de så tage til takke med, at jeg har været kreativ og opfindsom mht deres ønsker… Jeg håber de bliver glade alligevel!