Jeg har været under kniven!

image

De seneste dage har jeg det meste af tiden rendt rundt på tæer, fordi jeg har haft ondt under min ene hæl. En form for smerte jeg forøvrigt kun troede ramte marathonløbere eller mennesker med en mindstealder omtrent det dobbelte af min. Suk.

Natten til i dag forvandlede smerterne sig fra udholdelige til komplet ulidelige og jeg så i morges derfor ingen anden udvej, end at få hilst på min nye læge.

Under hælen var der kommet en stor, mega-øm hvid bule og lægen var ikke et sekund i tvivl, da hun  med et “wow, det ser da godt nok også voldsomt ud, hva’?” kiggede mig under foden.

Det var noget så usexet som en byld. En byld som ovenikøbet skulle skæres op og renses ud.

En byld. Skæres i.

F.U.C.K.

Det gjorde i forvejen så ondt, at selv dét at have fået strømperne listet af, virkede som en kraftpræstation udi disciplinen smertehåndtering og så ville lægen skære i mig. Holy moses!

Du bliver selvfølgelig bedøvet”

Ja tak for kaffe! Hold kæft hvor gjorde det hjernedødt ondt altså. Virkelig. Det var som at træde på LEGO-klodser i mørke, gange en million! Jeg skal aldrig mere brokke mig over de små plastklodser og kalde dem for smertefulde, når de uintenderet rammer fodsålerne for fuld hammer. Det er vand ved siden af det jeg oplevede i dag. Avs!

Værst var det måske, at jeg havde min lille omsorgsfulde Jens med, som under hele seancen aede mig blidt på armen og forvissede, at han ville passe på mig. Jeg mener, det var selvfølgelig dejligt at have min lille nysgerrige kærlighedsbombe med, men jeg synes nu i virkeligheden ikke, at han skal føle det som sin opgave at passe på mig, selvom han klarede det så godt, så jeg vidst undervejs, kom til at fortælle ham, at hans fremtidige kone ville være en heldig kartoffel at have ham ved sin side når hun skulle føde. Christ, man – det er sgu kun en jordemoder der kan tænke i de baner midt under et kirurgisk indgreb i foden.

Fordi Jens var så tapper, stak vi fluks fra lægen over i Tiger, hvor Jens fik lov til at vælge frit og han kastede straks sin kærlighed på en diskolampe, som han ville have med hjem på værelset, når vi altså lige havde været en tur på apoteket og på varm-kakao-og-kaffe-pitstop hos Original Coffee.

På gåturen virkede lokalbedøvelsen heldigvis stadig og jeg kunne fint liste rundt på tæerne og ovenkøbet snupse et spejlselfie iført mine nye bukser – som de af jer der følger med på snapchat (hvor mit brugernavn originalt nok er cbuttenschon) også fik at se i går også – men nu hvor bedøvelsen er dampet af, planlægger jeg at blive liggende på sofaen lige indtil jeg på et tidspunkt humper ind i seng. Lægen beordrede mig trods alt til at hvile og det skal bare blive bedre inden torsdag.

Og så håber jeg virkelig, at I har haft en noget bedre dag end jeg og at dagen i morgen byder på revanche!

Skriv din kommentar

Kommentarer (8)

  1. Som sygeplejestuderende er jeg efterhånden hærdet, i den forstand at jeg ikke bliver synderligt berørt af ulækre ting. Well …. Hér sidder jeg så og er ved at få hul på en stor chokoladeskildpadde alt imens du er ved at få hul på din byld – tjo jeg blev liiiige lidt ramt God bedring

  2. Åhhh hvor kan jeg føle med dig!! En byld er bare noget af det mest smertefulde man kan blive udsat for…!! Og jeg ved hvad jeg snakker om da jeg har haft ikke mindre end to stk i mit ene bryst, + en så genialt et sted som på den ene skamlæbe! Alle opereret væk i lokalbedøvelse ligesom din… Der findes ikke gloser for hvor ondt det gør!!! Av av av, føler med dig, du har bestemt ret til at ligge på langs! Kan trøste dig med at det ret hurtigt bliver bedre, men kan tage pokkers lang tid om at hele… God bedring!

  3. SHIT!!!! siger jeg bare! Men hvordan opstår en søden en byld og så under hælen??? Men hvor godt du kunne få den fjernet hos egen læge og så må man håbe, at du stadig kan få de høje hæle på Nytårsaften og ja Jens bliver en super støtte til sin kommende kærestes fødsel Det er nemlig kun en jordemoder som tænker sådan, når man selv er i smerte og ens barn trøster én. For to år siden havde jeg et uheld med et mandolinjern, og skar blommen af min højre langfinger og gik i totalt panik. Var alene med min søn på 9 år og den mindste på 2 år. Min søn havde totalt styr på det, og mens han fandt nummeret til skadestuen, bad mig om at trække vejret dybt og tage mig sammen for det nyttede jo ikke at panikke, for jeg skulle nok overleve. Så rigtigt og i samme moment, roste jeg ham og sagde: Du bliver bare den bedste på en fødestue (han er totalt jordemoderbarn) og sagde bare ja, ja mor!

    1. Ha ha, de kan åbenbart noget særligt de jordemoderbørn 😀

      Og altså, jeg aner simpelthen ikke hvordan den er opstået. Lægen mente at jeg måske måtte have fået en splint ind, som havde givet anledning til betændelsen.

  4. Jeg føler sådan virkelig meget med dig Cana! Forestil dig sådan en lorte byld for enden af halebenet (mine venner ville her sige i røven, men der var den altså ikke), alt i mens man er på adventuretur som indebar kajak og mountainbike. Den var så stor og dejlig at jeg røg i fuld narkose. Godt du havde søde Jens!

    1. Av av av!! Det lyder dælme også slemt! Jeg forsøgte også at pledere for fuld narkose i går, ha ha – den var lægen dog (heldigvis!) ikke med på 😀