Gu’ sidder jeg da ikke med de vises sten

image

Jeg ved det. Jeg skal ikke lade kritik gå mig på og jeg er i de fleste henseender blevet bedre til at håndtere det, uden at blive påvirket eller ked af det, når jeg møder kritik af den negative slags. I går fik jeg dog en kommentar, som ramte mig. En kommentar til dette indlæg fra en tidligere læser, som havde brug for at komme tilbage, for at slå op med mig; noget jeg i sig selv har det en lillesmule stramt med.

Kære Cana. Jeg har fulgt din blog næsten siden du startede. Det har været imponerende at se hvorledes du er vokset og hvor stort et “mor-ikon” du er blevet, siden du blot refererede lidt om livet som mor i Sønderjylland. Desværre læser jeg ikke med mere. Og det er et aktivt valg (…) Du besidder ikke den endegyldige sandhed Cana. Jeg har en uddannelse inden for pædagogik og har været i faget i mange år og fået en god gang overbygning på mit fag. Jeg kan derfor prale af, at jeg ved én ting eller to omkring børn og deres adfærd og ikke mindst forældre-relation til børn (…) Jeg synes at det er forkert at henlede årsagen på moderens reaktion, til evt. mislykket forsøg på graviditet, utroskab eller lign. For mange er det ganske simpel børneopdragelse. Jeg går ikke ind for den autoritære opdragelsesform, ej heller at man udtrykker sig verbalt som eksempelvis kvinden gjorde. Men ikke alle har 7+ år (uddannelsesmæssigt) på bagen som jeg har inden for pædagogik. Kvinden reagerer meget typisk. Og det er pædagogisk set okay at sætte en streg i sandet (…) Det er således ikke barnet der har brug for en krammer. Det er moderen. 

Jeg vil til en start gerne give kommentatoren, som forøvrigt underskrev sig som den anonyme, en high-five fordi hun tror så meget på mig som influencer og som mor-ikon. Det er noget der varmer og jeg er glad for den anerkendelse.

Når jeg sidder hjemme i mit lillebitte kontor, som i virkeligheden bare er et hjørne af soveværelset, og forfatter blogindlæg, så er det altså ganske sjældent med tanke for, at jeg skal vare min mund, fordi jeg tilsyneladende er kommet i en position hvor jeg kan påvirke andre. For mig, sidder jeg fuldstændigt som jeg har gjort fra starten og skriver hvad jeg har på hjerte. Nogle gange tager jeg den lige til grænsen, nogle gange går jeg (utilsigtet, selvfølgelig) over og så siger jeg undskyld bagefter. Fuldstændigt på samme måde som jeg gebærder mig i virkeligheden. For nej, gu sidder jeg ej på de vises sten og nej, jeg skal ingenlunde gøre mig til ekspert indenfor hverken børneopdragelse eller relationsdannelse, men jeg er et menneske og dét betyder mig bekendt, at jeg har (ret til at have) holdninger, fuldstændigt ligesom alle andre.

Hvis det faktum at I (heldigvis) er mange der læser med, skulle give mig mundkurv på, så ville jeg ærligt talt tage til genovervejelse om jeg nu også har truffet det rette valg, ved at bruge så meget tid på at blogge som jeg har. Men det har jeg. Jeg elsker at blogge og jeg tror forøvrigt at alle I der læser med – uanset om I som den anonyme kommentator har 7+års uddannelse indenfor børneopdragelse eller ej – er både kloge og kompetente nok til selv at vurdere hvornår I er enige eller uenige med mig. For det må man nemlig gerne være. Både enig og uenig. Jeg kaster bolde op i luften og jeg elsker når I griber dem, fordi I er med til at give mig et nyt perspektiv til mine meninger, som, når de kommer direkte fra mit hovede til et indlæg, af og til kan være temmeligt ensporede, fordi de ikke har været vendt i plenum.

Når det så er sagt, så vil jeg forøvrigt pointere, at hele det blogindlæg som denne kommentar udspringer af, faktisk var en virtuel krammer til den mor, som jeg, kort forinden jeg skrev indlægget, havde overværet overfuse sit lille barn på åben gade. En krammer kommentatoren vidst mente jeg skyldte. Det var en anerkendelse af, at vi alle kan komme til at træde ved siden af; selv når det gælder vores aller kæreste.

Jeg skal ikke gøre mig til dommer over hvem der er eller ikke er gode forældre, men jeg er overbevist om, at vi alle gør vores allerbedste.

Med dét sagt, vil jeg håbe at I stadig er med mig, selvom jeg altså fortsat har tænkt mig at blive ved med at være den jeg er – også selvom I er mange der læser med. Sådan har jeg det bedst og jeg fornemmer at det faktisk også er sådan I bedst kan lide mig.

Ha’ en pissefed lørdag!

Skriv din kommentar

Kommentarer (42)

  1. Du gør det super godt! Mere er der ikke at sige til det.
    Det er en gave at mennesker vælger at dele deres oplevelser og følelser med hinanden. Jeg elsker at suge til mig og giver sjældent en kommentar med på vejen. For det er så uendelig ligegyldigt om jeg er enig eller ej. Jeg er mig og du er dig. Vi har ikke samme briller på, men burde bare nyde at vi deler noget sammen.
    Kæmpe mor kram fra en mor til en anden…

  2. Jeg er tosset med dig, og faktisk stort set altid enig med dig. Denne kommentar er en high five for det gode arbejde du gør – om man vil. 🙂

  3. Jeg læser din blog netop fordi du ikke lægger bånd på dig selv… Jeg nyder at læse dine tanker omkring hverdagen, som den er for de fleste af os. Nogen gange ser jeg tingene i et nyt perspektiv og andre gange er vi ikke enige, men det er også helt ok☺ Vi er alle forskellige, gudskelov☺ Bliv endelig ved med at være dig, uden censur☺ Glædelig jul til dig og familien

  4. Hahaha sikke en grinetur jeg fik…. Wow hvem mon har tisset på hendes sukkermad? 😀 Nå fred nu vær med det. Jeg kunne osse blære mig med en pædagog uddannelse, med flere specialer, men det gør mig sørme ikke til specalist!!!! Hjemme er jeg slet ikke pædagog… Jeg er MOR!!! Jeg læste godt den med moren der skælde sit barn ud. Jeg blev SÅ glad for du normaliseret hverdagen som mor/som menneske, der kan komme til at stå i en uønsket sitration, og at du reflekseret på det. Kære du; forsæt med det du elsker!!!! Jeg elsker at læse om det, og det der mange mange andre der osse gør <3 Jeg ønsker dig og din familie en glædelig jul.
    Knus fra en mor til en anden.

  5. Jeg er med dig! Jeg bliver bare så trist helt ind i sjælen, når den anonyme kommentator tydeligvis ikke har forstået pointen med at blogge – som du selv pointerer, sidder du ikke alene med de vises sten, men du har en skøn, positiv, opløftende og tydelig holdning til mange spændende områder. Hvis man ikke er enig eller bryder sig om det, kan man vel bare lade være med at læse med 🙂 Såre simpelt!
    Derudover tænker jeg, at selvom den anonyme har +7 års erfaring inden for pædagogik (jøsses altså), kan man vel ikke generalisere og sige, at man ved et og andet om børneopdragelse. Pædagogik er vel også meget andet end børneopdragelse?!
    Du er god – lige som du er. God lørdag 🙂

    1. Tak, Line. Jeg har det lidt ligesom du, at jeg bliver trist over at nogen kan misforstå mig SÅ meget. Men fred være med det. Det er dejligt at DU er her 🙂

  6. Jeg er vild med dig Cana! Jeg er vild med at du er dig på trods af din status som mor-idol. I øvrigt har du jo fået denne status fordi vi er mange der mener, at du som menneske og som mor har fat i den lange ende! Faktisk har jeg ikke børn endnu, men jeg læser stadig med bare fordi du er en ret så fantastisk blogger 😉

  7. Ej men altså, nu bliver jeg lidt vrissen… På dine vejne altså. Hvis “anonym” ikke kan tåle lugten i bageriet, kan hun jo stille og roligt bare lade være med at læse din blog. Det er jo ikke sådan at hun har tegnet et abonnement hos dig, og så pga uoverensstemmelser mellem indholdet og hendes personlige/faglige holdninger er nødt til skriftligt at sige sit abonnement op. For mig virker det som om at hun lige havde brug for at lufte sine 7+ års erfaring. Du skal overhovedet ikke undskylde eller beklage noget som helst af det du skriver- medmindre du har lyst selvfølgelig. En god diskussion er da federe end at skulle bukke og skrabe hele tiden. Jeg læser ihvertfald stadig dine indlæg, og jeg ser helst at de er skrevet uden mundkurv på!

  8. Kære Anonyme med 7+ år på bagen. Ærgerligt at du i den grad misforstod Canas indlæg, endda i en sådan grad at du føler det på sin plads at overfuse hende og skyde hende alt muligt i skoen. Det er virkelig en skam.
    Vi andre bliver hængende, for der findes da ingen andre der skriver så fantastisk.
    Good luck med at finde en tilnærmelsesvis ligeså god blog.
    Ha det bra 🙂

  9. Er man en bedre mor fordi man er pædagog med 7+ års erfaring? Børneopdragelse er en personligt valg, og vi gør alle hvad vi finder er bedst for netop vores barn/børn.
    Jeg håber du bliver ved med skrive personligt.

  10. Jeg kan godt huske, da jeg læste det indlæg, hun refererer til. Da jeg startede med at læse, fik jeg også en klump af dårlig samvittighed nede i maven, for den mor kunne lige så godt have været mig. Du skrev, som om moren helt uden tvivl havde haft et valg mellem adskillige reaktionsformer, og at hun så bevidst valgte skæld-udstrategien. Og det syntes jeg ikke var fair. Jeg har ikke valgt skæld ud som opdragelsesform. Tværtimod. Men jeg er ikke altid herre over mine reaktioner, fordi jeg er menneske. Og ikke ufejlbarlig. Og jeg bliver nogle gange så mega monster træt af den trodsige treårige.

    Derfor blev jeg også en anelse lettet, da du vendte den om senere hen i indlægget. Omend dine eksempler ramte langt fra min helt almindelige pressede hverdag uden utroskab eller andre livsomvendende begivenheder.

    Så… du har stadig min respekt som morblogger, og jeg synes, du er sej, fordi du så åbent tør indrømme, hvis du har været for hurtig med dine konklusioner. Fortsæt endelig, som du gør 🙂

    1. TAK!
      – Og altså, der var i indlægget faktisk også et eksempelt på helt almindleig hverdagsstress 🙂 Det var i hvert fald sådan det var tiltænkt med nedenstående citat:

      “…eller om hun bare havde haft en skide dårlig dag, hvor hun stadig ikke havde fået handlet ind til de frikadeller, som barnet siden forrige uge havde plaget om at få og som hun endelig havde håbet på at de skulle hjem og hygge sig med at lave, bedst som barnet skrigende nægtede at tage sin cykelhjelm på.”

      <3

  11. Hej Cana.

    Med en mellemlang undervisnings/pædagogisk uddannelse og 12 års undervisnings erfaring, vil jeg blot sige – uddannelse har da intet med min blog eller mig som mor at gøre Virkelig en absurd besked du har fået.

    Hvordan jeg arbejder pædagogisk er heldigvis ikke hvordan jeg er som mor. I det daglige skal jeg styre 28 elever hen imod et mål. Der er jeg nok noget mere skrap end når jeg skal styre den ene rod jeg har der hjemme

  12. Mig mig mig er alt hvad jeg læser! Og efter den laaange smøre, har jeg fortsat ej fattet formålet den Men det er nok bare mig ☺️ og glædelig jul alle sammen ❄️

  13. Sødeste Cana
    Du skal bare være så stolt af at dine indlæg får så mange mødre/fædre/kvinder til at tænke over hvordan de egentlig er som mor/far/menneske! For ja vi kan alle fejle og ja vi kan alle hidse os op og ja vi kan alle dømme hinanden. Det virkelig fine er bare når vi husker lige at overveje om vi nu egentlig ønskede at hidse os op, misforstå eller dømme. Eller om vi formår at gøre det hele lidt bedre eller mere bevidst næste gang vi står i samme situation. Så dit indlæg rummede i mine øjne både en refleksion for moren, for dig og for os som læsere og ved Gud, det skal du være hamrende stolt af! Anonym har tydeligvis også fået noget at tænke over…
    Jeg er selv stor fan af, at skæld ud ikke længere skal anses som noget børn “fortjener”. Men ved også at det ofte er en handlemåde man griber til i affekt. Men jo mere vi husker st overveje andre måder at reagere på, jo sjældnere behøver vi skælde ud på den måde, som giver de fleste lidt ondt i maven.
    Så jeg vil med min lange cand. pæd. uddannelse i bagagen, takke dig for at få os alle til at overveje vores handlinger lidt -både de der skælder ud, de der misforstår og de der dømmer.
    Kæmpe kram fra Camilla

  14. Hej Cana
    Jeg er her stadig! Og jeg selekterer selv hvornår jeg er enig eller uenig, dette uden at “forlade” dig. Jeg tænkte faktisk meget over netop det indlæg du refererer til, og ville blot ønske det var kommet nogle måneder tidligere. Jeg kæmpede meget med mine tanker om andres syn på mig da min søn havde kolik. Jeg antog altid det værste om de blikke jeg fik, men måske var det i virkeligheden bare medfølende blikke.
    Jeg er vild med din ærlighed og din direkte person.
    Go lørdag 🙂
    Kh Rikke

    1. Åhhh søde Rikke, jeg håber at kolikken er vel-overstået og at du véd, at ingen (ved deres fulde fem) bebrejder dig for at have en grædende baby <3

  15. Kære Cana
    Kan se der er mange der allerede har kommenteret på dette indlæg men jeg vil også gerne lige give dig et par rosende ord med på vejen – for du er altså super dygtig.
    Jeg har læst med længe og kan ikke slippe strømmen af familie, samfundsrelevante, tænksomme og sjove indlæg. Til tider har jeg følt mig vildt provokeret af det du har skrevet men på en god måde. Jeg syntes det er så vigtigt at kunne når man arbejder som dig, at du tør sige din mening råt og usødet og nogle gange giver det et hug som den anonyme kommentar. Som jeg ser det er den er intet værd når man ikke tør sætte sit navn på. Du er modig og så inspirerende fordi du nærmest dagligt lægger din egen person til skue med tanker og holdninger som kan tolkes på så mange forskellige måder. Du er sej!
    Bliv ved med at del hvad der falder dig ind det er skønt med en der har modet til det.
    Kærligst Maja

  16. Jøsses… Måtte tage mig selv i at sidde smågrinende efter at have læst den anonyme persons kommentar til dig.. Hahaha
    Hvor må det dog være trist i længden, at leve SÅ højt på en uddannelse, så man har behov for at hæve sig selv og understrege erfaring og viden i hver 2. sætning.
    Vedkommende må virkelig have følt sig som en vigtig læser og føle det som et stort tab for dig, siden hun havde behov for en “slå op besked”..

    Det er en fri verden vi lever i, alle har lov til at have en mening, også du.. du hverken påstår eller reklamerer med, at du ved alt om børneopdragelse. Bloggen er din, holdningerne er dine.. kan man ikke lide det, ja så find en anden side.. Charmen ved at læse folks blogge er da netop at få indblik i mange forskellige menneskers liv og holdninger. Det er jo på en måde som at stikke hovedet ind af din hoveddør og følge med i dit liv. Det er frivilligt og det kræver ikke “slå op beskeder”, hvis man ikke ønsker at følge med mere. I den virkelige verden ringer man jo heller ikke på din dør og siger “hej, jeg er ikke enig med dig, så jeg….øøøh. …jeg går igen..” Så lader man da bare være med at ringe på og går forbi din lejlighed. Sagt på en anden måde: Kan man ikke lide lugten i bageriet, så bliv væk..
    Du skal da virkelig ikke tage dig af den kommentar.
    Jeg er selv barn af en pædagog, og jeg havde da ikke en mere perfekt opvækst eller en mere tålmodig eller korrekt mor af den grund. Tværtimod.. jeg havde tit en mor som ikke magtede mig efter fyraften, fordi hun havde tilbragt dagen med larmende unger..
    Blev en lang smøre..sorry

    Du gør det godt og Please fortsæt som hidtil. Håber ikke du ændrer dig, når du skal flytte side, og bliver en stor reklamesøjle, som det ses på mange andre sider. Ved det er indtjening, men du vinder på de personlige indlæg. Fortsæt det gode arbejde Cana

    1. TAK <3 Jeg lover at forstætte i samme rille som hidtil; der kommer formentlig hverken mere eller mindre reklame end det er tilfældet nu 🙂

  17. Hahah! Troede sgu ikke Mulle fra ‘Den Eneste Ene’ fandtes i virkeligheden!

    Nå ja, og så synes jeg da for den sags skyld også at du skriver noget være vås nogle gange.. ligesom jeg selv, min kæreste, mine venner og min familie gør.
    Men..
    Det er sgu for kedeligt at samle på folk som synes alt det samme om alting som en selv.
    Og hvis det var mit mål tror jeg sgu jeg ville blive pænt ensom.

  18. Jeg er så en, der synes, det er helt okay at skrive den slags til en blogger. Er jeg mærkelig??
    Kommentatoren holder da en okay tone, selvom hun er uenig og ikke har lyst til at læse mere.
    Generelt synes jeg, det er meget svært at få lov at være kritisk blogforbruger. Man må aldrig skrive noget, der blot kan tolkes negativt, og man skal bare gå uden en lyd, hvis man ikke kan holde det ud.
    Jeg synes sgu, det er fair nok at fortælle, hvorfor man ikke gider følge med mere (hvis man vel at mærke taler pænt).
    Det kunne jo være, der faktisk var noget om kritikken, og den kunne bruges til noget.

    1. Selvfølgelig er det okay, at skrive sådan noget; jeg forstår ærligt talt bare ikke bevæggrunden. Særligt ikke i dette tilfælde hvor kvinden for tre uger siden har læst et indlæg og tænkt at hun ville smutte og så nu stadig har følt et kæmpe behov for at komme tilbage, bare slå op med mig.

      Jeg kan selvfølgelig kun svare på egne vegne, da blogverdenen jo er kæmpe stor, men hos mig, er det altså helt okay at være uenig med mig og komme med kommentarer herom. Det var der for eksempel flere der gjorde i dét indlæg som ovenstående kommentar også handler om, ligesom der har været det et hav af andre gange, hvor jeg har bevæget mig ud på dybt vand.

      Jeg synes det er dejligt med personlig sparring fra jer der læser med 🙂

    2. Jeg er enig. Jeg læste godt indlægget og syntes – på trods af at der blev ændret toneleje til sidst – at det var et lidt hårdt indlæg. Jeg følte mig ærlig talt en smule stødt, fordi selvfølgelig er det da ikke okay at råbe af sine børn evig og altid, men desværre er det noget de fleste af os mødre oplever fra tid til anden. Jeg følte mig lidt mere ‘uperfekt’ da jeg læste indlægget. Og jeg synes at den anonyme trods alt har lidt ret i, at du jo besidder en ret stor rolle som kvinde/mor blogger. Og den rolle skal jo nok tages seriøst forstået på den måde, at du jo må tænke over, at din mening/holdning betyder meget for rigtig mange kvinder. Og jeg tror at du (om end det ikke var hensigten) kom til at dømme en del kvinder. Jeg blev i hvert fald lidt ked af det 🙂 Men følger stadig med 🙂 :). Jeg tror bare jeg savner at høre lidt om din Uperfekte side også. I hvert fald så jeg kan blive ved med at relatere til dig. Og jeg synes som ovenstående også, at den anonyme er blevet bombarderet liiige lovlig meget. Jeg læste det ikke som negativt som sådan. Og mange af de kommentarer du har fået på indlægget, grænser nærmest til mobning. “7 år niller” osv osv. Og må være ærlig at sige, at dine svar tilbage som “ha ha” kun bidrager til mobningen. Og det er ikke ok i min optik (og var lidt overrasket over at se den side af dig) Men Cana du er top skøn. Men tror at den anonyme har en smule ret. Bare en smule. Og som hun skriver har hun jo fulgt dig i lang tid. Så lidt Credit skal hun vel have. Kh og tak for en genial blog.

      1. Hej Irene,
        Tak for dit indspark.
        Jeg er ked af hvis du har læst indlægget som dømmende overfor mange – det har, som du selv skriver, absolut ikke været min hensigt. Nærmere det modsatte.
        i forhold til at vise min uperfekte side, så synes jeg nu faktisk at jeg gør det en del – også i omtalte indlæg, hvor jeg skriver, at jeg også selv af og til overfuser mine børn. Stik imod hvad jeg egentlig vil og tror på, men af og til er min lunte (for) kort og jeg bliver drønende ked af det bagefter, fordi jeg ved – eller altså, tror – det er meget forkert at skælde sine børn ud på den måde.

        I forhold til “mobningen” så kan jeg godt se hvor du kommer fra, men i kraft af at vedkommende har underskrevet sig som den anonyme, så ser jeg ærligt talt ingen problemer i det. Måske er det mig, der er enten strid eller snævertsynet, men jeg kan ikke se hvordan det skulle være mobning, når ingen har en jordisk chance for at vide andet om kommentatoren end lige præcis dén kommentar der er lagt, som også er den jeg oplever alle kommenterer på.
        Men for fa’en, jeg elsker at du kommer med dit syn på sagen og du giver mig hundrede procent stof til eftertanke, så tak for det og for dig! Dejligt at du stadig følger med 😀
        KH