For et år siden – december

Ovenpå et par uger uden de store muligheder for at suge mine tre buttendrenges selskab til mig, har det været kærkomment med en weekend i familiens navn, hvor vi ikke har lavet andet end lige præcis hvad vi har haft lyst til. Hvor vennebesøg, running sushi, hjemmelavede popcorn,  julebag og selvfølgelig søndagspandekager har været på programmet, sammen med rigeligt med nattesøvn og det dejligste selskab jeg kan forestille mig.

Det har været en weekend helt uden planer og en weekend, som jeg om et år helt sikkert ikke kommer til at berette det store fra, men hvor jeg i stedet kan mindes en weekend hvor der blevet tanket op på hyggedepoterne. Derfor har jeg haft god tid til at kigge mine gamle arkiver igennem, efter nogle af mine mest populære indlæg fra december, for ét år siden. Nogle af dem er sågar blandt mine personlige favoritter, så det var en sand fornøjelse at bruge en times tid på at læse en hel måneds indlæg.

togc

Jeg lagde måneden ud med at skrive ét af mine mest læste indlæg nogensinde. Om at leve med en hiv-smittet.

kærlighed1

Sidenhen skrev jeg, på Peters 1/2 års fødselsdag en status på livet som mor til to, som ved gensyn fremkaldte en klump i halsen over at jeg allerede er kommet dertil, hvor jeg glemmer mine børns halve fødselsdage og jeg får igen lyst til at rykke tilbage i min barselsboble, som jeg dengang befandt mig i.

leneesthave

Jeg skrev også om at være mor til drenge. Eller underforstået, ikke mor til en pige.

status mortilto

I samme genre skrev jeg fem grunde til at man bliver rigere af at få børn. I virkeligheden er der selvfølgelig ikke fem, men femhundrede og jeg overvejer, om jeg ikke snart skulle se at liste nogle flere op, for jeg synes nu engang det kan være meget rart at minde sig selv på det, af og til.

DSC02057

Det blev også i december jeg udgav mine første en kvindes tilståelser, som jeg stadig hyler af grin over at genlæse.

tilståelser

Til sidst sluttede jeg af med at grine over – og med – Thomas når jeg ikke var den eneste utjekkede i familien, da han en aften var løbet tør for benzin på motorvejen og havde glemt at vi havde vejhjælp… Det ligger tilsyneladende til efternavnet at glemme den slags, apropos mit indlæg fra sidste uge hvor vi skubbede rundt med en død bil, fordi jeg lykkeligt havde glemt alt om vejhjælp.

… Hvis det ikke er for meget at forlange, vil jeg mægtigt gerne have jeres besyv med omkring indlæggene ovenfor – ganske frivilligt, selvfølgelig og ingen sure miner, hvis I ikke har lyst til at svare.

Ha’ en forrygende aften! Min står på åbne bukser og forberedelser til nissedrillerier.

Skriv din kommentar

Kommentarer (7)

  1. Indlægget om HIV-smittede rører jo ved alt i en – og er det jeg har stemt på. Men elsker jo også indlæg som en kvindes tilståelser:-)

  2. Nr.1 – fordi jeg som sygeplejerske ved hvor vigtigt det er at få nedbrudt tabuer! Om det er om HIV, psykisk sygdom eller andre lidelser, så ser jeg hvor påvirket mennekser med sygdomme bliver af tabuer. Så “thumbs up” for alt hvad der er med til at nedbryde tabuer ❤️

  3. Ikke at det som sådan har noget med dette specifikke indlæg at gøre, men jeg vil alligevel gerne lige skrive en kommentar. 🙂
    Jeg kan rigtig godt lide din blog – jeg synes den er hyggelig og har en dejlig tone og et godt humør! Jeg har dog opdaget at jeg er begyndt at læse mindre med herinde, da det efterhånden er 50% af indlæggene der er sponsorerede. Jeg forstår så udmærket at det er dit job og at du derfor skal tjene penge på det, men det føles alligevel lidt overvældende at så meget efterhånden er reklame herinde. Derudover virker det lidt random hvad du reklamerer for – det er ikke altid at det føles som om reklamen passer til målgruppen af læsere herinde. Det synes jeg er en skam, for som sagt er det en blog jeg ellers har været glad for at læse. 🙂
    Jeg håber at jeg ikke krydser en grænse ved at skrive dette her – det er ikke ment på en hård måde, men mere som en konstruktiv kritik. Håber det er ok. 🙂

    1. Jeg er lige med på Majas kommentar, hvis ovenstående er et udtryk for, at du gerne vil have lidt feedback:) Jeg er nemlig ganske enig Super god og hyggelig stemning på bloggen, men mange lidt random (sponsorerede) indlæg. Hellere lidt færre indlæg med mere på hjerte.

    2. Hej Maja,
      Tak for din kommentar. Jeg tror desværre ikke man kommer udenom temmeligt mange sponsorerede indlæg på langt de fleste større blogs her i december, men til gengæld lover jeg færre lige så snart julen er overstået 🙂
      I forhold til at de er “random” så er jeg bragende uenig. Jeg reklamerer udelukkende for produkter jeg føler at jeg kan stå inde for og som jeg ser noget sejt både for mig og for jer der læser med, ved at vise frem. Jeg tænker, at de kan være med til at inspirere nogen, til at prøve noget nyt 🙂 Ofte følger der ovenikøbet en rabatkode med, sammen med indlægget, så de der bliver inspirerede kan købe produktet billigere end normalt; noget jeg i hvert fald selv gør brug af, når jeg læser sponsorerede indlæg hos andre. For mig, er de altså ikke ubetinget dårlige for læserne og “bare for at tjene penge” som jeg lidt føler du udlægger det.

      Når det så er sagt, så står der altid med store bogstaver øverst i mine indlæg, når de er sponsorerede og jeg bliver selvfølgelig ikke spor sur, hvis du eller andre springer (nogle af) de sponsorerede indlæg over, slet og ret fordi de er sponsorerede. Jeg synes kun du skal læse med når det er fedt for dig og så lover jeg, kun at skrive når det er fedt for mig 🙂

      KH

    3. Jeg hopper også lige med på Majas kommentar her, da jeg desværre har helt samme oplevelse fsva de sponsorerede indlæg. Det, synes jeg, er rigtig trist, da din blog – de personlige indlæg med mening og refleksion er rigtig rare at følge med i, men “reklamepauserne” har fået rigtig meget plads de seneste uger/måneder.
      Derudover syntes jeg indlægget om at leve med en HIV-smittet var fantastisk:-)

  4. Jeg er helt med på nr. 1 ! 😀

    Har selv en storebror der har HIV, og jeg har lært så meget om hvad det vil sige.
    Det er utrolig vigtigt at få nedbrudt tabuer og fortælle verden at HIV IKKE er en dødsdom.

    Jeg følger troligt med, og elsker virkelig at læse din blog, selvom jeg ikke helt kan relaterer til det aspekt med børn (endnu …) heh