mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Cana’s Album releasefesten

IMG_7122

Pis mig i øret, hvor er jeg bare lykkelig! Helt ind i knoglerne, altså. I går var en bragende succes fra start til slut og jeg kan næsten ikke være i min krop af bare begejstring, lettelse og selvfølgelig kærlighed.

image

Mine allerbedste veninder fra Sønderjylland troppede uanmeldt og ganske vidunderligt op sammen med mange andre af vores bedste venner; gæster fra vores bryllup, den søde fotograf Thomas “Topper” Christensen og de sødeste bloggere, Miriam, Jelena, Elisabeth, Cecilia, Cecilie, JosefineAmira og Sille som var inviteret til pre-party, hvor vi selvfølgelig havde sørget for både Kims Chips, fri bar og store mængder bland-selv-slik. Det var knaldhyggeligt og jeg ville ønske, at jeg kunne smide sådan en fest hver uge, selvom det formentlig ville være farligt for kalorieregnskabet, fordi jeg – som I måske ved – har svært ved at styre mig, når det kommer til slik og chips.

IMG_6587

Efter en times tid i venners lag, åbnede dørene for de øvrige koncertgæster og stemningen summede af forventning. Ingen – udover mine veninder – kendte numrene, med undtagelse af “Miss Denmark”, som mange havde hørt fra vores bryllupsvideo

Med sommerfugle på størrelse med kongeørne i maven, trak jeg et par hemmelighedsrygere med ud til den obligatoriske festcigaret, inden vi gik ind og koncerten begyndte.

IMG_6719

Thomas kaldte mig på scenen fra start, “Cana vil gerne lige sige et par ord”.

… Og så var jeg totalt mundlam. RUST var fyldt fuldstændigt op med glade ansigter og store øjne og jeg famlede i blinde og anede ikke hvad jeg skulle sige. Andet end tak og velkommen. Så det var vidst hvad jeg sagde, inden Thomas og bandet startede koncerten. Som var fantastisk!

image

Allerede i andet nummer, “Crazy Mama” kunne Thomas træde væk fra mikrofonen, imens publikum sang med, som havde de hørt sangen hundrede gange før. Det affødte at hårene på mine arme rejste sig som var de mælkebøtter i april og dét jeg havde frygtet var blevet manet til jorden. Publikum havde allerede godkendt albummet og langt mere end det. De elskede det og de sang med, som havde de aldrig gjort andet. De havde blåstemplet det på den mest autentiske måde og hold kæft, hvor gjorde det mig glad.

IMG_6926

Ved femte nummer “All that you need to know” tudbrølede jeg imens jeg kunne se ud over publikum, som svajede og – for dem der var kommet som kærestepar – knugede sig ind til hinanden og hold fast. Kærligheden nåede topmålet og jeg mærkede den bundlykke, som kun kommer i glimt, men som varer ved for evigt, som det dejligste minde.

Efter koncerten nåede Thomas end ikke af scenen, før der samstemmigt blev råbt på ekstranummer. Thomas spurgte publikum hvad de ville høre og det eneste der blev råbt – fra flere steder i salen – var “Cana”!

IMG_7107

Med gele i knæene, tårer i øjenkrogene og dirrende stemme gik jeg på scenen, foran publikum, som i løbet af koncerten havde udviklet sig fra at være forventningfulde til at være kærlighedsfulde og jeg sang, sammen med Thomas.

Min første rigtige optræden, nogensinde.

Huset væltede, folk klappede, råbte og piftede og jeg får endnu engang tårer i øjnene bare ved tanken. TAK!

image

Cana’s Album udkommer på fredag d.11.december, men kan allerede nu forudbestilles hos Plan Danmark HER. For hver solgt CD går 40 kroner direkte til Plans velgørende arbejde, så jeg vil selvfølgelig opfordre alle til fluks at bestille et par eksemplarer, som kan ligge under juletræet til dem I gerne vil give lidt kærlighed.

IMG_6640

… Og hvis man vil, kan man selvfølgelig få sine CD’er signeret – bare skriv det i kommentarfeltet, når I bestiller, så kommer der kruseduller på.

Skriv din kommentar

Kommentarer (15)

  1. Kære Cana.
    Jeg har lige købt dit smukke album fra Planshop.dk og jeg vil elske (som en lille fødselsdagsgave til mig selv) at få et lille krudsedulle på, som du så pænt kalder det.
    Jeg håber dette vil være muligt.
    Tillykke endnu engang med brylluppet.
    Mvh. Filippa

    1. Åh Filippa, hvor er det dejligt at du allerede har bestilt albummet. Jeg skal gøre mit bedste for at sørge for at det bliver signeret, men for at være sikker, skal man skrive det i kommentarfeltet hos PlanShoppen, inden man betaler.
      Hvis det kikser, kan du selvfølgelig få det signeret til Thomas’ koncerter 🙂
      KH!

  2. Hej jeg har også bestilt albumet men først nu kan man se at i kan skrive på det hvordan klare jeg nu det da jeg bestilte i går ?? kan man igen gå ind på planfadder og bede om en autrograf

    1. Hej Jan,
      Jeg vil gerne forsøge at sørge for at du får én med en signatur på 🙂 Jeg skal gøre mit bedste.
      VH

  3. Så sidder man her og små-flæber over den overflod af kærlighed og lykke der gennemsyrer dit indlæg.
    Tillykke med det fine album og jeres kærlighed <3

  4. Åhhh hvor var det smukt i går. Du strålede jo som en stjerne – og sammen var det jo blændende. Du synger sgu da helt fantastisk – bliv venligst ved med det.
    Tak tak tak – og sikke et lidet flatterende billede af mig herover 😉

  5. Åh dejlige menneske, min aften var fuldendt, mit bæger blev fyldt op til renden af den dejligste oplevelse længe. Det er mig der siger tak af hele mit hjerte, tak for knus og billede osv. men ikke mindst tak for den dejlige musik, som din skønne mand gang på gang leverer.

  6. Tak for den skønneste kærligheds <3 'koncert-fest', lækkert med slikbuffet og et par friske drinks.
    1000 tak for snak, CD (og kruseduller) 😀 og sidst men ikke mindst de dejligste toner <3
    Den aften skal sent glemmes..
    Af hjertet tak.
    Kh. Helle

  7. For fanden hvor ville jeg gerne have været der, men sådan skulle det ikke være, Men hvor er det dejligt at se billeder fra festen.
    Håber at cd’en kommer til at ligge under træet, manden er i hvert fald informeret om den og hvor den kan købes, så kan jeg bare håbe på at han har fattet et vink med en vognstang.

    1. Jeg krydser fingre og så håber jeg at vi ses på Thomas’ forårstour #buttenbryllup, hvor jeg synger med ved de udsolgte koncerter 😀

  8. Det lyder som en dejlig fest! Skøn ide med bland-selv-slik-buffet – må jeg spørge, hvor I købte slikket i de mængder? 🙂

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven