Børnecitater #4

Efter lige knap en halv time, var jeg i aftes nødt til at slette mit opslag på facebook, hvor jeg havde bedt om Jeres børns sjoveste citater. Simpelthen fordi min indbakke eksploderede. Wauw, manner – tak! Der var virkelig mange gode i blandt – jeg var i hvert fald flad af grin flere gange. Børn er de sjoveste!

cBvZYhf kopi

Marie, 6 år

Mig: “Marie, det må have en ende med, at du render efter drengene og vil kysse dem!

Marie: “hvorfor?”

Mig: “de kan ikk lide det!”

Marie: “nå, men det kan jeg!”

Mig: “hvorfor gør du det?”

Marie: “fordi de er lækre sgu da!”

 

Tea, 6 år

“Mor, fødte du ud af tissekonen eller fik du det der kindergart?”

 

Kasper, 4 år

Sidder på toilettet og spørger hvad det egentlig er han har hængende under tissemanden? Jeg forklarer bedst muligt på passende niveau, hvorefter han ser tænksom ud. Og så: “Mor! Jeg kalder det ikke min pung, jeg kalder den min værktøjskasse!”

 

Theis, 3 år 

Sidder i sofaen og synger: “deeet eeer risengrød, smask smask smask, som gør bananen blød, smask smask smask…”

 

Josephine, 17 måneder

Vi bor i rækkehus, og har hund. Hver morgen, spørger jeg min hund om han skal ud og tisse – hvilket han sjovt nok altid skal. Så min datter og jeg lukker ham ud i haven; og må i tilfælde af regn, minde ham om at han skal ud og tisse.

Dette har resulteret i, at vores lillebitte datter nu går og siger: “tisse tisse tisse – tisse!” hele tiden.

 

Freja, 4 år 

“Mor, må jeg ikke gerne få nogle lakridspastiller.”

“Nej, men du må få en endefuld.”

Det gentager sig endnu en gang.

“Okay mor, kan vi så ikke godt aftale at jeg får en endefuld og så bagefter får lakridspastiller?”

Så har man virkelig lyst til lakridspastiller…. Hun fik dog ingen af delene.

 

Mille, 4 år. 

Samtale over aftensmaden.

Mille: “Far du stinker, gå i bad.”

Mor: “Mille det siger man ikke, det er ikke pænt.”

Mille: “Jamen det passer. Og man må ikke lyve….”

 

Caroline, 5 år

På vej hjem i bilen fra Djurs Sommerland – og nu med kun 5 min. kørsel hjemmefra, siger datteren fra bagsædet (som sidder med en Nintendo inden ene hånd og en kiks i den anden)

“Moar – jeg skal tisse”… Mor svarer “Aij… Så må nu altså lige holde dig 3 minutter”. Hun svarer prompte: “Det kan jeg ikke! Jeg har noget i begge hænder!”

 

Sofie, 5 år

Sofie på kan nogle gange være lidt tung at danse med om morgenen, og en morgen, da vi var meget sent på den og lillesøster skreg som en stukket gris, udbrød jeg lettere opgivende: “puhaa det er op ad bakke idag..” Da jeg så henter Sofie i børnehaven senere har hun skabet knæene, og da jeg spørger hvorfor svarer hun, at det var fordi det gik så meget op af bakke om morgenen hun faldt da det gik ned igen.

 

William, 3 år

“Moster, når mælken bliver for længe inde i koen, så bliver det ymer!”

 

Asta, 7 år

Mig: “Asta nu skal vi skynde os, og lige sætte det lange ben foran”. Asta stopper op. Kigger forvirret ned af sig selv: “Jamen mor mine ben er altså lige lange…”

 

Nicklas, 5 år:

Han finder mine “kyllingefileter” på badeværelset efter firmajulefrokosten og spørger hvad det er…

Mig: “det er sådan nogen damerne putter i deres bh så ser det ud som om de har større bryster”

Nicklas: • tænkepause• “jeg hørte ikke hvad du sagde”

Mig: “Det er sådan nogen…. ” (samme forklaring som før.

Nicklas: “Det jo lyv! , Så lyver man jo!!, det må man ikke”

Mig: “Det rigtigt det er lidt snyd”

Nicklas: ” Det tarveligt, man må ikke lyve!”

 

Julie, 3 år 

Min store datter venter utålmodigt på at hun kan få hjælp til noget (jeg var ved at skifte lillesøster). Jeg siger efter hun har spurgt et par gange: “Julie – du er nødt til lige at vente et øjeblik, jeg kan ikke være ved både dig og lillesøster på en gang” hvortil hun svarer: ”Nej mor, det havde faktisk været smartere hvis du havde haft fire arme – lidt lige som en blæksprutte”

 

Arthur, 5 år

Arthur: “mor er der ikke noget der hedder mig og mit behov?”

mor: “jo, hvad er dit behov da?”

Arthur: “hvordan ser et behov ud?”

Mor: “det er det man har brug for. Altså ikke bare ting man vil have, men behov for mad og vand og at der er nogen der elsker én og passer på én”

Arthur: “nååå jeg troede det var om man har hår på tissemanden”

 

Magnus, 3 år

Min søn havde svært ved at udtale lyden af K, så derfor prøvede vi at øve det med ham.

Os: “Magnus, kan du sige kok, kat og hak?”

Magnus: “Øh ja, men kan i sige snot?”

 

Kirstine, 3 år

En morgen peger min datter på 3 år på mine bryster: “Hvad er det?” Jeg svarer: “Det er mine bryster. Da du var en lille baby drak du mælk fra dem.” Min datter, med kærligheden lysende ud af øjnene: “Min mor-ko” ..

 

Freja, 4 år

Hendes kusine på 2 aar var ked af noget, Freja siger for at opmuntre hende “Isabella du er til grin”. Jeg griner lidt af formuleringen, for hun har vist misforstået noget.

 

Arthur og Johanne, 6 og 8 år 

Arthur:“når jeg bliver voksen, vil jeg også have et dankort med mine børn på. Altså hvis jeg får børn, hvis jeg overhovedet bliver gift”

Johanne: “det kan også være, du bliver én, der sidder alene med nogle katte”

 

Magne 4,5 år 

Han havde haft dårlig ( tynd mave ) og kom et par timer sener og viste sin far sin mave og sagde stolt “se far, nu er den ikke tynd mere ”

 

Johanne, 6 år

”Man skal ikke drille nogen der er mindre end en selv, for selv om de er små uden på, kan de godt være store inden i”

 

Frederik, 3 år

Jeg sidder i bussen med min lille Frederik på 3 år, da vi kører forbi Herlev Hospital hvor han er født. Vi snakker lidt om det, og Frederik siger “det var der far kom og fandt mig.” Herefter siger han meget alvorligt “mor du må altså ikke spise mig ned i maven igen, så far ikke kan finde mig”.

 

Magnus, 4 år

Vi snakker om påske, at Jesus hang på korset osv. Han er stille et stykke tid og spørger så: “hvis han hang på korset med armene ud til siden, hvordan fik han så børstet tænder??”

 

Dagmar, 6 år

Da jeg i sommers var gravid havde vi forklaret vores datter hvordan lillesøster var kommet ind i maven, da hun var meget nysgerrig. Vi var så på rundvisning på en svinefarm til åbent landbrugs dag hvor bondemanden forklarer hvordan grisene blir insemineret. Da der er helt stille spørger vores datter mig lidt for højt: “mor hvorfor gør grisene ik ligesom dig og far med tissemanden i din tissekone?” jeg blev vist liiiiidt rød i hovedet

 

Rasmus, 8 år

Mig:”slut, det er mig der bestemmer og jeg bestemmer, at vi skal se en film sammen, så sluk for transformers!”

Rasmus:”Jeg er faktisk træt, jeg har været ude og fiske og kigge på flyvemaskiner, og nu vil du bare have fjernsynet, selvom vi godt ved, at du sover om lidt! Du kan ligeså godt sove til transformers!”

Touché! Vi ser/sover til transformers

 

Milas, 4 år

Han kommer en morgen flyvende ud på badeværelset imens jeg sidder og tisser og han skriger op “aaaaad, mor har makrel i underhylerne”

 

Skriv din kommentar

Kommentarer (2)

  1. Det var fanme noget af det sjoveste, jeg har læst længe!! TAK!

    Jeg griner tit af disse to (Charlie, 3 år) af eget afkom:

    “Mor, hvad er snobrød?*

    “Det er sådan, hvor man laver noget dej og snor det om en pind, og så holder man den ind over et bål.”

    “…Men så bli’r man til en PØLSE!”

    Og denne ––>

    “Fa-ar, i dag skal vi ha’ shampoo til aftensmad!”

    “…Shampoo?”

    “Ja. Eller pizza.”

    😛

  2. Åh gud hahahahaha sidder og hyler af grin 😀
    Børn er simpelthen fantastiske.
    Den bedste herhjemme kom fra min datter på, dengang 7 år.
    “Mor jeg gemmer resten af
    mit slik til i morgen. Og hvis der er noget af det der er væk, så kan jeg godt love dig at folk de siger
    “Hvad er der sket med dit ansigt?”.