mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Min ikke-baby, en flæbemor og en flok vindere

image

I går aftes, da Peter og jeg netop var blevet færdige med at spise og jeg pludselig kom i tanker om, at jeg manglede et par gipsskruer til de hylder jeg var ved at sætte op, gik det op for mig, at min lille baby ikke længere er en baby.

I stedet for at pakke ham i hverken klap- eller barnevogn, pakkede jeg ham i flyverdragten og satte ham på cykelsædet på Thomas cykel, som jeg i hans fravær bruger, nu hvor jeg (selvfølgelig) har smidt nøglerne til min egen godt og grundigt væk.

Så sad min lille prut der på sædet og holdt fast i cykelstyret, som en anden lille, stor dreng. Og så stod jeg og flæbede, som var jeg hormonel foran Horton Sagaen.

Min lille baby. Eller altså, ikke-baby. Det er en vild, vild opdagelse at gøre, synes jeg. Også selvom jeg godt ved, at den kommer snigende igen og igen, når det i ryk går op for mig, at min børn – præcis som alle jeres – vokser sig større.

Noget andet der til gengæld ikke er til at flæbe over, andet end for dem der er de heldige vindere, som muligvis kommer til at smide om sig med glædestårer sammen med mig til koncerten, er jo min konkurrence om 5 x 2 billetter til den komplet udsolgte releasekoncert til Cana’s Album, d.3.december.

Jeg har gransket alle kommentarer både her og på facebook og jeg er ellevild over at så mange har deltaget og over, hvor pissesøde I er allesammen. Jeg ville ønske at jeg kunne invitere jer hele banden, for I er altså indbegrebet af god karma!

Det kan jeg desværre ikke, så jeg har i stedet trukket disse fem heldige vindere, som jeg vil glæde mig til at hilse på!

Skærmbillede 2015-11-23 kl. 22.01.39

Tillykke til jer! Send mig en mail på cana@mortilto.dk, så I kan få jeres billetter ASAP 🙂

Jeg er ganske overbevist om, at det bliver årets dejligste koncert og jeg skal gøre mit absolut bedste for at holde min mascara nord for kinderne, når jeg i pure lykke skal kramme, danse og synge med på de dejligste, sjoveste og bedste sange jeg længe har hørt. Det bliver episk!

Til alle jer som ikke vandt, håber jeg at vi ses på forårstouren, hvor jeg jo har lovet Thomas at tage med og synge vores duet med ham, de steder der bliver udsolgt.

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven