mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Hvad jeg vil nå i november – til inspiration

Imens jeg i aftes, på et par af jeres anbefalinger, fik våde øjne til P.S. I love you, mindede jeg endnu engang mig selv på, at jeg vil forsøge at få det allerbedste ud af livet. Kliché, i know, men ikke desto mindre sandt.

Derfor har jeg lavet en liste over nogle af de ting, jeg gerne vil bruge resten af  november på at få gjort – og som jeg håber kan inspirere jer til at gøre det samme; at lave nogle af de ting der giver jer god energi og nyde hverdagene lidt ekstra.

MM6A3183

Jeg vil for eksempel bruge et par timer på at udvælge billeder fra vores bryllupsfest og få dem fremkaldt. Jeg synes der er noget særligt fint over (også) at have fysiske billeder.

Jeg vil også tage mine drenge med i Tivoli, prøve Den Flyvende Kuffert, spise brændte mandler og se på den smukke gamle, julebelyste have. Helst en hverdag, hvor jeg holder fri og har børnene hjemme, så der ikke er så mange øvrige besøgende. Fordelen ved at komme der allerede i november er i øvrigt, at jeg så forventer minimum ét besøg mere, imens der er pyntet op til jul.

Skærmbillede 2015-11-14 kl. 23.13.26

Jeg vil på venindetur. Noget der faktisk er lige oppe over, at blive en realitet. Jeg rejser nemlig til London allerede på tirsdag, med to af mine allerbedste veninder. Uden børn.  Halli-hallo, hvor jeg glæder mig. Til Oxford Street i julebelysning, kaffe, drinks og allermest til uforstyrret tid med mine veninder. Og shopping.

 

Skærmbillede 2015-10-22 kl. 11.45.42

(affiliate links)

Jumpsuit HER // Taske HER // Skjorte HER // Lædernederdel HER // Støvle HER

Jeg vil en tur i Dyrehaven inden alle bladene er faldet helt af træerne. Der er så smukt derude og jeg forestiller mig – medmindre der er nogle usædvanligt flittige gartnere – at det må være en fest for børnene, at sparke til alle de nedfaldne blade, imens jeg forhåbentlig kan kysse min mand og få et solstrejf på næsen igennem de halvnøgne trætoppe.

image

Og så vil jeg tage Jens med i teatret for aller første gang. Han snakker ofte om teater og jeg tror, at han er stor nok til at kunne koncentrere sig en hel forestilling. Jeg overvejer om vi skal tage i Bellevue Teatret og se Folk og Røvere i Kardemommeby, som jeg forestiller mig er perfekt til en dreng på fire.

Skærmbillede 2015-11-14 kl. 23.17.32

Jeg vil købe nye, flade sko. Det gik op for mig da jeg forleden skulle på restaurant-crawl, at jeg ikke ejer et eneste par flade sko fra hverken denne eller forrige sæson. Jeg overvejer om jeg skal forsøge at finde nogen der ligner de overdrevet lækre Chloé på billedet herunder, som jeg synes minder om (smukke!) smykker til efterårsfødderne, men som jeg ingenlunde har råd til. Ellers tænker jeg at et par som disse måske kunne være et virkelig godt og – meget -billigere bud. Hvis altså ikke London viser sig at have det perfekte par til mig.

Skærmbillede 2015-11-14 kl. 23.05.22

… Og så vil jeg undlade at få komplekser over at ingen af mine børn får pakkekaldendre. Fra nogen.

Samtidig vil jeg bytte de sidste dobbeltbryllupsgaver. Vi fik for eksempel to éns kaffemaskiner. Og tre DAB-radioer.

image

Til sidst vil jeg, som noget af det nemmeste at efterleve, holde kontordag på Kagestuen 43, og vove mig ud i at smage deres kager, som jeg nærmest pinligt endnu ikke har smagt, til trods for at jeg – ganske usponsoreret, i øvrigt – hang ud der flere gange i sommer.

Hvad drømmer I om at lave i resten af november?

Skriv din kommentar

Kommentarer (7)

  1. Du er kaffemaskinen og den tilsyneladende vanvittigt lækre kaffe blevet nævnt endel gange – og som den kaffesøster jeg er, MÅ jeg vide hvilken??

    1. Det er en Nespresso Citiz med mælkeskummer. Der er et væld af forskellige kaffer og jeg arbejder stadig på at finde min favorit. Mælkeskummeren er megagod og nok i virkeligheden den jeg er mest begejstret for ved maskinen 🙂

      1. Til nespressomaskiner vil jeg anbefale dig kapsler fra Real Coffee. De koster det halve og smager fantastisk. Deres økologiske variant er også til samme pris som deres konventionelle varianter. Det er omtrentligt 2,2 kr pr kapsel. Og alt efter hvor politisk en forbruger man er, kan man se det som en bonus, at man køber kapsler fra et andet sted end Nestlé.
        Real Coffee er også på Facebook.
        http://www.realcoffee.dk

  2. Bare lige et hurtigt tip, fra en der bor tæt på dyrehaven. Tror du skal til at skynde dig, for der er ikke så mange blade tilbage på træerne 🙂

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven