mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Når vi hænger der, med røven i vandskorpen

IMG_2214

Udover at Thomas (og jeg, ganske kort) prydede Go’ Aften Danmark i går, så var der i programmet et indlæg om, at vi får børn for sent.

Et yngre par med to børn var i studiet for at berette om, at man sagtens kan få børn imens man er studerende. De to herlige mennesker havde ikke følt de store afsavn, andet end fredagsbaren, som de oftest havde nedprioriteret til fordel for familielivet. Fuldstændigt på samme måde, som jeg forøvrigt forestiller mig det gør sig gældende på mange arbejdspladser rundt om i landet, hvor de ansatte uden børn spænder sig op til lir, når klokken har slået 17-nul-dut fredag aften, imens primærdelen af de resterende, spiser (kødfri) lasagne og ser disney show.

Èn af årsagerne til at jeg for mere end et år siden, da jeg var gravid med Peter, besluttede mig for at søge ind på psykologiuddannelsen var, at jeg så ville blive studerende med børn. For – og nu siger jeg måske noget, som kan gøre mig vældigt upopulær – jeg tror faktisk at det er temmeligt meget lettere at være studerende imens man har små børn, frem for at have et fuldtidsjob, så længe man bare er en lille smule disciplineret omkring sin lektielæsning – særligt de dage hvor man er hjemme med lungebetændte børn og derfor går glip af forelæsningerne. Det er ris til egen røv at blive hjemme med syge børn og det kræver selvfølgelig mere læsning når børnene sover, men det kan – tror jeg – sagtens lade sig gøre. Man bestemmer selv.

På trods af at jeg “kun” var 24 år da jeg fødte Jens, havde jeg både færdiggjort min uddannelse og haft nogle år på arbejdsmarkedet. Et arbejdsmarked jeg i dén grad mærkede forandrede sig efter jeg fik barn. Eller i virkeligheden nærmere ikke-forandrede sig. Der blev forventet præcis det samme af mig, efter jeg fik børn, som før. Jeg skulle tage lige mange natte- og weekendvagter og jeg skulle denundenlyneme ikke komme her og sige at mit barn var syg mere end i én dag! Næh, så måtte jeg finde pasning andetsteds eller worst case, søge om ferie.

Skide flot, samfund!

Der stod jeg 25 år gammel, med min jordemoderautorisation i den ene hånd, min syge 1-årige i den anden, en mand på tour og bedsteforældre – som sjovt nok stadig befandt sig på arbejdsmarkedet, fordi de “kun” var i 50’erne – som boede 300+ km væk. Og så skulle jeg på døgnvagt. Vorherre til hest!

Det nytter simpelthen ikke noget at vi himler op om, hvor skide smart det er at få børn i en tidlig alder, hvis vi som samfund ikke kan være der når de unge forældre hænger med røven i vandskorpen, fordi deres arbejds- og familieliv ikke harmonerer. Det nytter ikke!

Vi er nødt til at sikre børnefamilierne bedre, hvis vi vil have flere børn med unge forældre. Hermed ikke sagt, at behovet for forbedrede forhold ikke også gør sig gældende for de forældre, som er 40+ når de får børn, for det tror jeg vitterligt det gør.

Ud fra et biologisk synspunkt er jeg selvfølgelig rørende enig i, at det er fordelagtigt at få sine børn allerede i de tidlige tyvere, hvor kvindekroppen i særdeleshed er mest frugtbar, ligesom jeg også med hånden på hjertet kan sige, at jeg – særligt nu hvor jeg har fået en ualmindeligt forstående chef, i kraft af at jeg er blevet professionel blogger  – er glad for at være “ung mor”, men jeg forstår vitterligt også godt de af mine veninder, som kigger sig omkring og beslutter, at de endnu ikke føler sig parate til at stifte familie, med de tårnhøje forventninger der ligger til småbørnsforældre i dagens Danmark.

Det er hårdt at få børn og de dårlige vilkår på arbejdsmarkedet efter man har fået børn, gør det bare endnu mere hårdt. Også selvom kærligeden er den største der findes.


Jeg er blevet kåret som People’ Choice Bedste Blog i Danmark og har brug for Jeres hjælp til at vinde over de seje piger fra Norge, Sverige og Finland. Stem på mig HER og deltag samtidig om bl.a. gavekort til Zalando på 3000 kroner! TAAAAK <3

Skriv din kommentar

Kommentarer (12)

  1. Jeg kunne ikke være mere enig. Jeg læste mens vores den 1. Var lille. Det var “nemt” og der var mere frihed, til at kunne passe og pleje ham hvis han var syg. For ja jeg kunne læse/skrive opgave hjemme.
    Nu hvor jeg har været færdig i 5 år og vi har en på 12, 4 og 2 år og vi begge har arbejde, er det ET stort puslespil at få det hele til at gå op, både ved sygdom men også blot ved af hente og bringe i børnehave og vuggestue – jeg er pædagog og min mand lærer. Selvom vi har lavet et bividst valg om jeg kun arbejder 33 timer, har jeg også lukkevagter, møder osv. Og når de dage falder sammen med min mands lange dage som er til kl 17 ja hvem skal så hente vores børn.
    Da vi fik ham på 12 var jeg 20 år, og læste. DET var nemmere end at gå på arbejde.!

  2. Jeg er fuldstændig enig med dig.
    Jeg fik min første da jeg var 23 og nr 2 da jeg var 27. Helt bevidst.
    Vi havde begge uddannelse da vi fik børn og er begge idag på arbejdsmarkedet. Jeg har et 8-16 job og min mand møder kl 5-18 hver dag og det er et puslespil at så det til at gå op i en højere enhed for det er altså ikke ret tit at børnene kun er syg i 1 dag.
    Vi har også stadig forældre der arbejder men vi får det, foreløbig til at gå op.

  3. Så enig og velskrevet, Cana. Jeg er studerende med to børn på 7 og 4 år og der er ingen tvivl om, at det har været en dyr økonomisk beslutning men familiært har det været den bedste. Jeg arbejdede som lærer i 9 år inden jeg begyndte mit kandidatstudie. Syge børn og hjemme dage er mulige. Jeg arbejder discipilineret med mit studie måske pga jeg er blevet ældre men også fordi jeg har børnene. En kæmpe fleksibilitet. Da jeg arbejdede var det ikke tilstede og evig dårlig samvittighed over ikke at være nogen steder 100 % fyldte ret meget. Jeg savnede en stor debat om familiepolitik i valgkampen. Jeg håber at dit indlæg kan sætte den i gang.

  4. Jeg er fuldstændig enig. Jeg var lige blevet 23 da jeg fik min første datter,og havde et år tilbage af sygepleje studiet. Jeg fik faktisk højere karakterer efter reglerne havde fået barn….så det er netop prioriteringen det kommer an på.. Da jeg var 27 havde jeg 3 døtre,og det var absolut væsentlig lettere at have 3 småbørns i dén alder,end da vi fik vores lækre efternøler pige da jeg var 37!!!!!

  5. Af hjertet tak Cana for det indspark til debatten om at få børn tidligt. Jeg er personligt færdiguddannet som 25 årig, men jeg må indrømme, at det ikke lige trækker i mig at få børn som noget af det første, når jeg kommer ud på arbejdsmarkedet. Det er for mange studerende heller ikke muligt at få børn både i forhold til boligsituationen, økonomi og ikke mindst om man har fundet ham, man gerne vil have børnene med!

  6. Jeg tror at jeg for første gang er ret uenig med dig… Mit studie kræver en del tilstedeværelse, Øvelser i laboratorier, timer som er obligatoriske og kræver lægeerklæring ved udeblivelse. Desuden krævede mit studie at jeg arbejdede langt langt mere end fuldtid for at opfylde de krav der blev stillet. Min mands studie krævede at han rejste rundt i det meste af landet og han var derfor altid ude af døren kl. 6 og sjældent hjemme før 19 (hvis han kom hjem). Jeg er derfor virkelig glad for at jeg IKKE fik børn imens jeg studerede!! Det havde været synd for dem og de skulle være i institution i mange timer… Måske kommer det an på hvilket studie man har?! Mvh Katja

  7. Jeg er helt enig at det er nemmere at have børn mens man læser. Vi fik børn senere, da vi begge havde arbejdet i nogle år (jeg var dog “kun” 27 da jeg fik mit første barn) for jeg var jo slet ikke interesseret i børn da jeg var 20-23. Blev færdig med kandidaten som 23 årig og slet ikke moden til at have børn :DD
    Men set i bagspejlet havde det været smart. Havde jo masser af tid dengang. det er “nemmere” at læse end at arbejde og man har meget større fleksibilitet, og det var jeg klar over allerede dengang, men at jeg skulle have brugt tiden på børn i stedet på studiearbejde, fester, rejser, træning, osv, jamen det kunne jeg slet ikke have forestillet mig dengang ;))

  8. Hmm… Det afhænger vel alt andet lige både af hvilket studie eller hvilket arbejde man har. Og hvilke muligheder man har/vælger at finde for pasning af syge børn osv. At kategorisk konstatere at 1.det er pr definition nemmere at have små børn mens man er under uddannelse og 2.arbejdsmarkedet er den store synder, der skal ændres af hensyn til småbørnsfamilierne synes jeg simpelthen er for nemt og for unuanceret.
    Du skriver selv at man – når man er under uddannelse – må prioritere ift forelæsninger, syge børn osv. Noget af det kan efter min bedste overbevisning også overføres til arbejdslivet. Naturligvis er der nogle andre krav lg forventninger, men måske har man alligevel også nogle andre muligheder, hvis det er det man vælger at fokusere på. Og så er man jo til en hvis grad i sidste ende selv herre over, hvilken type job, man ønsker, hvor meget man ønsker ens børn skal passes (i institution eller af andre), hvor ‘stor’ en økonomi, man har brug for osv osv.

  9. Det er trist man kun ser synspunktet fra dem, der går på universitetet. Jeg går på en mellemlang uddannelse, hvor jeg har mødepligt HVER dag. Jeg er i skole fra 08-16 hver dag og jeg kan ikke bare blive væk.. jeg har et barn og tro mig det er megahårdt at have barn når man læser på en uddannelse der kræves så meget af sin tid og ikke mindst tilstedeværelse. Jeg hyler ikke over min situation. Tværtimod føler jeg mig måske endnu bedre rustet til at komme ud i erhvervslivet når jeg er færdiguddannet. Vi vil gerne have barn nr. 2. Dog først når jeg er færdig for jeg kan kun få 6 mrds. Barsel…og jeg havde 1 års barsel med den første (da arbejdede jeg)Tak for god blogg.

  10. Jeg var 17, da jeg fik min første søn og 22, da jeg fik min anden. Jeg føler ikke, jeg er gået glip af noget – snarere tværtimod. Selvfølgelig er der forskel på, hvilken uddannelse man tager, og ja, universitetet er nok det mest fordelagtige i den sammenhæng. Når det så er sagt, så synes jeg ikke, nogen form for uddannelse kan vanskeliggøre det nok til, at fordelene ved at være ung forældre ikke kan opveje. De ekstra år, man forhåbentligt har med sine børn, er for mig det hele værd. At være ung sammen med dem og stadig at være ung-ish med min kæreste, når ungerne flyver fra reden, synes jeg, er tiltalende. Det er naturligvis ikke den rigtige model for alle, men jeg har faktisk skrevet lidt om samme emne her: http://www.dittek.nu/08/2015/hvad-venter-vi-paa/ med ‘min side’ af historien 🙂

  11. Det er en vanvittig svær diskussion, og det er i mine øjne ikke muligt at opstille det som børn under studie vs. børn efter endt uddannelse.
    Jeg er selv studerende og har under mit studie fået mine to børn. For mig har det været vigtigt at få mine børn, mens jeg stadig er ung (jeg er 27). At det så passede med at være under mit studie er egentlig irrelevant.
    Det er enormt hårdt, tidskrævende og udfordrende at have små børn. Og det uanset om man er studerende eller ej. Mit studie optager min tid 45-50 timer ugentligt, så jeg har det ikke “bedre” eller “lettere” end mødre på arbejdsmarkedet. Muligvis er der ingen officielle sygedage, ingen chef at stå til ansvar overfor, men der er stadig en hel dags (eller måske flere dages) spildt studie, som skal indhentes. Og det er eddermame svært at få tid til, når man har børn. Jeg siger omvendt heller ikke, at jeg sidder i en værre situation, end mødre på arbejdsmarkedet. Jeg siger blot, at det ikke er LET at få børn, bare fordi man er studerende.
    For mig handler det ganske enkelt om, at det er en samfundsopgave at gøre det mere attraktivt for alle – uanset om man er studerende eller ej – at få sine børn, mens man er ung.
    Løsningen kender jeg ikke. Men i mine øjne er det misvisende at tale om, at det er lettere at få sine børn, mens man er studerende. Det er en meget individuel oplevelse, og på samme måde som nogle studier er bedre indrettet til at man får børn under studietiden, så er nogle jobs ligeledes godt indrettet til det.
    Børn under studie vs. børn efter endt uddannelse er ikke relevant at diskutere 🙂

  12. Jeg kan godt se dine pointer Cana, men jeg synes din vinkel er lidt forkert.
    For mig er det (som nogle andre også har påpeget) lidt misvisende at tale børn under studie vs. børn efter studie. Jeg tror begge dele er hårdt, og der er fordele og ulemper ved begge dele.
    Jeg er 26 år, læser på kandidaten og har ikke fået børn endnu, men det har egentlig ikke noget med mit studie at gøre. Det er fordi jeg simpelthen ikke har været et sted i livet, hvor jeg har haft lyst til at sætte børn i verden. Det er først inden for de seneste par år at jeg har fundet manden hvis børn jeg rent faktisk gerne vil føde, og det er altså en KÆMPE faktor i den beslutning det er at sætte børn i verden! Og det er generelt hvad jeg ser i mine forskellige omgangkredse, netop at man ikke har fundet den man gerne vil stifte familie med.
    De fleste forhold man har i starten af 20’erne er vel ret flyvske (ihvertfald det forhold jeg var i fra jeg var 19-23). Man skal lige finde ud af hvem man selv er som voksent menneske og hvad man egentlig forventer af den partner man ønsker at stifte familie med.
    Jeg kan selvfølgelig kun tale ud fra mig selv, alle er jo forskellige, men jeg er bare personligt blevet lidt træt at hele debatten omkring det med at få børn under uddannelse, fordi for mig er det slet ikke det som sagen drejer sig om. Det kan selvfølgelig aldrig skade at gøre det lidt mere gunstigt og fordelagtigt at få børn under studietiden, men jeg tror ærlig talt ikke det vil ændre det helt store, for det er egentlig nogle andre faktorer som er afgørende for de unges valg.
    Jeg glæder mig usigeligt meget til at skulle føde min kærestes børn 🙂 <3 Og der går da nok heller ikke mange år før det kommer til at ske, men hvad med alle dem som ikke lige har fundet den rette? Skal de så føle sig endnu mere stressede og pressede end hvad deres biologiske ur allerede dikterer?
    Jeg synes det er helt relevant at påpege og oplyse om, at vi får sværere ved at få børn jo ældre vi bliver, det er jo rent fakta og god information. Men jeg tror virkelig bare at det er de aller færreste 22/23-årige der 1) føler sig mentalt parate til at tage vare på sådan et lille væsen, 2) er parate til at give slip på den frihed man har som ung studerende med fredagsbarer osv., og 3) har fundet en/den som de ville have det godt med at få børn sammen med.
    Puha, det blev lige lidt længere end det egentlig var planlagt, men hermed mit indspark til debatten 😉

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven