mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

MTV EMA, cocktails og Natholdet

image

Jeg tilbragte aftenen i går iført både høje hæle, læbestift og min gamle vinterjakke. Anledningen var et enormt hyggeligt presseevent, forud for den MTV Europe Music Awards, som finder sted i Milano på lørdag. Jeg havde trukket én af mine gode veninder med til de veltillavede cocktails, intimkoncert med Rasmus Walter og til prisoverrækkelsen til den danske EMA vinder – som desværre ikke var til stede – Lukas Graham. Og til et “smil-til-fotografen” til de kulørte ugeblade – så tip mig lige hvis I ser akavet, storsmilende type i bladene i næste uge, ikke?

Da vi henad aftenen dinglede småberusede hjem, var jeg sgu lige ved at få mine for længst indhalerede cocktails galt i halsen, da et par damer på instagram gjorde mig opmærksom på at jeg var i Natholdet.

image

Okay, min mand var i natholdet, men jeg var med i billedet og det tæller vel også for noget. Klippet var urimeligt sjovt og jeg har tilladt mig at afsløre det i billederne ovenfor, som bedst kan ses som de der “find fem fejl” opgaver der altid var med i kryds og tværs bladene jeg som barn elskede at tæske mig igennem på et tæppe i græsset om sommeren. Denne dog i udgaven “find TO fejl”.

Jeg dør af grin og er evigt taknemmelig til den der har spottet sammenligningen! På et splitsekund blev jeg endnu mere vild med vores mange planter.

DSC02509

Som den gode Anders Breinholt – i øvrigt fuldstændigt lig Thomas – ville have sagt:

Mojn!

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven