mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

En videohilsen før festen

imageDa jeg i morges vågnede klokken halv fem til lyden af stilhed, var det larmende hvor galt jeg ærgrede mig over at jeg ikke kunne sove.
… Men der var jo for eksempel skoene at tænke på, som jeg rent faktisk for længst har bestilt, men som DHL ganske både flabet og ubehøvlet har givet mig besked om, kommer mandag og som jeg derfor i dag har købt substitutter for.

Som en anden dilettantisk shopaholic, panikskrev jeg til en veninde som kom mig til undsætning og tog med i Magasin, hvor jeg havde tænkt mig at vælge det første det bedste par jeg stødte ind i, hvor der var bare tre af følgende kriterier opfyldt:

Skal være lyse, men ikke hvide

Må gerne være guld, sølv går an

Helst med glimmer

Der skal selvsagt være høje hæle

… Men uden plateau, da der er noget med at det er ret kikset hvis jeg bliver 10+ cm højere end Thomas

Og så skulle de helst være dansevenlige.

Og i min størrelse. Selvklart.

Please?

Nuvel, jeg havde faktisk de sko jeg blev viet i, som alternativ, hvis alt andet fejlede. Jeg elsker ideen, men desværre ikke skoene, så det var en klar 2.prioritet.

Og så fandt vi (kraft)petervæltemig ikke mindre end TO par, som på hver deres måde ville være perfekte og levede op til næsten samtlige kriterier. Luksusversionen og ikke mindst den gode karma er indtrådt og jeg skal nu bare vælge de allermest perfekte.

Derfor, med komplet ro på, kan jeg nu langt om længe slappe af og bare nyde resten af dagen, aftenen og natten.
Med det sagt, er her en lille bitte videohilsen fra The Buttenschøns, inden vi gi’r aftenen én over nakken og – endnu engang – stadfæster vores kærlighed til hinanden.

Ha’ en forrygende lørdag! – og søndag, hvis jeg ikke er i stand til at komme online i morgen.

Skriv din kommentar

Kommentarer (4)

  1. Stort TILLYKKE til jer – alle 4. Med kærligheden og lysten til at dele den med os. I er nogle dejlige livsbekræftende mennesker med på rette sted. Elsker at følge dig/jer. Ps: Godt du fandt nogle fine sko. Bare tæer er også romantisk, men årstiden taget i betragtning er det nok bedst at starte i sko! Hæld evt kogende vand over dem og tag dem på når du kan holde varmen ud og lad dem tørre, så skarver og trykker de ingen steder. Glæder mig så meget til at se din kjole og fe 3 skønne mænd!

  2. Ønsker jer den bedste fest ever – og husk lige at nyde det – sådan en fest suser bare forbi – alt skal nok blive lige som i ønsker det PS: kender nogle af gæsterne så glæder mig vildt til at høre om det

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven