mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Buttenbryllup #3 mine sko og en video

image

Af en eller anden årsag, gik det således at jeg, på Thomas’ og min festdag i lørdags, ikke fik taget så meget som et eneste lille bitte billede af hverken mig, Thomas, vores festlokale, gæsterne eller noget som helst andet for den sags skyld. Nothing. Til gengæld kom der en foto- og videograf, som jeg sætter min lid til har knipset nogle prægtige billeder, til trods for at vi havde frabedt os det traditionelle opstillede bryllups-fotoshoot. Det ville ligesom være lidt for mærkeligt, når det nu trods alt er fem år siden vi blev gift, synes jeg. Fotomanden tog dog en masse billeder og jeg kan næsten ikke vente med at se dem!

Mine veninder tog også stakkevis af billeder, men ind til videre, har jeg desværre ikke set ét eneste billede af mine sko, som mange af jer har spurgt ind til. Derfor må I nøjes med ovenstående billede af samtlige af mine bryllupsfestsko, hvoraf jeg selvklart kun brugte ét par. De forreste. Jeg må dog igen pointere at jeg  håber (meget!) at fotografen har bare ét billede af mig i fuld figur, så man kan se både kjole og sko på samme billede.

Jeg havde simpelthen ikke skænket dem en tanke og for en aften lod jeg min (over)entusiasme for bloggen og de sociale medier holde fri og jeg havde derfor ingenlunde tænkt, at det selvfølgelig havde været passende med et outfitbillede i dagens anledning.

Pokkers.

Jeg endte med, midt i min skokrise lørdag formiddag, at erhverve mig endnu to par sko, således at jeg i alt til vores forsinkede bryllupsfest altså har købt fire (fucking) par sko, hvoraf de to par jeg i virkeligheden allerhelst ville have haft på, bed karma i røven og som -fordi vi tilbragte dagen i bonbonland – ikke engang blev leveret til mig, men til den søde indehaver hos GetItFixed, der ligger i vores ejendom, og som heldigvis tog imod dem mandag eftermiddag. Mandag, når nu jeg skulle have brugt dem lørdag.

… Tsk tsk, skide flot!

Som min redning, kom min veninde og den gode gamle Magasin mig til undsætning, hvor jeg fandt to par sko fra Dune, som jeg i løbet af eftermiddagen fik indsnævret til lige præcis dét par, som jeg havde på indtil efter min tale til Thomas, som blev afsluttet med en tåre i øjenkrogen, beskeden om at kvinderne nu var mere end velkomne til at tage skoene af (sammen med mig) og en duet, som Thomas havde overtalt mig til at synge sammen med ham.

Skoene – særligt den venstre, til trods for at min højre fod faktisk er størst – skulle vise sig at være et halvt nummer for små, så det var som at betræde den blødeste blomstereng, da jeg efterfølgende stak i mine gamle nedslidte guldglimmersko, som jeg i virkeligheden har villet smide ud, siden jeg sled spidserne grimme og sålerne ned, imens jeg med en dreng i hver hånd besteg Los Angeles’ bakker. De var de perfekte afløsere og jeg skal være ærlig at sige, at jeg, til trods for at de var pæne, de stiletter jeg endte med at have på til (starten af) bryllupsfesten, er glad for at de var på udsalg, for gode, det var de sgu godt nok ikke til mig.

Og til jer der stadig ikke kan lade være med at tænke på den der duet, så er der et lille udsnit af den, i videoen herunder. Jeg håber I kan li’ den 🙂

Skriv din kommentar

Kommentarer (43)

  1. Cana for helvede, jeres kærlighed er så stor og varm, at I har nok til tusinde livstider. Tårene trillede ned af kinderne da jeg hørte jeres duet, og hold op hvor må det have været en fantastisk fest for jer og gæsterne (og nu heldige os der læser med) <3 Bliv ved med at dele ud af den fantastiske varme I begge besidder , I gør verden til et bedre sted :heart_eyes:

  2. Stort tillykke med kærligheden og hinanden❤️ Og stor applaus til det nummer- fik da lige kuldegysninger for en 5’er Super smukt og romantisk❤️❤️❤️

  3. Du ser fantastisk ud, virker sød og klog – og kan synge! Wow. Ham Thomas har gjort en god scoring 😉
    Stærst af alt er kærligheden – tillykke med jeres ❤️

  4. Fristes til at sige… Unstoppable <3 en kvinde med uendelige egenskaber.
    Figh five Cana 🙂 det for sejt. Stort tillykke til jer.

  5. Hvad hedder den sang, som i synger – jeg er nysgerrig og ret vild med det lille klip 😉

    Og stort tillykke herfra!!! <3

  6. Hold K…. Det er dejligt-din søde mandse har ret-du synger fantastisk!!!
    Tillykke med jeres andet bryllup! -Og hinanden! ❤️

  7. Flotteste stemmer. I klæder hinanden! Jeg er fan. Hvad hedder den sang i synger? Jeg må have den på min playliste.

  8. Du har bare en super smuk stem. Og Thomas jeg gerne købe en cd med dig og din smukke kone hun er så flot og stor tillykke med den store dag.❤️❤️❤️

  9. fedt nummer og hvor er i da for fede sammen og ja, kom lige ind i den stemme kamp, du synger jo skide godt. Stort tillykke her fra med jeres liv som mand og kone.

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven