Vaccination af gravide – fortæl det til dine veninder

Sundhedsstyrelsen plakat

Skærmbillede 2015-09-16 kl. 20.13.20

 

Snot i næsen, græs på tænderne og usandsynligt ondt i hovedet. Sådan plejer det at starte hos mig, når jeg en sjælden gang bliver lagt ned af en influenza hen over efteråret og vinteren. Det er pisseirriterende og kommer – i hvert fald for mig – altid ubelejligt.

For nogle er det dog lidt mere end bare irriterende; for nogle kan det faktisk også gå hen at blive temmeligt farligt at blive ramt den klassiske folkeepidemi, som det ofte udvikler sig til. De gravide.

Jeg lovede vidst nok engang, at jeg ikke længere ville skrive om jordemoderfaglige emner her på domænet. Den slags ryger som oftest over på min søsterblog – JordemoderCana.dk – hvor graviditet, fødsel og familiedannelse er i højsædet.

I mellemtiden er jeg dog blevet kontaktet af sundhedsstyrelsen, som gerne ville have min assistance til at få udbredt den igangværende kampagne om influenzavaccinationer til gravide.

Det er sådan, at sundhedsstyrelsen, som er dem der udstikker retningslinier og vejledninger til hvordan vi bedst og sundest gebærder os igennem livet, anbefaler at gravide efter uge 12+0 bliver vaccineret mod influenza. En vaccine, som altså i vid udstrækning kan sikre den gravide mod at blive lagt ned af den irriterende og ganske smitsomme virus.

Årsagen til anbefalingen er, at immunsystemet når man er gravid, er anderledes end når man ikke er gravid og at man derfor ofte kan blive meget syg af en influenza. Influenza er for langt de fleste ikke spor farligt, men det er faktisk sådan, at influenza øger risikoen for både abort og for tidlig fødsel og derfor, i så vid udstrækning som overhovedet muligt, bør undgås.

Fra og med d.1.Oktober og helt frem til 1.februar kan gravide blive vaccinerede ganske gratis. Det eneste det kræver er, at man ringer til sin læge og får aftalt en tid. Nichts weiter.

Det er virkelig let og det kan altså godt anbefales.

Selvfølgelig kan man sagtens være gravid og få influenza uden det på nogen måder påvirker barnet i maven, men tænk nu hvis der rent faktisk skete noget… Den tanke tror jeg de færreste af os, kan holde ud at tænke til ende og jeg vil derfor læne mig hundrede procent op ad sundhedsstyrelsens anbefalinger og opfordre alle gravide i andet og tredje trimester, fluks at få bestilt tid hos lægen til vaccinationen. Det er gratis og kan måske redde liv.

 

Skriv din kommentar

Kommentarer (18)

  1. “Selvfølgelig kan man sagtens være gravid og få en vaccine uden det på nogen måder påvirker barnet i maven, men tænk nu hvis der rent faktisk skete noget… Den tanke tror jeg de færreste af os, kan holde ud at tænke til ende og jeg vil derfor læne mig hundrede procent op ad anbefalingerne og opfordre alle gravide i andet og tredje trimester, til at undgå influenzavaccinationen. Det er gratis og kan måske redde liv.”

    Kunne man også sige 😉 Jeg er ikke vaccinemodstander, men tænk over det. Hvad nu hvis barnet får skader PÅ GRUND AF vaccinen?

    Hvor stor er risikoen for, at der sker noget med barnet fordi man får influenza (en naturligt forekommende sygdom)

    VS

    Hvor stor er risikoen for, at der sker barnet noget, fordi man blev vaccineret?

    1. Jeg tænker på det samme, og jeg er absolut ikke vaccinationsmodstander.
      Som (tidligere) gravid har jeg selv søgt i så høj grad det gav mening at lade kroppen klarer skæren uden for meget indblanden – og som ovenstående også pointerer, er en naturlig forekommen sygdom vel oftest at foretrække frem for potentielle risici ved en sådan vaccination under graviditet…? Men selvfølgelig kan der være situationer hvor vaccination er at foretrække…

    2. Og hvad med de varianter af influenza man ikke bliver vaccineret mod.. Det er jo ikke sådan at man dermed er beskyttet mod alle former, ja man er jo ikke engang nødvendigvis beskyttet. Så nej tak. Ville aldrig kunne tilgive mig selv hvis jeg så meget som kunne mistænke at det kunne være årsag til………..

  2. Jeg blev vaccineret da jeg var gravid og det er da bedste jeg har gjort for både mig selv og min søn… er selv overbevist om at det er derfor vi aldrig er rigtig syge her hjemme… Jo jo snotten løber da ind imellem men har 7-9-13 ikke haft influenza siden før jeg blev gravid og heller ikke knægten☺ før min graviditet blev jeg altid ramt af al sygdom…

  3. Som jordemoderstuderende kan jeg ikke lade være med at tænke følgende:

    1) Kan det virkelig være rigtigt at der absolut INGEN bivirkninger er ved vaccinen, når man er gravid, når listen over bivirkninger for ikke-gravide er lang (https://sundhedsstyrelsen.dk/da/nyheder/2014/~/media/8901C1F5FC2F40559AECEC6380B8FEFB.ashx?m=.pdf) og endda rummet et enkelt dødstilfælde? Jeg synes ikke selv bivirkningerne er alvorlige/hyppige nok til at vælge vaccinen fra, men det er eddderbroderme ikke gennemsigtigt nok, at bilde folk ind at den er 100% uskadelig… det er jo løgn?
    Og hvis vi så køber præmissen om at immunforsvaret skulle være meget nedsat under en graviditet: så er eventuelle bivirkninger (hvilke immunforsvaret står for at nedkæmpe igen, hvis de er forbigående) da ENDNU mere generende for den gravide.

    2) Okay… hvis jeg så bare nikker og siger at det SÅ er rigtig positivt og vigtigt at vaccinere, hvad i al verden er så meningen med at der er en udløbsdato på at opnå det her “tilbud”? Det er åbenbart ikke lige så presserende og afgørende for mødre, som først indtræder i 2. trimester EFTER 1. feb…. eller hvad?

    Jeg synes der er lidt problemer i den her kampagne…. :neutral_face:

    1. Som læge må jeg (desværre) se mig enig med Amalies syn på vaccinen. Desværre fordi jeg som udgangspunkt skal følge SST’s anbefalinger.
      Men vaccinen ændrer sig jo år for år – det gør influenzavirus jo også og man er derfor nødt til at ‘gætte på’/spå om, hvilken mutation, der vil bryde igennem som epidemi. Det er ikke hver år det lykkes. Og at bilde folk ind at vaccinen er 100 % sikker er altså – som med andre vacciner – ikke sandt! Man har ikke kunne påvise direkte sammenhænge, nej. Men mistanke om sammenhænge – ja!
      Min veninde fra mødregruppen, der er sygeplejerske og derfor naturligvis ville beskytte sig qua ekstra smitterisiko vi job, er netop blevet vaccineret under sin 2. graviditet sidste vinter. 2 dage efter udviklede hun blindhed på det ene øje. Hun har fortsat intet syn på øjet – og man har ikke kunne finde årsagen hertil. Tilfældigt sammenfald? Måske. Men mistanken er da blevet rejst efter andet end vaccinen nu er udelukket.
      Som sagt reagerer gravides immunsystem anderledes end ikke-gravides. Derfor må man også antage at et inmunrespons på en vaccine vil være anderledes.
      Jeg er ikke vaccinemodstander, slet ikke. Men lige med denne synes jeg det er svært. Jeg er selv gravid nu i uge 26 og fortsat i tvivl om, hvorvidt jeg skal tage imod tilbudet. Jeg arbejder på hospital og er derfor mere udsat for smitte.
      Men fordi virus muterer, er det jo ikke sikkert at vaccinen virker alligevel, det så man jo forrige år. Og hvis man bliver smittet uden vaccine, er det ikke sikkert at man er en af dem, der bliver alvorligt syge. Men HVIS man nu er en af dem, der skulle blive alvorligt syg og føde for tidligt – var det så ikke risikoen værd? Ville man så kunne leve med ikke at have forsøgt med vaccine? Eller ville man omvendt kunne leve med ikke at have fået influenza, men i stedet en grim bivirkning såsom blindhed, som potentielt KUNNE tilskrives vaccinen? Jeg er klar over at mulige bivirkninger er få. Men når det kommer så tæt på er det ikke en nem beslutning :-/

      1. Glemte en vigtig tilføjelse. En ung pige i vores familie fik i øvrigt narkolepsi (som adskillige andre unge) af H1N1-influenzavaccinen for nogle år siden. Det har hun fortsat. Der ER her konstateret direkte sammenhæng mellem narkolepsi og vaccinen – og hun har naturligvis fået en kæmpe millionerstatning. Igen en sjælden, men ikke ubetydelig, bivirkning. Hvordan kan man på forhånd udelukke så alvorlige bivirkninger, når influenzavaccinen ændrer sig år for år – modsat fx de stationære MFR-vacciner, som man har kendt gennem mange år og hvis bivirkningsprofil man har klarlagt bedre? (Og som jeg i øvrigt er klart er for grundet herd immunity osv trods eventuelle bivirkninger, for her hviler i min optik et fælles ansvar)
        Man kan dog i min optik ikke skråsikkert udelukke bivirkninger af en hvilken som helst vaccine på forhånd – og derfor mener jeg også at det er forkert oplysning at skrive at influenzavaccinen er 100% sikker for barn og mor, som der står på SSTs hjemmeside.
        Igen – jeg er ikke modstander af influenzavaccinen og er selv i tvivl om, hvad jeg skal. Men jeg synes ikke at der bliver givet helt korrekt oplysning fra SST, hvilket generer mig.

    2. Altså, nu må jeg bare lynhurtigt indskyde, at jeg ingen steder skriver noget om bivirkningerne ved denne vaccine. Jeg formidler såmænd bare sundhedsstyrelsens anbefalinger – fuldstændigt som det i øvrigt ligger mig fagligt for at gøre.

  4. Jeg arbejder selv indenfor sundhedssystemet. Jeg synes at det er dybt problematisk at du reklamere for vacciner på den måde. Jeg savner meget at du i det mindste oplyser om at der kan være alvorlige bivirkninger ved vaccinen, samt at der ingen garanti er for virkning. The Lancet har publiceret en fin videnskabelig artikel, der viser at influenza vaccine er associeret med incidens for Guillian Barre syndrom. Bare for at nævne blot et eksempel på at der jo selvfølgelig er en bagside af medaljen, som jeg synes du har pligt til at oplyse om.

  5. Synes virkelig du er en uetisk person at du reklamerer for penge eller for egen vindings skyld, for at gravide kvinder bliver vaccineret. Verden over rapporteres alvorlige bivirkninger når gravide vaccineres. Og er du virkelig så naiv at du ikke ved, at sundhedsstyrelsen samarbejder og modtager penge fra medicinalindustrien? Enhver kan sige sig selv at en vaccine er meget mere risikabel for et foster end en naturlig påført influenzavaccine. Skam dig.

    1. Nej nu må jeg bede om mine himmelblå. Hvad bilder du dig ind at bede mig om at skamme mig, uden så meget som at have smidt én eneste valid undersøgelse i min retning, der understøtter dine argumenter? Jeg forholder mig til hvad sundhedsstyrelsen – den toneangivende instans når det kommer til vejledning indenfor sundhed her i Danmark – anbefaler og hvad du så ellers holder dig af teorier, kan jeg da virkelig ikke stå til ansvar for. Næh, jeg synes nu bestemt ikke, at det er mig, der bør skamme mig her. God dag til dig du.

  6. Kære Cana!
    Så har du et problem, idet du jo også skal overholde Sundhedsloven som alle andre autoriserede sundhedsfaglige i Danmark – “Sundhedsstyrelsen, der skal holde øje med, at læger og sygeplejersker overholder sundhedsloven, overtræder selv loven. Man skal både informere om fordele og ulemper, og man må ikke tilbageholde viden” ( John Brodersen, læge og professor i sundhedsvidenskab Københavns Universitet)

  7. Vigtigt at forholde sig til at influenzavaccinerne der er benyttet i DK inden for de sidste par år, aldrig har været testet på gravide (læs produktresumeet eller indlægssedlen for den pågældende vaccine)

  8. Føj hvor er du det bare tydeligt at du er købt og betalt. Må du blive ramt af kronisk skamfluenza dit klamme menneske.