Sig nu mor!

image

Det er sjældent jeg lægger fingre imellem her på bloggen og netop dét har jeg sådan set heller ikke tænkt mig at gøre i dag.

Thomas og Jens tager her til formiddag på drenge-jyllandstur, imens Peter og jeg holder skansen herhjemme. Og jeg har kun én plan: at lære min baby at sige mor!

Selvom det, som jeg skrev her, af og til kan være en belastning når først børnene har lært det vidunderlige ord, så har jeg alligevel intentioner om, at omtale mig selv så upassende meget i tredje person, at min 1-årige ikke kan undgå at opsnappe både lyd, betydning og udtale af de tre bogstaver.

M-O-R.

Udover til at høre mit absolutte yndlingsord, komme over de sødeste læber jeg kan forestille mig, glæder jeg mig til lidt kvalitetstid med min lille dreng og for i dag, slentrer vi om et øjeblik ud i Københavns gader, mod legepladser og venindekaffe i middagslur-tid og så måske et lille bitte kig efter de dersens bryllupssko, som jeg endnu ikke har haft held med mig til at finde.

Og helt ærligt, kunne det ikke være alt for sejt, hvis jeg lige kunne lære min baby at sige mor på en weekend? Wish me luck 😀

Skriv din kommentar

Kommentarer (16)

  1. Jeg tror på dig! Alternativt er mama måske lettere at starte med 🙂 det øver jeg med min knægt, der er godt 1 mdr yngre end din. Men han bliver ved med DADA (far), hvilket er yderst belejligt i lorteblesituationerne, hvis far vel at mærke er hjemme!

  2. Årh Cana, jeg krydser, hvad krydses kan for, at din baby er lidt mere samarbejdsvillig end min var! Hun sagde ALT andet, før hun ville sige mor – sågar “dumseduser” (skumfiduser), “dummistøwler” og “brombebær”, før jeg kunne overtale hende til at sige “MOAR”. Stædig lille dame, vi har os. 😉

    1. Nuuurhh.. Det er sødt, men fandeme også lidt fejt! Det var forøvrigt det samme med Jens, som sågar kunne sige appe(l)sinjuice før han kunne sige mor. Gys!

  3. Det lyder virkelig som en dejlig weekend I har i vente 🙂 Jeg håber at det lykkedes dig og at han på søndag fiser rundt og siger Mor 🙂 Jeg glæder mig meget til min egen datter, på snart 11 måneder, siger Mor 🙂

    Rigtig god weekend!

  4. Hvis det lykkedes, så råb lige højt om hvordan! Herhjemme bliver der sagt “far”, “brød”, “tisse”, “morgenmad”(?!?) men ALDRIG mor. Til nød, hvis han virkelig gerne vil ha fat i mig, så kalder han mig “far”. Jeg er glad for det kl. 5 – hvor han jo selvsagt ikke kalder på mig men resten af dagen ku det sgu være hyggeligt!

  5. Held og lykke. Selv er jeg så ringe til at omtale mig selv i trejde person, at min første baby faktisk sagde ‘none’ – som i ‘Lone’, inden jeg fik taget mig sammen og slået over i babysproget. Skulle virkelig ikke nyde noget af at min dreng kaldte mig ved navn 😀

    1. … Men du omtaler vel for pokker heller ikke dig selv som Lone? Ha ha, det er nok nærmere din mand der er skyldneren lige dér 🙂

  6. Det skal nok lykkedes. Og det er rigtignok noget af det skønneste. Og så når de pludselig en dag siger ‘jeg elsker dig, mor’ for første gang! God weekend.

  7. Med dig som mor, kommer der straks , når du mindst venter det ❤️ Det er jordens bedste ord, næst efter mormor. ❤️