Når god karma bider tilbage

image

Karma bider tilbage – og nogle gange er det altså på den frækkeste, eller skulle jeg måske nærmere sige sødeste måde, man kan forestille sig.

Tilfældet er, at jeg i går på min instagram (@cbuttenschon) tilbød at en interesseret kunne komme og hente nogle fine metalskilte, som vi desværre hverken har eller får plads til i vores lejlighed, for en pose snolder og et smil. Det var der heldigvis én som slog til, som kunne komme og hente skiltene allerede i dag og hold nu kæft, hvor tog hun røveren på mig, da hun stod der i døråbningen med en pose fuld af snolder og aflagte børnelydbøger.

Det var simpelthen så sødt, at jeg vidst nok udbrød – ej, det skulle du da ikke! – alt imens jeg ivrigt langede ud efter posen.

Jeg elsker karma og elsker særligt, når den gode karma bider tilbage.

Også selvom jeg egentlig i går, da jeg prøvede bryllupskjole, lovede fru Palland, at jeg ikke ville spise mere slik inden d. 10.oktober. Shit happens – jeg ville næsten være et skarn, hvis jeg ikke bare tog et lille bitte stykke. Ikke? Andet ville være uhøfligt, bilder jeg mig ind.

Skriv din kommentar

Kommentarer (4)

  1. Alt andet ville være SÅ uhøfligt! Ligesom når bedste forældre byder på en ekstra portion dessert, man kan ligesom ikke rigtig sige nej, vel?