MO(A)R..!

image

Det er noget af dét jeg, siden jeg blev gravid første gang, har set allermest frem til.

Mor. Det fineste ord i verden, når det kommer ud af éns eget barns mund for første (og anden og tredje og…) gang. Eller måske rettere moar, som det ofte bliver konverteret til, her på adressen, når min fire-årige taler.  Som han gør meget.

Fireårige (eller måske børn i al almindelighed) har en evne uden lige, til at indsætte det magiske lille ord i enhver sætning, så man på ingen måder kan slippe udenom, hvad end det er de gerne vil have man skal rette sin opmærksomhed mod. Et eksempel:

“MOAR jeg er færdig!”

“Har du lavet lort?”

“Nej jeg har tisset, mor”

“Så kan du godt selv tørre dig”

“MOAR kom lige”

“Hvad skal jeg?”

“MOAR du skal lige komme”

“Hvorfor skal jeg det?”

“Fordi mor, du skal bare lige komme”

“Nej, du kan tørre dig og komme herind”

… En længere pause…

“MOAR… MOAR…”

“Ja, skat!”

“Moar vil du ikke godt komme?”

… Jeg rejser mig sløvt fra sofaen og går derud…

“Hvad er der, skat?”

“Moar, jeg vil bare lige fortælle dig at jeg godt kan tørre mig selv”


Jeg ved selvfølgelig ikke med jer, men jeg ELSKER det! Særligt i retroperspektiv 😀

 

Skriv din kommentar

Kommentarer (6)

  1. Det er det fantastiske ved børn. De er så ligetil og ikke spor komplicerede. Og selvfølgelig skal man komme og se de selv kan tørre haha hvor er det skønt at være moar.

  2. Griner stadig. Jeg kan lige forestille mig det for mig.
    Har selv prøvet det flere gange og senest i aftes, hvor min mindste pige på 8 år, råber inde fra sit værelse lige efter jeg har sagt godnat. “Moar!! Kom lige! Jeg går ind til hende og bliver mødt med følgende sætning: “Mor, kan du ikke sige til far, at han skal komme. Han skal tage et glas vand med og en kost?”. Jeg spørg hende hvad kosten skal bruges til. “Jamen moar, det fordi han skal fange edderkoppen”.
    Med andre ord…jeg kender udemærket det der

  3. Lige som jeg ligger her i morgenstunden mørke og klikker ind på dit indlæg der hedder ‘Moar’ lyder det højt ude fra vadeværelset ‘Moar, jeg er færdig’. Far rejser sig og går ud på badeværelset og blir mødt af ‘det var da mor jeg kaldte på’.
    Dejligt med dine historier der altid er så jordnære og hverdags rigtige ❤️
    Alt det bedste til dig og dine og rigtig god dag ✌

  4. Elsker din bemærkning om retroperspektiv for det har du så evigt ret i. Min ældste på 4 år er også flittig bruger af ordet, og dit eksempel kunne fint være foregået herhjemme også 😉 Eller når der bliver kaldt: Moar uden at der sker mere – det eneste de skulle var lige at høre, hvor man var.
    Jeg joker indimellem med, at den yngste ikke skal lære ordet ‘mor’ for jeg kan næsten ikke overskue, at der er 2, der skal kalde hele tiden 😉