Lagkage, bustur og glade fødder

image

I virkeligheden havde jeg planlagt at skrive et – forhåbentligt dejligt – indlæg om, hvor fedt jeg synes det er at være til børnefødselsdag hjemme hos andre, som Peter og jeg har været i dag. Fri kage og fri leg er nogle koncepter jeg kan forholde mig til og som jeg elsker, næsten ligeså højt som jeg elsker påskeæg i marts, april og maj.

Turen hjem fra fødselsdagen overskygger dog lige nu min begejstring for børnefødselsdagen. Som jeg før har nævnt, er min lille Peter ikke just fan af at køre bus. I dag, toppede han fødselsdags-frozen-lagkagen med ingenlunde, at være med på ideen om at 1A skulle transportere os hjem. Ved Enghave station i udkanten af Vesterbro startede utilfredsheden for alvor, hvor end ikke teletubbies på min iPhone kunne afhjælpe den tiltagende gråd.  Da vi nærmede os Kgs. Nytorv var det eskaleret så meget, at han var lige ved at kaste op af bare gråd. Så vi stod selvfølgelig af. To kilometer før tid, med en middagsaftale hængende over hovedet og adrenalinen og resterne af jeg-har-(næsten)-lige-fået-en-baby-hormonerne pumpende rundt i kroppen og høje hæle på støvlerne.

Men for fa’en – straks da vi havde forladt bussen, blev min baby igen sit sædvanlige lattermilde gemyt, solen skinnede og jeg kom i tanker om – da jeg i fuld fart sang mig igennem bladene der lå spredt under de store træer foran kastellet – at jeg for en lille uges tid siden påstod, at præcis de støvler jeg havde på, kunne holde mine fødder glade uanset distancen, som i hvert tilfælde har vist sig at holde stik indtil videre.

Det føltes næsten som sommer, vores middagsaftale kom os gående i møde og nu sover Peter sødt og trygt imens jeg popper et glas rødvin med en veninde.

Det er, sagt på godt jysk, altså ikke helt værst.

Skriv din kommentar

Kommentarer (4)

  1. Jeg stod ved stoppestedet og så jer komme ud af bussen og havde sådan lyst til at råbe efter dig, at du har en virkelig dejlig blog, for at gøre din dag lidt bedre. Du så i hvert fald smoking ud, mens du trøstede 😉

  2. Lyder som den helt rigtige ide at stå ud af bussen og gå. Har selv været der, lige indtil jeg fandt ud af, at det var fordi datteren blev køresyg af at køre i bus.