Katastrofen lurer på fødegangen

2H26DJFN5O

Det kan næsten ikke være gået nogens næse forbi, at jordemødrene, blandt mange andre faggrupper på hospitalerne, raser i disse dage. Årsagen er at regeringen for ganske få dage siden, kom ud med, at de planlægger at droppe den pulje på 250 millioner som ellers var afsat til at højne kvaliteten på de danske fødeafdelinger. En kvalitet der, efter min bedste overbevisning, i dén grad trænger til et løft, hvis vi fortsat fremover skal have en målsætning om, at kvinder skal have både gode og sikre fødsler.

Jordemødre landet over tørner sammen i oprørsgrupper og gør hvad de kan, for at råbe både befolkning of politikere op, fordi det er vores ufødte børn det handler om. Deres tilbliven og ikke mindst overlevelse.

En jordemoderstuderende fra Kolding har skrevet et åbent brev til statsministeriet, direkte henvendt til Statsminister Lars Løkke Rasmussen og Sundhedsminister Sophie Løhde, som jeg synes rammer plet og jeg håber at I vil bruge et par minutter på at læse det.


Katastrofen lurer på fødegangen! 

Kære Lars og Sophie, 

Jeg skriver ang. millionerne til svangreomsorgen – I ved, de millioner, som I først lovede og nu tilsyneladende har tilbagerullet!

Lad mig starte med at præsentere mig selv og forklare hvorfor netop disse (manglende!) millioner har fået mig til tasterne.
Mit navn er Lene, jeg er 38 år, gift og har 2 børn – og derudover er jeg jordemoderstuderende. Jeg er i skrivende stund i gang med at skrive min bachelor, dvs. at jeg efter planen er uddannet jordemoder i januar 2016. Det kan I tro jeg har glædet mig til! Men det gør jeg ikke helt på samme måde længere – og det er på grund af det, med de manglende millioner! 

Jeg er dybt taknemmelig for, at leve i et land som Danmark, hvor man har mulighed for at forfølge sine drømme og arbejde med netop dét man brænder allermest for. Jeg skal sige jer, jeg er nemlig typen som tror på, at man bliver allerbedst til sit job, hvis man arbejder med noget man virkelig brænder for. Og det gør alle de dedikerede jordemødre, jeg igennem min uddannelse har været så heldig at få lov at lære af! De har både hoved, hånd og hjertet med i arbejdet. Desværre har de ikke rimelige arbejdsvilkår, og det har jeg været vidne til i allerforreste række som jordemoderstuderende. 

Jordemødre er søde piger, de elsker deres fag og de tager deres store ansvar meget alvorligt – og derfor kære ministre, så løber de bare endnu stærkere når I ruller millionerne tilbage, og det kan I ikke være bekendt! 

Igennem min kliniske uddannelse på hhv. Rigshospitalet og Odense Universitets Hospital har jeg set gæve kvinder – jordemødre, som har kæmpet sig igennem helt urimelige arbejdsdage med ofte ingen pause, ingen tid til mad, ingen tid til toilet besøg og ingen mulighed for at sige fra, når der meldes endnu en fødende på vej – for gør de det, så er det jo på bekostning af en fødende og hendes ufødte barn – og det kan de ikke! I stedet sidder de 3 timer efter deres vagt sluttede og skriver journal, på alt det de ikke nåede igennem vagten – fordi der hele tiden var ting der skulle prioriteres højere, fx om barnet fik nok ilt under fødslen. 

Det har også en direkte konsekvens for os som jordemoderstuderende at I nu tilbageruller de lovede midler – jordemødrene har ikke tiden og det fornødne overskud til at lære fra sig, undervise og medinddrage studerende når de kun lige akkurat når det allermest nødvendige under en fødsel. 

Og jeg mener, det kan vel heller ikke være i jeres interesse, at staten Danmark bevilliger en statsbetalt uddannelse via SU til studerende der så ikke får det optimale ud af uddannelsen fordi jordemødrene er pressede til det ekstreme? 

Jordemødre er ordentlige mennesker, de er som sagt søde piger der tager deres ansvar og fag alvorligt – de råber ikke op, de lider i stilhed og lader travlhed, udbrændthed og kaos snige sig mere og mere ind i hverdagen for til sidst måske at måtte trække sig helt fra faget. I ved – det fag, som de elsker så højt. Nu er jeg hverken matematisk geni eller økonomisk vismand – og på trods af, at jeg endnu har min første jordemoderløn tilgode, så har jeg bemærket, at der er en ikke ubetydelig niveau forskel i lønudbetalingen mellem jordemødre og læger, og altså – hvis jordemødrene smutter, så er det jo lægerne der må overtage fødslerne. You do the math! 

Udover jordemødrene og de mange jordemoderstuderende som glæder sig til at gå på arbejde hver dag – så er der jo de kære kvinder, ufødte børn, nyfødte børn, fædrene og alle de andre der forventer en ordentlig behandling igennem familiedannelses processen – de bliver kede af det, bange, frustrerede, traumatiserede, og vrede når jordemødrene ikke er tilstede, og det kan I ikke være bekendt! 

Fødselstallet er faldende, og jeg skal hilse og sige, at en traumatiserende fødselsoplevelse ikke just gavner på dén statistik, ift. at gøre sig nogen forhåbning om, at parret kommer igen for at få barn nr. 2 eller 3. 

Mens vi venter på millionerne, så vil jeg tage op til overvejelse – ligesom flere af mine medstuderende også gør i disse dage, om jeg vil byde mig selv, min krop, min psyke, min familie, mine kolleger og naturligvis de fødende i Danmark, at arbejde under de vilkår der i dag bydes jordemødre rundt omkring på sygehusene i Danmark. Jeg aner faktisk ikke hvad jeg ellers skulle lave – jeg føler mig nemlig allerede som en jordemoder i hjertet og som en del af en stolt og yderst kompetent faggruppe. Jeg har som sagt glædet mig til at blive jordemoder og til at se hvordan forholdene rundt omkring i svangreomsorgen skulle bedres over de kommende år – men nu er krystalkuglen helt sløret! 

Hvis nu, – naturligvis mod forventning, at millionerne udebliver, har I så evt. en ledig stilling på borgen til en jordemoder der ikke vil arbejde under vanvittige vilkår? Gerne noget, hvor der ikke er liv på spil. Det er nemlig så trættende, at slutte dagen af med dødsfald, hvis I forstår?!

Med venlig hilsen
Jordemoder studerende
Lene Bertelsen


Jeg synes brevet siger det hele og jeg håber, at bare et par stykker af Jer der læser med, vil være med til at sprede budskabet og dele indlægget, så hele Danmark kan se, hvad det er vi har gang i.

Hvis du har lyst, kan du læse tidligere indlæg jeg har skrevet om travlhed på fødegangene HER og HER.

Skriv din kommentar

Kommentarer (14)

  1. Tak fordi du deler min skønne veninde og medstuderenes indlæg. En lille rettelse: hun er ikke u Kolding men har været jdm. Stud. på riget og i Odense 😉

  2. Brevet er godt skrevet. Jeg synes også det er forfærdeligt og utrygt, at de vil spare her. Det er bare så vigtigt for alle, at der er ressourcer nok på fødselsområdet.

  3. Tak for fokus<3 jeg er selv jordemoderstuderende, og færdiguddannet næste år, men på trods af, at jeg allerede elsker mit fag, så bliver jeg stadig jævnligt i tvivl om det nu virkelig også er det jeg skal. Jeg håber at vi sammen kan råbe politikerne op!

  4. Godt skrevet. Det er desværre også sparetider på andre afdelinger. Jeg løber selv for livet hver dag, arbejder som lægesekretær og det er efterhånden heller ikke sjovt mere. Vi kan ikke følge med, og man skammer sig sommetider over den (manglende) behandling patienterne får.
    I mit tilfælde er det i den anden ende af livet, i slutningen.. Arbejder på en kræft afdeling, som ofte er endestationen. Er trist hvordan det hele er ved at udvikle sig..

    1. Du har fuldstændigt ret! Store dele af vores sundhedssystem kører på pumperne og helt ærligt, så er det ikke i orden overfor nogen.

  5. Det er så sørgerligt 🙁 Jeg har en datter på 4 og en på 4 måneder, og der er stor forskel mellem hvordan tingene foregik på Hvidovre Hospital – øv.
    Er der ikke mulighed for at sætte en lille demonstration i gang?
    Det drukner måske i flygtningestrømmen, men det er da et forsøg værd – og jeg tænker at vi snart må op på barikaderne – ellers sker der ikke noget..
    Hvordan gør man? Skal sådan en demonstration varsles, og hvordan sørger man for at der kommer så mange som muligt??

  6. Som nygravid burde jeg jo slet ikke tænke på det endnu, men jeg må ærligt indrømme, at de seneste uger har fået mig til at tænke på, hvordan fødslen mon bliver – og om der mon overhovedet er tid til, at endnu et barn kommer til verden. Det er fuldstændig grotesk, at vores sundhedsvæsen efterhånden skraber så lavt et niveau. Både for de fødende og deres familie, men ikke mindst for dem der arbejder i faget. Det må være helt forfærdeligt at have et job, der går ud på én ting; nemlig at hjælpe/passe syge (her fødende), og så ikke have tid til netop den ene basale ting. ALT skal skrives og noteres, og den tid må naturligvis komme fra den tid, der ellers var tiltænkt patienten og de pårørende.
    Dit indlæg får mig til at tænke på et andet, jeg læste i sidste uge. Janne og Daniella der står bag bloggen “banditterne” bragte et indlæg om en pige, der i særdeleshed har oplevet hvad det vil sige, når der bare ikke er tid… Som om man bare lige kan klemme benene sammen. Christ, det er en fødsel der er i gang, sådan en kan man sgu ikke bare lige stoppe. Indlægget finder du her – jeg tænker det er ret relevant i denne sag, og ikke mindst hvis regeringen skal råbes op!

    http://banditterne.bloggersdelight.dk/2015/08/19/foedslen-der-aldrig-naaede-foedegangen-dette-er-gabrielas-historie/

  7. Kære Cana,

    Tak for at du og andre råber op.

    Jeg har haft gode oplevelser med personalet, på trods af to komplicerede og farlige akutte kejsersnit (stor delvis moderkageløsning og en total moderkageløsning -begge før ankomsten til hospitalet). Det sidste endte dog med at det kun var mig der overlevede, men det skyldes ingen fejl fra personalets side.
    Nu er jeg i situation hvor jeg er lovet indlæggelse da der er enighed om at det er for farligt at have mig til at gå rundt hjemme.
    Men denne genoptagne debat skræmmer mig, for nu er jeg gravid igen, og hvad hvis der så ikke er plads? Kan man stole på at der står i papirerne at jeg skal indlægges fra uge 28? Det er jo “kun” tryghedsindlæggelse. Hvad hjælper det at være indlagt hvis der ikke er nogen der har tid til at komme, hvis jeg får symptomer?

    Der er mange af os der er nervøse, eller har haft dårlige oplevelser, der ikke har overskud til at råbe op.

    Så endnu engang tak for at råbe!