
Vindblæst og cykelsvedig trådte jeg i morges ind ad døren til Anne Pallands lejlighed og showroom på Halmtorvet, for i dag var dagen hvor jeg førte gang skulle have min nye kjole på. Min bryllupsfestkjole.
Den er simpelhen blevet så smuk, selvom den endnu ikke er helt færdig.

Den er underspillet og elegant og så sidder den som en drøm på mig. Arghmen altså, jeg kan næsten ikke få armene ned over den og jeg glæder mig som en gal, til den er færdig og jeg (om 19 dage og nogle timer, men hvem tæller) kan tage imod alle vores gæster, i den.
Og så glæder jeg mig selvfølgelig også til at vise den frem til Jer!
Mit eneste lillebitte issue er, at jeg på ingen måder endnu, har været i stand til at finde de rette sko at have på til. End ikke den gode Christian Louboutin har kunnet hjælpe mig. Eller altså jo, jeg fandt de perfekte (og pissehamrende dyre!) sko, som I kan se herunder, men de var desværre (og heldigvis for privatøkonomien) udsolgt. De har til gengæld sat barren temmeligt højt, for at finde de helt rigtige sko. Pis!

Tips, gode råd, vejledning eller links til de perfekte sko, til en knælang kjole i den fineste silke er mere end velkomne, for jeg er vitterligt på bar bund.
Kommentarer (10)
Prøv at stik ind forbi Alli-C i Læderstræde. Det er en kælderbutik lige ved Amagertorv.
Den må jeg altså se live… Så næste gang siger du til hvis du skal have en sugerørs-holder med til prøvningen ;-)… Fede sko. Kan du e ikke findes brugt (ofte er den slags sko alligevel stort set ubrugt – brugt).
Da min veninde skulle giftes havde hun valgt en farvet sko. Den var blå med grøn høj hæl. Hendes brudekjole var “elfenbensfarvet meget fin og helt enkel. Det så virkelig fedt ud med den farvede sko… Kunne måske også være i lilla nuancer.. orange.. eller hvad du nu er til 😉
Chie Mihara laver de smukkeste brudesko (og sko i det hele taget). Og de er nogenlunde til at betale
Benjamin Adams laver virkelig fine brudesko som tilmed ofte har en skjult pude ved forfoden så bruden rent faktisk kan holde til at have dem på hele dagen og natten med havde selv et par på da jeg i sin tid sagde det store ja og de var som en drøm
Jeg fandt mine bryllupssko i Holly Golightly. De er fra Gianvitto Rossi, meget sart rosa (som ellers ikke plejer at være min farve), og de sidder bare så godt på mine post-gravide næsten kvadratiske fødder. Det er halvandet år siden, men tror stadig de forhandler dem. Held og lykke!
Vivienne westwood eller chie mihara – Works every time;)
http://us.benjaminadamslondon.com/bridal-collection.html . God skojagt:)
Pedro Garcia laver nogle virkelig smukke sko.
Hvad med et par Valentino Rock studs eller et par af de klassiske Jimmy Choos ?
De kan godt levere dem på mytheresa 😉