Se mig parallelparkere – på video!

image

Først da jeg indsatte billedet ovenfor, gik det op for mig, at det muligvis er verdens dårligste dokumentation for en hammergod parallelparkering. Men jeg LOVER, at der holder en bil lige udenfor billedet, både foran og bagved.

Et indlæg udgivet i samarbejde med Ford.

Meget lidt lady-like, med munden fuld af tyggegummi imens jeg talte, lokkede jeg i sidste weekend, da jeg og min familie var fornemt kørende i den nye Ford C-max, min kære mand, til endnu engang at agere kameramand, for at forevige mine udskejelser. Eller, i dette henseende, i den gode Ford C-max’ udskejelser.

Som jeg skrev om HER, kan den nemlig parkere selv. Altså, som i, at jeg slipper rattet og følger anvisninger om i hvilket gear jeg skal sætte bilen og hvor lidt – eller hvor meget – jeg skal trykke på speeder eller bremse. Den gør ALT det svære selv. Sågar at udsøge sig en plads, hvor bilen ved at den kan klemme sig ind, har den styr på.

Bilen er på alle måder en behagelig bil at køre i, og jeg må sige, at jeg er forundret over, hvor meget den kan. Uden manuel betjening.

Den sørger selv for at sætte lys bagpå, når det bliver mørkt. Den sørger selv for at blænde op og ned for det lange lys, når det er nat. Den sørger selv for at viske ruderne tørre for regn. Den sørger for at ryste lidt med rattet hvis man døser hen – en feature jeg gudskelov ikke prøvede efter hensigten; men da jeg, for at afprøve det, med fuldt overlæg krydsede de stiplede linier på motorvejen uden at blinke først, fik jeg et blidt ryst i rattet, svarende til samme ryst jeg kan huske at have fået fra min barndomsvenindes playstation, når hun tævede mig i Taken. Et ryst der altså er intenderet til lige at kunne vække en eventuelt lidt rigeligt søvnig fører.

Bilen åbner selv bagagerummet ved et enkelt klik på nøglen. Den sørger for at holde hastigheden på lige præcis dét den bliver bedt om. Ligesom den også selv sørger for at fortælle hvor og hvornår man er i risiko for at ramme andre biler/lygtepæle/husmure når man parkerer på de tidspunkter, hvor man trods alt ikke mener det er nødvendigt at bilen skal parkere selv, som i mine øjne er den absolut vildeste feature af dem alle. Der findes meget, meget mere end det jeg har skrevet om og I kan læse meget mere specifikt om bilen og alt det den kan lige HER.

Alt i alt, synes jeg – hånden godt placeret på hjertet og med en lille klump i halsen over at have afleveret bilen tilbage – at det er en virkelig, virkelig dejlig bil. Der er god plads til både børn og voksne, man sidder dejligt i den og den kører som en drøm.

Den letter bilkørslen så meget, så det er lige før man får lyst til at tage et slag yatsy undervejs og min eneste anke ved bilen må være, at jeg forestiller mig, at det kan være enormt svært nogensinde at skille sig af med den igen, hvis man først har vænnet sig til at køre i den. For eksempel forestiller jeg mig, at jeg godt kunne glemme hvordan det egentlig er man parallelparkerer manuelt, når det med Ford C-max’en kan gå så smooth, som I kan se i videoen herunder.

Det er en pleaser-bil, som passer utroligt godt til mit hungrende kvindehjerte, som elsker, når der er nogen der bare “gør ting” for mig. Det gør den og jeg elsker det.

Ford C-max – lige nu, min absolutte yndlingsbil.

Skriv din kommentar

Kommentarer (7)

    1. He he Annette sådan har jeg det også med vores vw caravelle (9 personer + ekstra længde) Jeg er glad bare jeg finder en p-plads 🙂