Om noget af det jeg ikke er så god til…

image

Mine veninder spørger ofte, om jeg virkelig læser alle kommentarer jeg får på de sociale medier – ja, selvfølgelig! Det er én af mine yndlings-aften-beskæftigelser, faktisk.

I går skrev én: “Jordemoder, god til at skrive, kreativ, næsten psykologistuderende, byg-selv kvinde, god til at synge, beslutsom, fantastisk mor…… Er der noget du ikke er god til, men som du ville ønske du var?

Fan jävla – jeg bliver helt forlegen!

Men altså, selvfølgelig er der noget jeg ikke er god til. Meget, faktisk. Som oftest er det bare ikke noget jeg praler med – med mindre det, som her eller her, er jævnt sjovt.

Noget af dét jeg kæmper lidt med, eller som jeg i hvert fald gerne ville være bedre til er, at holde pauser. At læne mig tilbage, lave ingenting og nyde ikke at skulle noget.

Jeg har altid gang i ét eller andet. Altid. Nye projekter, som skal sættes igang. Nye idéer, nye mål og nye interesser. Jeg vil så meget og jeg har svært ved at vælge noget fra.

Tanken om at jeg “spilder min tid” her i verden, kan jeg næsten ikke holde ud og jeg tror det er derfor, at jeg altid kaster mig – i nogle tilfælde hovedløst – ud i nye ting. Nye ting, som fylder mit liv op med et højt aktivitetsniveau. Jeg idéudvikler altid. Always, immer, toujours, siempre. 

Dét kunne jeg godt tænke mig, at jeg af og til kunne skrue lidt ned for. At jeg kunne finde ro ved stabiliteten, den kontinuerlige hverdag, det kendte og ved at lave det samme, som vi gjorde i går.

Der er masser af ting jeg ikke er god til, men jeg forsøger at dyrke dét jeg ér god til, imens jeg øver mig i det små, på at blive bedre til alt det andet. Sådan tror jeg at jeg har det bedst.

Hvad gør I med de ting I ikke er så gode til?

Skriv din kommentar

Kommentarer (8)

  1. Jeg er rimelig god til at sige fra. Men jeg er virkelig dårlig til ikke at få ondt i maven af det. Og blive stresset lige inden i kernen.
    Jeg ville så gerne være bedre til det. Og til at lade rod være rod derhjemme – og bare være i nuet. Men det er nu lettere hvis ikke det hele sejler.

  2. Jeg havde det på samme måde – havde altid gang i noget. Havde skidt samvittighed over at sige nej tak til 2 ud af 3 arrangementer på samme tid. Nød at have planer. Troede jeg… Så tog jeg med min kæreste om på den anden side af jordkloden et halvt års tid. Australien/New Zealand. Her lærte jeg endelig at mærke roen i mig selv. Med udsigt til klipper og kænguruer, blåt hav og vildt rev. Siden har vi herhjemme øvet os i at holde fri. Minimum 1 weekend om måneden uden planer. Tid til at læse bøger, gå en tur eller være i nattøj.
    Det er det bedste vi har gjort, og det kan anbefales 🙂

    1. Det lyder godtnok også dejligt! Det er helt klart noget af dét jeg skal lære; at lade hovedet holde fri 🙂

  3. Sådan tror jeg mange har det. Jeg har det i hvert fald på nøjagtig samme måde… Manden min siger at jeg bliver rastløs og går rundt, og ja så ved han at nu starter næste projekt snart. Jeg er endnu ikke færdig med min uddannelse, men er allerede i gang med at planlægge den næste.. Jeg har lært at koble af, når jeg sidder og læser en god bog, det er også det eneste der kan få mig til det. Mit største problem er dog at jeg er perfektionist.. Intet er godt nok og jeg er aldrig tilfreds, selv ikke for et 12 tal i karakter. Så der er der noget jeg ikke er god til.. At være tilfreds..

  4. Jeg er virkelig god til at gøre alle omkring mig glade og tilpas – desværre ikke så god til at gøre mig selv glad 🙁 øver mig i at lytte til mig selv, udtrykke mine behov og sige fra – men det ER svært!