Min første fødselsdag!

3U6VNVNYXD

Det føles som om jeg bare lige har blinket med øjnene, imens der samtidigt er sket så uendeligt mange ting. Gode, mindre gode, sjove, hårde, men heldigvis flest fantastiske ting.

Det er i dag præcis ét år siden jeg skrev mit allerførste blogindlæg og jeg har i eftermiddag fejret det med mine drenge, på en solplet foran bageren, hvor jeg selvklart hældte kaffen ned over min nye skjorte i stedet for i svælget, hvor jeg med rungende abstinenser – vidstnok grundet min sukkerudtrapning – egentlig troede, jeg havde mere brug for den. Intet nyt under solen dér; jeg er præcis lige så kluntet som jeg plejer. Til gengæld sørgede jeg for, da jeg skulle i Brugsen kort efter, at smile ekstra stort til alle jeg mødte på min vej, i håb om, at de så ikke ville opdage kaffeplamagen, der prydede min mave.

Og det kan selvfølgelig også noget.

I bloggens begyndelse skrev jeg rigtigt meget om livet på barsel med en lille baby. Jeg skrev om forandringen fra at have haft bare ét barn, til nu at have to børn. Om at droppe den amning jeg sukkede efter, men som slet ikke fungerede. Jeg skrev 10 sandheder om at få børn.

Faktisk, har det været en hel del “liste-indlæg” med 10 ting:

10 grunde til at være glad

10 ting som gør mødre… mødre

10 ting som gør mødre… mødre #2

10 ting som gør mødre… mødre #3

10 ting man bør vide som nybagt mor

Jeg har taget Jer med ferier og jeg har taget Jer med tilbage til dengang Thomas og jeg mødte hinanden – for eksempel, har jeg skrevet om dengang jeg sagde til Thomas, at jeg ikke ville være kærester med ham. 

Jeg har skrevet om drømme, tanker, tøj, pinlige hændelser og alt muligt andet, som hver dag er faldet mig ind. Og jeg har, med jeres hjælp, skrevet en hel masse kvinders tilståelser.

Midt i alle indlæggene om mit – og Jeres – liv, har jeg af og til skrevet jordemoderindlæg. For eksempel Spørg Jordemoderen, som blev en kæmpe succes.  En succes jeg har tænkt mig at udvide i noget helt nyt og, for mig, meget, meget spændende, som jeg glæder mig til at indvi Jer I, når jeg engang er færdig med at fejre mortilto.dks fødselsdag.

Sukkernedtrapning, you darned thing – sushi og champagne it is! Det er heldigvis næsten ligeså godt. 

I løbet af det år der er gået, har mit liv forandret sig på virkelig mange områder. Jeg er ikke længere på barsel – eller mor til en baby, for den sags skyld. Jeg er flyttet fra Sønderjylland til København. Jeg har klippet mit lange hår af. Jeg er gået fra at være lønmodtager til at være selvstændig. Jeg har skiftet gamle drømme ud med nye og jeg har rusket op i mit liv på en måde, som giver mening for mig. Mange spørger om ikke jeg bliver forpustet over alle de forandringer og nye tiltag i livet. Tværtimod. Jeg omfavner dem og elsker det. Særligt fordi kernen i livet er den samme. Kærligheden til mine drenge er som den altid har været og jeg er lykkeligere end nogensinde før.

Skriv din kommentar

Kommentarer (8)

  1. Tillykke med din blog-fødselsdag 😀
    Selvom det er maaaange år siden jeg sidst har set dig/kendt dig er det lidt som om jeg kender dig lidt igen fordi din blog er så hudløs ærlig og personlig! Elsker at følge med fra min egen lille barsels-boble 🙂
    Du gør det hammer-godt!
    Kram fra Rikke

    1. Søde Rikke,
      Tak for din fine kommentar! Det er virkelig dejligt at læse, at du har det på den måde 🙂
      KH

  2. Hej Cana,
    Tillykke med bloggens 1-års dag! Jeg har selv været fast læser herinde et par måneder nu, og jeg tænkte, at i dag måtte være det rette tidspunkt til at give lyd fra sig. Din blog er virkelig sjov, velskrevet og nede på jorden, og selvom jeg slet ikke er samme sted i livet som dig, elsker jeg at læse din blog! Selv er jeg 21 år, lige flyttet sammen med min (første!) kæreste og starter på studie på mandag på KUA, men dine skriblerier fanger mig i den grad, og til tider kan jeg blive helt skruk af at se på dine smukke drenge (og andre gange går jeg helt i panik over graviditetshistorierne, så der går nok alligevel en hel del år, før det alligevel kommer på tale, haha).
    Min kæreste og jeg var faktisk til koncert for at høre din kære mand i april (så vidt jeg husker) i Lyngby, og det var simpelthen sådan en gennemført koncert, og han var sjov og strålede, og jeg tænkte virkelig, at, til trods for at jeg egentligt ikke kender dig (eller Thomas), I virkelig må komplementere hinanden godt. Og det ledte mig også hen til tanken om, at din skrivestil er så nærværende, at jeg faktisk føler, jeg kender dig, og hvis jeg så dig på gaden i det kære København, ville jeg få en følelse af, at vi var venner, selvom du ikke aner, hvem jeg er – seriøst en komisk tanke, men det viser vel blot, hvor god du er til dit kram! Det var egentligt bare det, jeg ville sige, og så håber jeg, du bliver ved med at blogge mange år endnu, og måske ender jeg med at finde hjælp i dine jordemoder-indlæg en dag, jeg selv skal have børn. Hav en dejlig dag (og god bedring til Thomas) og nyd solen, hvis dagen tillader sig det. De bedste hilsner fra Clara.
    PS jeg genlæste lige dit indlæg om, hvordan du ikke ville være kærester med Thomas dengang, og jeg kom til at tænke på, om du ikke kunne tænke dig at skrive et indlæg om, hvordan det er at blive gift så relativt tidligt (både aldersmæssigt og tidsmæssigt) og måske også, hvad der gjorde, I turde springe ud i det. (Men du skal selvfølgelig ikke gøre det, hvis du synes, det er for personligt :-)) kh og gode tanker

    1. Kære Clara,
      TAK for din vidunderlige kommentar! Det er skønt at læse, at du kan lide bloggen og for pokker hvor er det dejligt, st du bliver fænget, til trods for at vi ikke er samme sted i livet 🙂
      Giftemålet var en god idé til et indlæg – den brygger jeg lidt på 🙂
      KH