Fremkald billeder nemt og hurtigt med en app på telefonen

image

I løbet af de 126 uger jeg har haft en profil på instagram, har jeg lagt intet mindre end 670 billeder ud på det populære medie. I al den tid, har jeg kun én eneste gang – for snart et år siden – fået fremkaldt billeder. Faktisk var det ikke engang billeder jeg dengang fik fremkaldt, men en plakat med en masse forskellige billeder på, som I kan se HER.

Et indlæg udgivet i samarbejde med KIIP – fremkald billeder med telefonen

Men nu – NU har jeg fået fremkaldt billeder. Endelig! Jeg har fremkaldt billeder på verdens nemmeste måde: med en app – KIIP – som jeg har hentet ned på telefonen. Ja, den er god nok! Man behøver ikke længere at skulle koble telefon og computer sammen og sidde i dagevis og fnildre med billeder frem og tilbage. Alt man gør er, at tillade kiip-app’en adgang til enten kamerarullen på telefonen, dropbox, facebook eller instagram, afhængigt af hvorfra man gerne vil hente billeder til fremkaldelse.  Derefter vælger man ellers bare hvilke billeder man gerne vil have fremkaldt i hvilke størrelser – og voila, så kommer de flyvende med posten et par dage senere. Det er virkelig nemt og virkelig smart, synes jeg.

Jeg har i de seneste fire år taget flere billeder end jeg har gjort alle de mange år forinden, hvor jeg trods alt både har gået på fotokursus og leget fotomodel sammen med mine veninder i folkeskolen. Og alligevel har jeg stort set aldrig fået dem fremkaldt, fordi det er så nemt bare at have dem på telefonen. Nu, efter ikke mindre end to uheldige episoder med en våd iphone (læs om det HER og HER), er jeg dog hundrede procent overbevist om, at jeg har brug for mine yndlingsbilleder på print også.

Udover rent fysisk at kunne røre ved billederne, kan jeg også meget godt lide, at bruge dem i indretningen. Skifte dem ud efterhånden, prøve nye ting af og pryde dele af mit hjem, med dem jeg elsker allermest, set fra mit (foto)perspektiv.

image

Jeg valgte at få alle mine billeder fremkaldt i det kvadratiske instagram format, fordi jeg – eftersom mine seneste maaaange billeder på instagram har størrelsesforholdet 3:4 – synes det er virkelig fikst med den lille hvide “ramme” der er omkring de billeder jeg har uploadet derfra. Desuden drømmer jeg – meget apropos indretning – om at få lavet en lækker væg i vores lange, lange gang, med noget jerngitter og en pokkers masse kvadratiske billeder, på samme måde – bare større! – som det I kan se herunder (billede fra pinterest).

11372543_870085493068121_2083979502_nDet kunne være megasejt, tror jeg! Billederne er i hvert fald i hus og nu kan jeg glæde mig over, at jeg kan bruge den kommende tid på at lægge hovedet i blød og finde ud af lige præcis hvordan de skal bruges; hvilke der skal vises frem og hvilke der skal i album til livslang inspektion og fremvisning til potentielle svigerdøtre en anden dag.

Skriv din kommentar

Kommentarer (10)

    1. Det er virkelig nemt 🙂
      Det koster 3 kr pr billede og 39 kroner i fragt. Penge der er godt givet ud, synes jeg 🙂

  1. Super smart og lækkert med gratis billeder, det virker dog desværre ikke rigtigt.. Jeg har prøvet at tilmelde mig to gange, får bare ingen mail af dem

  2. Hvordan får man “koden” de til gratis billeder? Jeg har tilmeldt mig nyhedsbrevet men intet fået om hvordan jeg får de gratis billeder?

  3. Super smart! Nu var jeg lige inde og lure dun insta, for jeg har da ikke lige tænkt over en hvid kant på dine billeder.. Men det er jo vildt smart, fordi dine billeder så ikke er kvadratiske, tit går meget af billedet bare til spilde eller kan slet ikke bruges når det skæres til på Instagram.. Hvordan gør du? Er det en App du lægger billederne i inden du uploader til insta..?

  4. Hej
    Måske et lidt underligt spørgsmål men den blå kop til højre i billedet hvor er den fra? For jeg har selv tre kopper og en kande af samme slags men ved ikke lige hvem der har lavet dem…

    På forhånd tak😊