En kvindes tilståelse #13

På én eller anden måde, er det lykkes mig – som det første menneske nogensinde, måske lige på nær Michael J Fox i Back to the Furture – at rejse i tiden. Jeg har sprunget lørdag over, og det var først da jeg på instagram (@cbuttenschon) for lidt siden postede et billede med påskriften “søndag” at nogle venlige damer gjorde mig opmærksom på, at det vidstnok kun er lørdag.

Nuvel, en hel ekstra dags liv – helt gratis! Det har jeg så meget optur over, så jeg har været i gemmerne og fundet endnu en kvindes tilståelse fra min indbakke på Facebook.
image

Siden lige så længe jeg kan huske, har jeg døjet med lidt rigeligt sul på kroppen. Da jeg var helt lille var det nuttet, sidenhen blev det til hvalpefedt og ja, hvalpefedt, som ikke forsvinder, bliver til fuldblodsovervægt og jeg tænkte derfor, for nogle år tilbage, at der skulle ske noget nyt, så jeg kunne komme ned i vægt.

En “veninde” fortalte mig gladeligt om hvordan hun havde tabt mig med nogle slankepiller, som man kunne få både i Matas og på apoteket. Jeg valgte apoteket, for som alle ved, så sælger apotekerne rundt om i landet udelukkende produkter af høj kvalitet og som virker efter hensigten. Ja, måske bortset fra kondomerne, men så kan man heldigvis købe fortydelsespiller, men det er nu slet ikke dét, denne historie handler om.

Jeg betalte en bondegård for en måneds forbrug af piller og, som den evige kontrolfreak jeg er, nærlæste jeg selvfølgelig det med smål, hvor der blandt andet stod, at det der skete i kroppen var, at pillerne ville skille fedtstofferne ad og at det kunne ses når man var toilettet. Altså, hvis man kiggede ned i kummen. Som jeg gjorde.

Jeg nærstuderede min afføring hver gang jeg var på toilettet og den var god nok; små fedtperler flød ovenpå og hele familien blev hidkaldt for at se det særsyn, der mest af alt kan beskrives som nå ja, en lort i et lokum, tilsat et skvæt af en hvilken som helst olivenolie.

Jeg var ovenud lykkelig. Jeg tabte mig og mine børn kunne stadig se mig i øjnene, efter at jeg gentagne gange, i bare iver hvor hvor fascinerende jeg selv syntes det var, havde hidkaldt dem til at komme og besigtige mine ekskrementer.

Men som vi alle ved, varer lykken sjældent ved. En hyggelig lørdag formiddag med kaffe, kryds og tværs i vores tilnærmelsesvist hvide sofa, slog jeg en lille uskyldig prut. En hyggefis. Intet nyt under solen og ingen i familien lod sig synderligt bemærke af det. Lige indtil jeg ligesom kunne fornemme at det ikke føltes normalt. Hvorfor blev jeg helt fugtig mellem ballerne? Og hvorfor føltes det fugtige som en ordentlig klat glidecreme, lige midt i røvsprækken? Jeg rejste mig i et sæt, tog mig til røven og kiggede på sofaen, som var smurt ind i en kæmpe stor rødlig fedtplet, lige der hvor jeg sekundet forinden havde lavet min lille listeskid. Listeskid med bonus. Slankepillefedtskidebonus. Flydende fedt, som rendte ud af røven på mig, fuldstændigt ukontrollerbart.

Behøver jeg sige, at jeg droppede slankepillerne selvsamme dag? Dagen, som jeg i øvrigt tilbragte resten af, med skiftevis at rense sofa og løbe på toilettet, hver eneste gang jeg bare tænkte på måske at skulle slå en prut, imens jeg overvejede hvordan pokker jeg kunne tage hævn over min “veninde”, som tilsyneladende havde glemt at fortælle mig om denne “hyggelige” bivirkning.

Skriv din kommentar

Kommentarer (7)

  1. Åh Cana, de her indlæg plejer at være så sjove. Men lige den her er bare slet slet ikke sjov. Måske bare fordi jeg er sygeplejerske og kan se skaderne for mig. 🙁 Bedre valg næste gang.
    Rigtig god weekend

    1. Jeg er også sygeplejerske -og synes det er en skide skæg historie. Og så er det jo ikke fordi at kvinden har været en tur over grænsen og kørt ned til mindre- regulerede østlande og i en skummel gyde købt slankepiller ….

  2. Jeg syntes det er sjovt! Uagtet at de piller er super usunde, så er den her fortælling skrevet på en hamrende morsom måde! Tak for det, jeg sagde højt “jaaaaa!” Da jeg så det var en tilståelse på dagens blog 😀

  3. hold nu op det er skægt! Og så typisk os kvinder. Jeg kan i hvert fald sagtens genkende mig selv i det :joy:

    Og da min mand spurgte mig hvad jeg sad og fniste af, så løj jeg 😀 han ville bestemt ikke forstå humoren.

  4. Har selv prøvet vidundermidlet, dog med dobbelteffekt da jeg fik dem på recept. Jeg syntes også efter de første dage at det da var et fantastisk middel, men, men alting har en ende ,listefis eller ej. Mine neddumpede efterladenskaber i den store hvide hat blev skrigende orange, wow en flot farve. Jeg googlede så produktet og blev noget chokeret da jeg fandt ud af at den orange farve var Carsten som vi normale har i vores system blev udskilt at disse piller. Derudover ville det give vitaminmangel og mangelsygdomme på længere sigt. Jeg stoppede med det samme, og om det hedder Alli fra apoteket eller noget andet på recept, det er ligegyldigt, så hellere leve med dellen og en svag karakter. De kan ikke anbefalet……