mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Dagpleje eller vuggestue – hvad foretrækker I?

image

For første gang er jeg, for ti minutter siden, gået fra min yngste søns dagpleje, uden at have ham med under armen.

Jeg overvejede et øjeblik om jeg skulle finde mig en solplet og bestille et glas crémant, men fordi klokken endnu ikke har passeret middag og jeg forøvrigt også er ganske alene afsted, virkede det alligevel lidt for spritteragtigt, til at jeg turde gøre det.

I stedet er jeg gået på Kagestuen i Nordre Frihavnsgade, hvor jeg har bestilt en fuldfed latte og en ordentlig røvfuld morgenmad, som jeg nu satser på, at jeg kan nå at indhalere, inden jeg igen skal kysse min baby, som Jens – ganske rigtigt – i går proklamerede, dufter lidt af småkager.

Jeg tør, fordi det gik smadderfint med at overlade Peter til dagplejemoren og faktisk, imens jeg sidder her, bliver jeg mere og mere overbevist om, at de både i dag og fremover kommer til at have en fest med hinanden.

Det har for os været det perfekte valg, at få ham i privat dagpleje som første pasningstilbud, fordi det er et roligt miljø med både få børn og få voksne. Ja faktisk kun én voksen og ét andet barn, i vores tilfælde. Han får det som blommen i et æg og det passer mig umanérligt godt, at overgangen fra at have været hjemme i min trygge favn, til det – til tider – hektiske institutionsliv, bliver glattet lidt ud og så blid som mulig, med denne ordning.

Tanken er, at han skal gå i dagplejen indtil han nærmer sig to år, hvor jeg forventer at han både kan gå og løbe og sige til og fra, som er noget af det jeg tænker, er gode egenskaber at have med sig i bagagen, inden man bliver lukket ud på legepladsen med en kæmpe gruppe andre småbørn og alt, alt for få voksne.

Mange, særligt her i København, foretrækker – så vidt jeg ved – vuggestue, men helt ærligt, så kan jeg have svært ved at forstå hvorfor. Det er selvfølgelig op til hver enkelt forældrepar at afgøre og vide, hvad der er bedst for deres barn og jeg dømmer på ingen måder nogen, men måske var privat dagpleje værd at tage i betragtning som en god mulighed der ikke bare handler om opbevaring indtil man får plads i vuggestuen.

Bare fordi der er lange ventelister til vuggestuerne, behøver det ikke betyde at det er det eneste – eller mest – rigtige for børnene. Hvad tænker I? Er jeg på afveje? Hvad gør I hjemme hos Jer, hvis I har (eller har haft) små børn? Jeg vil elske at høre Jeres tanker på området, fordi jeg synes det er så dejligt at få udvidet min horisont med Jeres perspektiver.

Skriv din kommentar

Kommentarer (113)

  1. I hear you!

    Vi er netop i gang med at introducere vores tredje barn til dagplejelivet.

    Vi har været så heldige at få plads i vores elskede flerbørnsdagpleje. Og vælger dette på trods af at vi ved, det kan blive svært at få plads i børnehaven.

    8 børn og 3 dagplejere..
    Jeg ville ønske at alle børn fik lov til at begynde institutionslivet sådan. <3

    1. Det lyder også enormt vidunderligt! Vores dagpleje er naturligvis sårbar ved fx sygdom, men der forestiller jeg mig at en flerbørnsdagpleje møbler fantastisk!

  2. Vi bor godt nok ikke i Kbh, men har haft begge unger i dagpleje, som var det eneste rigtige for os 🙂
    Vores første dagplejemor sagde det så fint at dagpleje lærer børn at være i et hjem, og det synes jeg er så fint 🙂
    Ved vores 2. barn havde vi nok valgt vuggestue hvis institutionen vi har den ældste havde været integreret, for nemheden skyld 🙂
    Men nu får bettemanden en stille og rolig start på institutionslivet hos en dagplejemor der har masser af tid til kys og kram 🙂
    PS. Vi har valgt kommunal dagpleje.

    1. Vi vælger også primært at flytte Peter i vuggestue når han nærmer sig to år, fordi det er en integreret institution hvor Jens også går 🙂 For nemhedens skyld 🙂

  3. Vi er helt klart til dagpleje, det er en tryg og rolig start hvor barnet ikke skal forholde sig til meget uro og mange forskellige mennesker. Dog er det en stor ulempe at det hele afhænger af en person. Både når det gælder at gøre barnet tryg, men også ved ferie og lign. der skal barnet passes af semi-fremmede. Det er på en måde meget sårbart.
    Vores store dreng startede i en dagpleje, hvor han bare ikke trivedes. Det var galt i sådan en grad at vi begyndte at blive bekymret for om han havde udviklet senfølger af en for tidlig fødsel. Vi var ikke bekymret for dagplejemorens kvalifikation eller omsorg, da hun tidligere har passet andre børn i vores familie. Det viste sig efterfølgende at vores dreng og hende bare ikke var det rigtige match.
    Vi fik ham flyttet og det var en fornøjelse at se ham i den nye dagpleje hvor han bare trivedes og slet ikke var ked af det. Moren fældede en lille (stor) tåre da han skulle i børnehave.

  4. Jeg har selv gået i dagpleje og havde et meget nært forhold til min dagplejemor og da jeg ved selvsyn ikke var imponeret over det en vuggestue havde at byde på (synes der er for lidt personale ift. børn), så foretrak jeg det samme til min søn (som nu snart er 9 år) – vi fik den dejligste dagplejemor og det var helt sikkert det rigtige for vores meget rolige dreng. Vores var kommunal dagpleje i en gruppe med 8 dagplejemødre, men med en fast gæstedagpleje, så vi oplevede ikke de problemer, som jeg har hørt andre nævne….problemer ved ferie og sygdom – det var ALTID den samme gæstedagpleje. Med Carla kunne jeg slet ikke forestille mig andet og hun var VILDT ked af at blive afleveret i dagpleje, men så tog dagplejemoderen sig bare tid til at sidde med hende (mere eller mindre konstant i 2 uger og der har aldrig været problemer siden) og det tror jeg havde været svært i en vuggestue. Det er et år siden Carla stoppede i dagpleje, men vi ses stadig med dagplejemoren (og hendes familie) – det føles som om vi er blevet en del af familien:-)

  5. Dagpleje vs vuggestue er oftest et spørgsmål om geografi. I Nordjylland, Vendsyssel, Udkantsdanmark osv. Har vi vuggestue men de fleste forældre vælger dagpleje. I de seneste år har den kommunale været det sted som man valgte men i takt med nedskæringer og ikke mindst forringelser så begynder forældre at vælge private dagplejere.
    Måske jeg er lidt farvet da jeg selv er dagplejer. Men min holdning er, at børnene hvis mor eller far ikke har mulighed for at gå hjemme, så må dagplejen være det næst bedste…. Hjemmelige, trygge omgivelser, hvor der er plads til ro og nærvær…. Efterhånden er mange dagplejere uddannet pædagoger eller lign. Og derfor et lige så attraktiv tilbud som vuggestuen.
    Men jeg dybeste set behøver man ikke at være pædagog for at kunne hjælpe de små med at opleve og forstå verden….
    Jeg vil til enhver tid vælge dagplejen… Fordi tilbuddet her i egnen, som er midt Vendsyssel, er et lige så fint om end ikke bedre end vuggestuen…

    1. Jeg er rørende enig – dog er der selvfølgelig aspekter som er mere gunstige i vuggestuen, som fx er mindre sårbar ved sygdom blandt medarbejdere.

  6. Vi sidder og skal have baby her i august og overvejer kraftigt privat dagpleje, her hvor vi bor (på Sydfyn) er her mange gode tilbud og jeg må indrømme at vuggestue, udover den private, slet ikke har været i vores tanker. Jeg kan godt lide tanken om en bedre numering, mere udendørs aktivitet og så den fantastiske relation som barnet kan få med sin dagplejer, ikke at det selvfølgelig også kan gælde en alm. vuggestue, men det er ikke den melding jeg får fra andre forældre. I vuggestuer og generelt inden for det offentlige kan der være stor udskiftning i personale og det ville jeg synes var synd for et SÅ lille barn, det kan nok bedre håndteres i børnehave, skole alderen.
    Men det skal være helt på min regning med disse udtalelser, synes alt i alt at det er fantastisk at kunne få passet sit barn af gode mennesker uanset institutionens form…

    1. Du har ret! Det er et kæmpe privilegie at vi kan få vores børn passet af søde og omsorgsfulde mennesker, uanset formen.

  7. Sidste år stod jeg i samme. Situation sol dig . Min søn Albert skulle starte i dagpleje. Her i Sønderborg . Jeg vidste ikke hvad jeg skulle beslutte, da jeg er enlig mor , og alt det med gæste dagplejere irriterede mig . Men jeg blev med tiden helt sikker på at jeg havde valgt helt rigtigt da jeg valge at have ham i dagpleje. Jeg fik nemlig tilbudt vuggestue plads . Besøgte 2 her i Sønderborg og nej ! Nej tak . Min mavefornemmelse var bare så dårlig ! Små små størrelser der bare sad der alene og bare skulle vente ved bordene på en voksen , fordi de var mange og ikke mange voksne til dem . Sådan lidt samlebånds agtigt . Vores børn kommer til at være rigeligt i institution . Jeg kan lide det hjemlige i en dagpleje . Det at min søn ikke skal forholde sig til al den støj men det bliver meget mere roligt og hyggeligt . Han har en fast gæstedagplege nu , hvilket han også elsker . Og når en sjælden gang hun ikke kan , bliver jeg så hjemme … Jeg går i skole , så synes godt jeg kan tillade mig dette , når det jo kun går ud over mig selv, og jeg kan lave mine ting hjemmefra alligevel . Albert elsker sin dagplejer , som ovenikøbet er natur dagplejer . Og de har hyggelige hjemlige omgivelser, hvilket gør mig som mor, helt tryg .

  8. Tænker der er fordele og ulemper ved begge. Man kan være heldig med en dagplejer, som man selv og barn passer godt med, men også uheldig, og der er ingen krav til uddannelse. Vi havde vores dreng i privat dagpleje med en dreng på samme alder, da vi flyttede til Kbh og ventede på vuggestue. Vi elskede hende, og jeg tudede da jeg skulle sige hende op da vuggestuepladsen kom. Men ordningen er sårbar, for der er ingen gæstepleje ved sygdom, og kortere “åbningstid” end ved de kommunale. Da han kom i vuggestue var det også et skønt sted, så jeg kan anbefale begge.

  9. Vi valgte vuggestue 🙂 og han trives fint! Pædagogerne er søde og stedet er hyggeligt. Vi valgte ikke dagpleje da jeg bedre selv kan lide at der er mange børn, da der var større chance for der var nogen på hans alder. Synes også det er rart at der ikke kun er én voksen til flere børn, men at der er nogle forskellige og man kan helt sikkert mærke hvem Christoffer bedst kan lide af de voksne! 🙂 Så har de også bare super meget plads på hans vuggestue og virkelig meget legeplads og det er et kæmpe plus!

  10. Helt klart vuggestue! Dels at personalet er uddannet, men også at mit barn knytter sig til flere voksne. Især i tilfælde af sygdom og ferier synes jeg det er en fordel at han ikke skal i gæstedagpleje. Jeg var selv i dagpleje – og ELSKEDE min dp-mor, men lige så glad jeg var for hende, ligeså frygteligt syntes jeg det var at skulle t gæste-dp…
    Desuden synes jeg det ruster børnene bedre til børnehaven og da det er integreret er det ikke den store omvæltning at rykke i bh. I vores institution er der desuden egen kok, så børnene får lækker, varieret mad (3 gange varmt om ugen) det synes jeg også er virkelig fedt:)

    1. Du har klart ret i at det er mindre sårbart i vuggestue end dagpleje – særligt privat dagpleje, hvor der, i tilfælde af sygdom eller ferie, ikke er andet pasningstilbud. Jeg håber dog det kommer til at gå fint for os alligevel 🙂

  11. Vi valgte vuggestue til begge vores, men også kun fordi det er en lille og hyggelig vuggestue i Veksø med 12 børn på stuen. Boede i København da vi fik vores første, men valgte at flytte ‘på landet’ af lidt samme årsag. Mine drenge er begge meget sociale, og trives med mange mennesker omkring sig, hvilket har været vigtigt for mig fra starten af, og leger med mange børn. Der er legeplads og plads og nærvær til børnene. Jeg er selv opvokset med mange børn omkring mig, så derfor tror jeg heller ikke jeg ville have valgt dagpleje til mine drenge, hvis jeg havde haft muligheden.

  12. Vi har helt bevidst valgt vuggestue,i et integreret børnehus, til vores to piger.
    Det har vi gjort af flere grunde. Chancerne for at der er plads hos en dagplejer som man bare klikker med, og føler er perfekt for ens barn, er bare ikke særligt store. (Slet ik når man bor i en lille by med under 2000 indbyggere) Og så er der det med sygdom, ferie og gæsteplejer. Det er nemlig bare så sårbart, så vi valgte at kunne aflevere det samme sted hver eneste morgen, til altid velkendte voksne og børn.
    Det har været det rigtige for mine børn, og de har nydt godt af at have hinanden i samme hus, selvom den store gik i børnehave og den lille i vuggeren.. 🙂

    1. Åh ja, at de er i samme hus forstår jeg så godt! Årsagen til at viformentlig rykker Peter i vuggestue når han nærmer sig to år, er også at han så deler institution med Jens 🙂

  13. Vi har valgt vuggestue i en integreret institution som første og eneste valg til vores søn på nu knap 2,5år. Han startede da han var 10 måneder i en stor institution på Amager. Siden er vi flyttet til provinsen, hvor han heldigvis også har fået en plads i en dejlig vuggestue – og før man får set sig om også børnehave.
    Dagpleje var for os aldrig en reel overvejelse. De kortere åbningstider, sårbarheden ved ferie/sygdom, og i vores optik fraværet af muligheden for at spejle sig i og interagere med både væsentlig ældre og yngre børn for vores søn gjorde det uinteressant. Desuden ville vi gerne minimere antallet af skift af institution, for at rammerne kunne forblive vante.
    Men mon ikke langt de fleste forældre gør sig grundige overvejelser før de vælger pasning til deres barn/børn og finder den løsning, der fungerer bedst i deres hverdag?

    1. Jo, det tror jeg de fleste – for ikke at sige alle – gør 🙂 Jeg synes alligevel bare det er interessant at høre forskellige holdninger 🙂

  14. Her er vi til vuggestue. For os handlede det meget om at hverdagen skulle være så forudsigelig som mulig, dvs at vi ville være sikker på at vi kunne aflevere det samme sted hver dag, og at der altid ville være et kendt ansigt at aflevere til. Vires piger har gået i vuggestue med 3 pædagoger til 9 børn, så den har været super godt normeret. Åbningstiderne har også haft indflydelse, da vi begge møder tidligt, og ud over det, var det vigtigt for os at vores pigers ve og vel ikke afhang af en person, men at de havde flere muligheder for hvem de ville knytte sig til, og de har begge udvalgt deres særlige pædagog, som deres yndling, så det tætte forhold dagplejebørn får til deres dagplejemødre, vil jeg også påstå vores har haft, til deres pædagog. Og endelig har det været rart at springer fra vuggestue til børnehave har været forholdsvis lille, da de kendte børnehave i forvejen, viste hvem pædagogerne var, og havde mødt de fleste af børnene. Min ældste er lige straks 5 år, og kan stadig lyse op i et stort smil, når det er hendes yndlings vuggestue pædagog der tager imod om morgenen (børnehaven og vuggestuen er slået sammen om morgenen ind til kl.8). Så her har vuggestue bare været det rigtige valg 🙂

  15. Åh det er så svært et emne.. jeg er selv pædagog og har arbejdet i en vuggestue og været SÅ glad for det. Som andre skriver er der den del med at kemien barr ikke altid er der, og så er jeg som fagperson også lidt vild med tanken om at mit barn skal omgås professionelle pædagoger… det skal han dog ikke, da det ikke er en mulighed i den by hvor vi bor.
    Min professionelle holdning er helt klart at det kommer an på det enkelte barn, hvilken pasningsform de trives bedst i.. og det er sgu svært at vurdere når de er nyfødte! Åh, kunne skrive en hel roman om dette emne – men stopper nu 🙂 Håber Peter (og mor) har en god dag 🙂

    1. Tak – vi havde en mægtig dag, begge to.
      Jeg tror du har fuldsrændigt ret i, at det afhænger af det enkelte barn 🙂

  16. Helt klart dagpleje . Min lille søn er lige startede i DP oh hun har 3 børn og jeg syns det DR fantastisk at jeg aflever og henter ved den sammen . Og min store var samme sted og hun har ikke været syg mens den store var der og ferie holdet vi samme tid .. Helt fantastisk .. Kunne ikk finde på at sætte et barn på 1-2 år i en vuggestue . Alt for mange børn og udskift af voksen . Min søns DP er uddannet og et kæmpe plus er hjemme lavet sund mad hverdag ingen madpakker med

  17. Jeg synes klart der er fordele og ulemper ved begge dele og vi er ikke helt afklaret om hvad vi skal vælge til vores tvillinger endnu. Synes dog vuggestue eller flerbørns dagpleje trækker mest. Jeg synes vuggestuen har den fordel at personalet er uddannet, der er mange børn at lege med, mange voksne at knytte bånd til, ingen nødpasning ved sygeom og overgangen til børnehave er ikke så overvældende som hvis man kommer fra en lille dagpleje 🙂
    Jeg tror dog vi ville vælge dagpleje hvis tvillingerne meldte deres ankomst for tidligt, da de så ville have godt af noget ekstra tryghed og nærvær 🙂

    1. Det lyder som om du i hvert fald har gjort dig en masse gode tanker omkring det 🙂 pøj pøj når den tid kommer!

  18. Vi valgte, at Ida (på dengang 9 mdr) skulle i privat dagpleje. Vi var ikke i tvivl, om det skulle være dagpleje eller vuggestue, men det var ligegyldigt dengang, om det var privat eller kommunalt – bare det var dagpleje.
    For mig tiltalte tanken om mange børn og få voksne mig på ingen måde. Min lille skat var kun vant til barselslivet med mig (og farmand, når han kom hjem), så jeg syntes det ville være en voldsom omvæltning for hende. (Ja, måske var det pylret, men det var det der gav mening for os – og jeg dømmer heller ingen, der har en anden mavefornemmelse :-))
    Mht. vores private dagpleje, så er de to uddannede pædagoger i 30’erne, som begge har været kommunale dagplejere i flere år. De må have 5 børn hver, så lige nu er der 9 børn. Som de selv siger, så giver det dem fordelen af, at de kan lave forskellige aldersindrettede aktiviterne med børnene – fx hvis der er dårligt vejr, så de helt små ikke skal ud, og de store kan hoppe i vandpytter.
    Vi har ingen planer om at flytte Ida. Hun skal tids nok møde det rigtige institutionsliv med en masse børn, når hun rammer børnehave og skole/fritidsordning 🙂

  19. Min ældste søn på nu 5 år, har gået i dagpleje. Han har været en følsom lille én, og vi var slet ikke i tvivl om, at han ville drukne i larm og vrimmel i en vuggestue. Jeg mener ikke, at argumentet om, at ‘børn skal hærdes’ eller ‘lære at indgå i relationer med forskellige børn og voksne’ holder. Overhovedet. Måske når de er 2-3 år, men når de er 10-11-12 måneder, så har de i min optik udelukkende brug for tryghed og nærvær fra en primær voksen. Kan den voksne ikke være mor eller far, mener jeg det næstbedste må være en dagplejemor, som kan skabe hjemlige og trygge rammer for børnene. De er ganske enkelt for små til at skulle ‘udvikle sociale færdigheder’. Det skal tidsnok komme. Og der er jo legestuer og andre børn i en dagpleje, men for min søn var det en hyggelig, hjemlig atmosfære, og han elskede at være der. Overflytningen til børnehaven gik over al forventning, og vores yngste på 3 måneder er allerede skrevet op med dagpleje som første prioritet. Naturligvis kan man være uheldig med dagplejemoren, men min erfaring er, at der er langt mellem de ‘dumme’ af dem. Det er selvfølgelig forskelligt fra barn til barn, hvad der virker, men for mig er det mest logiske, at man forsøger at skabe et miljø om så små babyer, der minder så meget om ‘hjemme’ som muligt. Mine (fremtidige) børn skal i hvert fald i dagpleje, så længe det er en mulighed 🙂 Tak for at belyse et emne, der fortjener omtale!

  20. Vi bor i Kbh og vi valgte vuggestue. Meget tæt på hvor vi bor ligger den mest vidunderlige idrætsvuggestue. Der findes ingen legetøj, til gengæld er der både indendørs gynger, madrasser, og modul-baner, hvor ungerne har rig mulighed for at udfolde sig, Når jeg har hentet børn, har jeg aldrig oplevet kaos, tværtimod har der altid været en meget rolig atmosfære. Pædagogerne og medhjælperne har aldrig siddet i et hjørne, men altid været aktive med børnene. Selvom mine piger aldrig har lagt puslespil eller farvet med tusser, da de gik der, fik de lynhurtig en super finmotorik. Jeg har aldrig følt, at pigerne manglede tryghed. Jeg er sikker på det også skyldtes, at de voksne der arbejdede der, virkelig brændte for deres arbejde. Jeg hylede som bare f…. da de skulle videre til børnehave.

    1. Det lyder virkelig som et sejt sted! Er det mon en del af et forskningsprojekt eller er det “bare” sådan?

    2. Vores datter går også i idrætsvuggestue og det er så fedt! Ligesom du beskriver (men uden gynger 🙁 Jeg er stor fan af vuggestue og har kun oplevet så engagerede pædagoger, der virkelig ser børnene – og de bliver udfordret og udviklet. Jeg elsker at se hvor meget min datter lærer af de andre børn og hvordan hun gradvist med alderen leger mere MED de andre 🙂 I vores vuggestue danser pædagogerne med, når der høres Bølle-Bob på stuen!

  21. Vi valgte vuggestue i en integreret institution – pga al den snak om nødpasning og sygdom, overgang til børnehave og uddannede pædagoger i vuggestuen osv – og jeg har fortrudt siden. Junior to år har det fint i løbet af dagen derhenne, men er stadig ked af at blive afleveret – og selvom han selvfølgelig er forskånet for st skulle fremmede steder hen ved sygdom, så kan stuen skifte, der er til tider ALT fir mange børn til for få hænder, og jeg har alt for mange gange måtte aflevere ham til en vildtfremmed, spejlblank medhjælper-vikar…
    Havde junior været lidt mere en bulderbasse, så havde vuggestuen nok været fin, men vires lidt følsomme gemyt skulle have haft en anden løsning 🙁

    1. Årrhhh, det gør ondt i mit hjerte at læse. Måske mest fordi vi har prøvet det selv. Jens startede i vuggestue, men kom i privat dagpleje i forbindelse med at vi flyttede – noget der skulle vise sig at være verdens bedste beslutning!

  22. Dagpleje har for os været det naturlige valg til begge drenge – også selvom William gik i børnehave i en aldersintegreret institution, da Albert skulle starte i pasning.

    Jeg bliver nogle gange (ret tit nok!) så umanérligt træt af diskussionen omkring dagpleje vs vuggestue. Jeg synes tit der er en tendens til at dagplejerne bliver talt ned – især fordi nogle på det nærmest får givet udtryk for at det kun er uddannede pædagoger, der kan gøre det ordentligt for vores børn. Og i vuggestuen er det også altid de samme voksne, som barnet skal forholde sig til.
    I mine øjne er det måske til en vis grad også rigtigt – MEN (og det er virkelig et stort men) rigtig mange dagplejere er også uddannede (en del af dem pædagoger, der ikke har kunnet affinde sig med normeringer og arbejdspres i vuggestuer og børnehaver). I Vesthimmerlands kommune (min kommune) er alle dagplejerne i gang med et 3 årigt uddannelsesforløb, der skal være med til at give dem en mere teoretisk indsigt i en hel række områder.
    … og MEN’et fortsætter… at vælge dagpleje til sit barn er på ingen måde ensbetydende med at det bliver kastet rundt mellem et hav af forskellige gæstedagplejere (og vuggestuebarnet skal også forholde sig til forskellige vikarer, når pædagogerne er syge eller stressede). Begge mine drenge har gået hos den samme skønne dagplejemor og hun har i de ca 4½ år ikke haft en eneste sygedag – kun planlagte fridage og gæstedagpleje er altid hos kendte ansigter (og kun 1-2 af slagsen), som de i forvejen er sammen med min. én gang om ugen.
    Dagplejen tilbyder et mindre “rum” en mindre gruppe at skulle forholde sig til i hverdagen og den hygge som de hjemlige rammer giver.

    Og det var bare et par af mine men’er 🙂 Det vigtigste er at barnet trives og har det godt hvor de er – nogle børn trives bedst i de små mere tætte grupper med mindre støj/larm og nogle børn trives rigtig godt i de store grupper, hvor de udfordres på en anden måde.

    Når alt det er sagt, så skal det måske også siges, at jeg selv stadig ser min gamle dagplejemor – hvert år til formiddagskaffe juleaftens dag. Det bliver ikke rigtig jul uden vores besøg hos hende 🙂

  23. Vi var meget i tvivl ved vores første. Vi var sikre på at vi skulle have hende i vuggestue, da det er uddannet personale og jeg desuden havde hørt at man bare kan komme ind fra gaden og blive dagplejemor uden nogen som helst erfaring m.m. Men der var desværre lange ventetider så vi valgte at besøge den kommunale dagplejer vi fik tilbudt. Hun var SÅ FANTASTISK. Havde været dagplejemor i mange år og hun og min man klikkede med det samme (det gik lige lidt tid for mig da jeg havde rigtig svært ved tanken om at min lille pige skulle ud af mine arme 🙂 ) Nå men vi har ikke været andet end tilfredse med dagplejemoren og ved de få gange der har været sygdom er vi blevet ringet til som de første om morgenen og for det meste kommet op til en i samme gruppe som vores egen dagplejemor eller i gæstehuset som også bare er super. Jeg kan rigtig godt lide tanken om at de bare er 4 små børn sammen i trygge omgivelser og så 1 gang om ugen mødes med gruppen og alle de andre børn for at børnene så vendes til mange børn. Vi fravalgte bevidst privat dagpleje da vi ikke ville at være tvunget til at holde ferie når dagplejemor skulle have det, samt ikke havde pasnings muligheder hvis dagplejemor var syg. Vores nr 2 var også i kommunal dagpleje og det skal vores nr 3 også her til 1 sept.

  24. Åh, det er så svært et valg! Det kommer så meget an på barnet. Jeg er selv pædagog, og har tidligere arbejdet i vuggestue. En fantastisk en af slagsen… min egen søn er SÅ meget et vuggestuebarn, han stortrives med mange mennesker omkring sig. Jeg har selv gået i dagpleje, min ene dagplejemor var guld værd. Men så gik hun på pension. Husker resten af min tid i dagpleje som kaotisk. Og gæstedagpleje er for mig enormt utrygt. Så jeg tudede da min søn fik dagpleje – pga manglede plads i vuggestuen.
    Vi har heldigvis fået en super dagpleje, men det er sårbart. Han startede i maj, og hun har været syg en uge – hvor jeg heldigvis kunne holde ham hjemme – og han har lige været i gæstedagpleje to uger pga ferie. Vi er nødt til at hyre en babysitter til at hente 1-2 gange om ugen pga åbningstider – det holder heller ikke.
    Så vi er nødt til at flytte ham når der bliver plads i vuggestuen – suk!

  25. Det er et følsomt emne for rigtig mange (måske os alle). For det handler jo om at vi alle gerne vi det bedste for vores små dejlige børn og når der så er flere muligheder som faktisk er ret forskellige, så vil vi vel alle helst have valgt det helt rigtigt!! Det handler nok især også om det enkelte barn!!
    Herhjemme startede min ældste i dagpleje (offentlig) og Dagplejeren var rigtig sød og omsorgsfuld. De var tre små på 1 år og så en stor på 2,5 og for at der skulle være nogen at lege med så besøgte hun rigtig meget de andre i hendes gruppe. Det var 3 -4 gang i ugen. Desuden var der legestuen hver 14. dag (jeg er IKKE fan af dett!!). Alt i alt blev det for meget for min ældste dreng, de var ikke særlig meget hjemme ved “basen”, men på farten meget af tiden. Efter 5 mdr valgte vi så at flytte ham i vuggestue. Han var glad ved det virkelig hurtigt. Jeg tror det handlede om at det var den samme legeplads hver dag, de samme lokaler og rutiner og ikke så meget transport rundt i byen, på besøg osv. Der var i denne vuggestue tilknyttet en primær person som fungerer som den der altså primært tager sig af et bestemt barn. Det fungerer super godt og vi er glade.
    Min yngste er lige starter i samme vuggestue og det går rigtig godt. Det er også fedt at den store komme ned og hilser på den yngste når han lige savner sin lillebror (integreret inst.)
    Tror også jeg må stoppe nu, inden jeg keder for mange!!
    Jeg håber på evig fest for Peter hos den private dagpleje

    1. Jeg tror du har fuldstændigt ret i at det handler om det enkelte barn. Ingen vuggestuer er ens, ligesom ingen dagplejere er det og der findes formentlig både gode og dårlige erfaringer alle steder 🙂

  26. Vi har 2 drenge næsten samme alder som dine mindstemand på 1,5 år var heldig at få plads ved samme dagpleje som storebror havde. For os handler det i høj grad om ro, tryghed, tillid og
    nærvær. Det er med årene blevet en tæt relation, som en bonus familie for os. Det rart at mærke hvordan mit barn stortrives og er klar med stort smil når han afleveres.
    Vuggestue har vi aldrig overvejet.
    God tirsdag

  27. Begge vores drenge har gået i dagpleje og jeg kunne slet ikke forestille mig andet. Måske vi bare har været heldige, eller også er det bare forbi vi har verdens bedste dagplejemor 🙂 hun er uddannet sygeplejerske, så på det punkt er jeg ikke bekymret og jeg elsket hvordan børnene er en del af familien og hendes familie på en måde et en del af børnenes hverdag (3 store børn, hvor kun ét bor hjemme). Mht gæste dagpleje og sygdom har hun nærmest aldrig været syg, og når der ellers har været behov for gæste har de altid kun været ved to andre dagplejere, som de kendt fra legestue, så der har der heller aldrig været nogle problemer.

  28. Min ældste gik i to forskellige vuggestuer, da vi, da hun var 15 mdr, flyttede for langt væk til at hun kunne blive i den oprindelige. I den første vuggestue var der altid dejligt rolig, har aldrig oplevet skrigende, larmende børn og der var personale og plads nok. Det var også kun vuggestuebørn der gik der, men selv de “store” oplevede jeg aldrig som “voldsomme” for de små.
    Da vi flyttede, kom hun i en integreret institution, fordi det var der der var plads. Det var et helvede.. Larm konstant, altid for lidt personale, intet overskud hos personalet (qua den konstant mangel på hænder) osv. Min datter græd hver morgen hun blev afleveret, men der var ikke plads andre steder.. da hun blev 2 år, fik hun plads i en børnehave, som havde en 2-års gruppe. Det var det bedste der kunne ske! Hun faldt til med det samme. Græd ikke en eneste gang, når hun blev afleveret og havde nogle skønne dage dernede. Kort efter flyttede børnehaven til et helt nyt hus, og institutionen blev integreret. Det ændrede dog ikke på atmosfæren og den vilje personalet har til børnene og deres arbejde, så det er stadig lige skønt, synes jeg. Vores yngste går nu i vuggestuen, i samme hus, og det er et fantastisk sted, med fantastiske pædagoger og medhjælpere, rolige omgivelser og tid og hænder nok!
    Vi er lige flyttet igen, da vi har købt hus. Og selv vi nu bor 20 minutter i bil fra institutionen, har vi valgt at beholde børnene der, da jeg ikke tror på vi finder et lige så godt sted til dem igen.
    Der er stor forskel på vuggestuer, pga. forskellige faktorer, men for os var det oprindeligt pga. fleksibiliteten, at vi valgte det. Min mand arbejder i butik, og kan ikke som sådan bare lige have en akut fridag, fordi en dagplejemor er syg. Så ville jeg skulle have alle eventuelle fridage, og det ville min arbejdsgiver nok heller ikke blive glad for. Der udover, kan jeg godt lide, at JEG kan bestemme hvornår jeg og mine børn har ferie eller fri.
    Jeg tror, mine børn ville kede sig, hvis de gik i dagpleje. Men de er også nogle bulderbasser! 🙂

  29. Vi har også valgt privat og vi har aldrig fortrudt det. Og der er ingen tvivl om, hvor vi vil have vores næste barn hen

  30. Jeg har aldrig overvejet dagpleje – muligvis fordi min mor er pædagog og leder af en integreret institution, måske fordi jeg selv har gået i vuggestue.
    Min datter kan godt have behov for bare at være sig selv eller ikke for mange børn og det tager de fint hensyn til på stuen. Så bliver de fx inde med en mindre gruppe imens resten smutter på legepladsen eller nogle går ud på gangen og leger.
    Det er muligt at dagpleje ville passe hende virkelig godt, det har jeg faktisk ingen anelse om, men jeg ved hun trives ganske godt i vuggestuen – og jeg tror det stadig kan tælles på én hånd, hvor mange gange hun har grædt, når jeg har afleveret, på de knap 6 mdr 🙂

    1. Jeg tror også at rigtigt mange vuggestuer er smaddergode til rigtigt mange børn 🙂 For mig er valget mellem dagpleje/vuggestue ren luksus – begge steder er der voksne som gør deres bedste for at børnene skal trives 🙂

  31. Personligt foretrækker både min mand og jeg dagpleje. Til dels fordi begge vores mødre har været dagplejer men også fordi at vi tror på at der er mere ro og tid til børnene. Desværre var dette bare ikke en mulighed for os da vi bor midt i Kolding by og den tætteste dagpleje ligger 4 km væk. Og uden bil ville dette bare hurtigt blive et stort irretionsmoment for os alle. Derfor blev valget en vuggestue. Vi har heldigvis fundet en som vi er næsten tilfredse med (ved ikke om man nogensinde bliver 100% tilfreds ligemeget hvem der skal passe ens barn) Men jeg vil mene at der altid er fordele og ulemper ved begge.

    1. Det tror jeg også der er – og godt at I (næsten) er tilfredse! Vi var med Jens’ dagpleje (som han flyttede til fra vuggestue) ovenud tilfredse og overbegejstrede hver evig eneste dag, så jo, det kan lade sig gøre 😀

  32. Jeg tror heller ikke at der er en facitliste her, og så vil jeg mene, at der ligeledes er stor forskel fra institution til institution.
    Men vi har været rigtig glade for vuggestuen. Her er lidt flere børn (selvfølgelig) og derfor tror jeg også at vuggestue kræver en lidt længere indkørsels-periode end dagpleje, men det fandt de egentligt rimeligt hurtigt ud af – og jeg tror faktisk at det endte med at være en fordel, at der er flere børn de kan agere med. Desuden er der også flere voksne, så her betyder det intet om den ene pædagog er syg. Jeg har hørt skræk-historier om børn der blev væltet rund til 5-6 forskellige dagplejemødre ved sygdom og i ferieperioder. Endeligt giver de integrerede institutioner en rigtig nem overgang til børnehaven, som ellers kan være lidt at et chok, for et barn der kun har været vant til få andre børn og én voksen.
    Jeg tror helt bestemt at der er fordele og ulemper ved begge dele – og så tror jeg at det er vigtigt at vi forældre husker på, at børn er meget mere omstillingsparate end vi ofte går og tror. Selvfølgelig skal de have tid til at blive trygge, men de skal nok klare den :grinning:

  33. Det kommer så meget an på hvad for et barn du har. Min pige har altid været meget glad for MANGE mennesker, hun knytter sig nemt til nye voksne, og er god til at råbe højt. Så vuggestue har HELT bestemt været det rette valg for os. Men har også mødt mange børn, både som professionel og som privat, der helt klart ville haft bedre af at komme i dagpleje…
    Så ja – det kommer meget an på hvad for et barn du har. Men syntes det i planlægger, med lidt delt, høres ud som en velovervejet tanke! (syntes så det var ret nemt at få plads her, men vi traf nok en død-periode her i området, for lige nu er det umuligt)

  34. Vi fravalgte vuggestuen pga. antallet af børn og tanken om skiftning af bleer på samlebånd i en kæmpe institution. Vi valgte en privat dagpleje, dog med to dagplejemødre og dermed 10 børn. Vi havde en idé om at der ville være mere tid til børnene og ikke en helt så voldsom oplevelse for vores datter, da hun hurtigt blev bange ved for meget larm.
    Efter 1,5 år i dagplejen er vi flyttet og har fundet en kommunal dagpleje med 4 børn i alt. Vi ser nu at den private dagpleje var det helt forkerte valg! Sygdom var en kæmpe udfordring – private dagplejere er ikke påkrævet at finde alternativ pasning. Dagplejeren er ikke nødvendigvis uddannet pædagog og udviklingen bar præg heraf. På en uge i den nye dagpleje lærte hun at tage bukser på selv!
    Aktivitetsniveauet var minimalt og præget af rutiner. I det kommunale er der krav til udviklingen, så selvom det virker tidligt at begynde at måle børn, så er det samtidigt betryggende at man ved der er kontrol og at man bliver kontaktet, hvis noget ikke er som det skal være.
    Jeg vil klart anbefale en kommunal dagpleje omend oplevelserne er forskellige fra person til person..

    1. Jeg tror ikke man kan påstå at kommunale dagplejere er bedre end private, eller omvendt. Alle er forskellige 🙂

  35. Det er altid spændende at høre andres tanker om institutionslivet eller fravalget af det 🙂
    Mine to ældste (som nu er 4 og 7) har begge gået i vuggestue, fra de var ca 12 mdr. De har begge elsket det, og jeg har kun positive ting at sige om vuggestuen. Vi valgte en lille institution med ca 22 børn, og vi har oplevet vuggestuen som en tryg, berigende ting i deres liv. Mine to yngste (tvillinger) startede i samme vuggestue, da de var 12 mdr. og gik der et år, hvilket var fantastisk for dem! Jeg har dog fra 1/7 valgt at blive privat dagplejer for dem, indtil de skal i børnehave, da vi ikke synes, vi kunne få familielivet til at hænge sammen på en ordentlig måde med 4 (relativt små) institutionsbørn. Jeg synes, fravalget af vuggestuen har været noget af det sværeste, for vi har virkelig været glade for den! Noget af det jeg elskede ved vuggestuen, var den høje pædagogiske faglighed og det kæmpe engagement, jeg oplevede hos personalet. Jeg synes virkelig, mine børn har haft en inspirerende hverdag med masser af tryghed og nærvær. Men når det er sagt, må det altid være op til den enkelte familie, at finde den rigtige løsning.

    1. Det lyder som en smaddergod vuggestue, selvom jeg må indrømme at din nystartede private dagpleje i min optik må være et drømmescenarie for børnene 🙂

  36. Vores ældste kom i vuggestue – ikke en god en, kunne vi se da vi flyttede til udlandet da han var to. Der var så meget larm, udskiftning af personale og det var bare ikke et trygt sted.
    Vi venter pt på vuggestueplads til vores twins, og imens er de i privat børnepasning (også kbh) og egentlig synes jeg det er en rigtig god voergang fra barselslivet med mor og far til pasning ude. Der er tre børn (mine to og en til) og én voksen. Det virker fint og trygt. Når de er 1.5 år kommer de sandsynligvis i vuggestue – hvis altså vi får plads. Så jeg har egentlig gået fra at være meget pro vuggestue til at have lidt mere sådan en “lad os lige kigge på barnet, omstændighederne og deres alder” tilgang.

  37. Jeg har haft min ældste i dagpleje og min yngste i vuggestue og så er jeg leder i en vuggestue i Nordsjælland og har forsket i 0-3åriges liv… Og helt ærligt det er min oplevelse at det ikke handler om det er det ene eller andet men om at de voksne har kærlighed til de fantastiske små mennesker de er sammen med. Selvfølgelig skal de også have tid og plads og det kan i nogle vuggestuer uden tvivl mangle, men der kan være nok så meget tid og rum, hvis kærligheden og forståelsen for at , de voksne børnene er i blandt, har verdens vigtigste job så bliver det aldrig et godt sted for børn❤️
    Tak for din blog jeg nyder den sgu

  38. Vores ældste søn gik i en privat vuggestue med ca. 20 andre børn, og vi var SÅ glade for det! Der var ingen tvivl om, at det var det rette valg for os! Jeg bliver lidt ked af det, når man som en selvfølge tænker, at en vuggestue er dårligere normeret. I vores vuggestue var der 5- 6 voksne til 20 børn – altså faktisk samme normering som en dagpleje. Til gengæld skal man tænke på, at en dagpleje er alene med 4-5 børn – uanset hvor mange der græder og har brug for hjælp. I en vuggestue supplere de voksne hinanden. Vores argumenter for at vælge vuggestue var derudover 1) barnet har selv mulighed for at ‘vælge’ sine fortrukne voksne (og børn), da vi jo godt ved, at det jo ikke er en selvfølge at kemien er god og 2) barnet skal altid afleveres samme sted og altid hos kendte voksne.

    Vi var utrolig glade for vuggestuelivet, og vores den yngste starter samme sted d. 1/9. Det hører selvfølgelig med til historien, at jeg kommer fra Nordjylland, at det var en privat institution, at der ikke var personaleudskiftning og faste vikarer! Men lige som dp-mødre så er der gode og mindre gode vuggestuer!!! Vi var heldige og glade for vores valg 🙂 Og det er jo i bund og grund det, det handler om. At vælge det, som er mest rigtig for dit barn 🙂

    1. Jeg tror du har helt ret i, at det vigtigste er, at vælge med hjertet 🙂 Peters dagplejemor er forøvrigt “kun” godkendt til tre børn og har helst kun to ad gangen, så jo, normeringen er bedre i vores private dagpleje 🙂

  39. Jeg tror det er vigtigt at se på hvilket type barn man har sig, om det er gearet til vugger eller dp’er.
    Min datter er præmature, hun ville dengang aldrig kunne ha’ fungeret i en vuggestue og jeg ville ikke være tryg ved det.
    Hun kom til en dagplejemor (verdens bedste) der machede hende og mig. Min datter startede ud med dobbeltplads og vi var så heldige at de første 8 mdr. Var der kun hende og en “stor” dreng. Så der blev taget meget hensyn og dp kunne skærme det der var nødvendigt.
    Jeg høre ofte at dp’er ikke er uddannet til børn. Måske nej, vores dp’er er udannet sygeplejerske og har arbejdet mange år på neo og børneafdelingen. Og det gav mig som mor den tryghed, at jeg vidste hun vidste hvad der skulle gøres i forskellige situationer plus hun kendte til de forskellige problematikker ved et præmatur barn.

    1. Jeg tror du har fuldstændigt ret i at det er vigtigt at se på barnet – og at mærke efter i hjertet, hvor man har det bedste med at aflevere sit guld 🙂

  40. Valget bør tages med udgangspunkt i barnet og forældrene. Vi har været super heldige med vores 2 dagplejemødre til vores to piger. De kan stadig huske deres dp med glæde. Er du tryg, så er barnet trygt og det er et super udgangspunkt for en helt ny epoke for barn og forældre. Er det ikke skønt at kunne nyde varm kaffe ?? 🙂

  41. Jeg er selv pædagog – arbejder dog ikke i almindelig institution, men har været i praktik i en vuggestue i et ½ år.
    Min mor er dagplejemor.
    Jeg tænker, at jeg, når jeg engang får børn, vil vælge vuggestue (men jeg er jo også pædagog 😉 )
    Fordi:
    1. Personalet i vuggestue er uddannet, modsat (de fleste) dagplejemødre – pædagoger er uddannet til at give omsorg, skabe udvikling, socialisering, dannelse, selvværd osv. (JEG har ihvertfald lært utrolig meget, der har ændret/forbedret min omgang med børn/andre mennesker i løbet af min uddannelse)
    2. Der er ALTID voksne på stuen – da min mor er dagplejemor, har jeg flere gange været vidne til en indkøring, hvor et barn har været utrolig ked af det. Men da en dagplejemor oftest har 3 andre børn, at tage sig af, og dermed putte, kan hun sagtens blive nødsaget til at efterlade et grædende og utryg barn, for at gå ud og putte andre. Ligeledes har min mor oplevet, at en større dreng på knap 3 år sidde og hoppe på den lille baby på 11 mdr, som min mor blev nødt til at efterlade imens hun puttede andet barn.
    3. Ved ferie og sygdom afleveres børnene fortsat i kendte omgivelser og til kendte voksne på stuen – og barnet skal dermed ikke afleveres i uvante rammer til semi-ukendte voksne

    Fordelen ved dagplejelivet er dog, som du selv beskriver, roen og de hjemlige rammer 🙂

    Tænker det er et individuelt valg, som forældre, der kender sit barn bedst, skal træffe. For hvad ved jeg egentlig – jeg har jo ikke selv børn endnu 😉 Dog har jeg et standpunkt pt 🙂

    Jeg kender mange, selv pædagoger, der har valgt dagpleje frem for vuggestue.

  42. Tak for din skønne blog, som jeg elsker at følge
    I forhold til spørgsmålet om vuggestue vs dagpleje, så vil jeg lige give min mening til kende.
    Vores datter gik i dagpleje, hvilket jeg har været så glad for. Min tanke var netop, at når hun ikke er hjemme hos os, skal hun være i et andet hjem! Dagplejeren havde dog mange sygedage, og jeg har hadet at sende hende i gæstepleje. Selvom hun har haft det fint med det.
    Vores søn startede i vuggestue, da han var 13 mdr. Vuggestuen er integreret i vores datters børnehave og har 12-17 børn. Vi har valgt det, fordi det rent praktisk er lettest at aflevere i samme hus, fordi de ser hinanden i løbet af dagen, og fordi skiftet til børnehave bliver pjece of cake, når han rammer 3 års alderen. I mit hjerte var dagpleje det eneste rigtige til vores første barn. Vores søn er sej og glad og elsker alle i vuggestuen. I bund og grund handler det (nok mest) om, hvordan jeg har haft det med at aflevere mine børn til andre

    1. Jeg tror du har fuldstændigt ret! Det handler nok allermest om hvor vi har mest ro i hjertet med at aflevere vores børn 🙂

  43. jeg har skolebørn nu, men da de var små kom den ældste i vuggestue, og senere integreret institution, og den yngste startede i dagpleje. vores dagplejemor havde pga. mangel (fyn var nærmest kun dagplejemødre..) overbelagt, og havde mellem 5-6 børn i perioder, hvilket gjorde, at sygdom, gæstedagplejer og afspadsering blev ret så voldsom for en tid. udover at hun stod alene med så mange børn, som alle var lige gamle, og havde samme behov, og som ikke havde samme sovevaner…
    vi besluttede ret hurtigt at få søgt efter en vuggestueplads.

  44. Der er fordele ved begge dele. Og man kan være heldig eller uheldig ved begge dele. Min mor var dagplejer og helt fantastisk. På trods af at hun var butiksuddannet. Begge mine har gået i vuggestue i en integreret institution, hvor de er fortsat i børnehave. Så de har gået i samme institution. Hvilket var godt for både dem og os. Fordele ved vuggestue er, at det er uddannet personale med øje for børnenes udvikling. Fordelen ved dagpleje er intimitet og kærlighed.

    1. Jeg er helt enig i at der er fordele og ulemper ved begge dele og at ingen kan skæres over samme kam 🙂

  45. Jeg er pædagog og arbejder i en vuggestue, derudover er jeg højgravid lige nu og bare tanken om at sende den lille fyr i maven i vuggestue om et år, gør mig meget utilpas. Jeg ved at mange pædagoger i vuggestuer er dygtige, men børnene går også glip af megen nærhed ved at være opbevaret dér en hel dag. Jeg håber på at finde en lillebitte vuggestue eller en privat dagplejer til min lille dreng når den tid kommer… Ellers må jeg bare blive privat dagplejer selv, min kæreste mener dog at jeg vil få pip. Tiden må vise hvad vi beslutter, men det er svært! Dejligt, hvis I har det godt med jeres beslutning. Det er det vigtigste!

    1. Jeg tror du har fuldstændigt ret i, at det vigtigste er, hvordan forældrene har det med det sted barnet skal afleveres 🙂
      Pøj pøj til Jer med alt det spændende I har foran Jer 🙂

  46. Vi har puttet vores søn i kommunal dagpleje, fordi vi synes det var vigtigt for ham at få en rolig start med få børn (4 børn inkl min egen) og kun en enkelt pædagog. På en uge lærte han at gå og han er efterhånden mere uafhængig af sin sut nu og kan lidt for lidt snakke. Vores pædagog har mere overskud til at kunne fokusere på hvert enkelt barn uden at de andre har følt sig overset. en dag hver anden uge kommer han i legestue, dvs. At ca. 4 dagplejere mødes med alle børn som i en vuggestue, hvor han så får fornemmelsen af at være i en institution med mange børn.
    Vi regner med at han går fra dagpleje til børnehave når han når alderen til det. Han er 18 måneder gammel og startede dagpleje da han var 12 måneder. 🙂
    Jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre af mig selv da jeg havde afleveret ham første gang, så jeg gik en lang tur af ren vane.

  47. Jeg har 4 børn, min dreng (nu snart 11 år) var i privat dagpleje, det elskede vi allesammen. Efterfølgende blev jeg selv kommunal dagplejer, og har haft mine piger hjemme i dagpleje, det har fungeret perfekt for os.

  48. Begge mine store (3 og 6) har gået i kommunal dagpleje fordi vi ikke har andet valg i vores kommune. Havde vi andet valg, blev det alligevel dagpleje. Elsker nærheden. Det har været som et andet hjem for dem. Mega tryghed og nærhed. Lille Alfred kommer også i dagpleje til april. Så jeg forstår dig godt:)

  49. Tak for din skønne blog, jeg følger med, med stor interesser 🙂
    Herhjemme har vi valgt en privat stor dagpleje. Svigermor er pædagog i vuggestuen, og når vi har været forbi hendes institution, har der ikke været nogen rar fornemmelse i maven efterfølgende… Og vi havde det også sådan at hos en “almindelig” dagplejer, var der for lidt børn. Da vi har en dreng, var en af vores kriterier også, at der meget gerne måtte være en mandlig rollemodel tilstede i hverdagen, udover faren derhjemme. Så vi endte med en privat stor dag med fokus på udelivet. Det er et ægtepar, så de må have 10 børn. Det er en fantastisk mellemting mellem vuggestue og “almindelig” dagpleje, synes vi. Og vores søn elsker opmærksomheden, fra de to pædagoger samt de ti børn. De kender alle hinanden godt og miljøet er trygt, da der ingen gæstedagpleje er, skulle der forekomme sygdom, kommer der en fast vikar på deres adresse, ferie og fridage kendes et år i forvejen, så det er til at planlægge sig ud af. <3 Vi elsker det !!!

  50. Kæmpe integreret institution på Østerbro – og vi har elsket det fra første færd. Den ældste er 3 1/2 nu og startede i vuggestuen hos de mest omsorgsfulde, skønne pæd. og medhjælpere. Fagligt dygtige, varme, med på nye tiltag (fx var de netop begyndt at bære i slynger/vikler, da vores startede), tegn-til-tale… Der var god ro, fordi huset benyttede sig af sin gode arkitektur med kroge, hjørner, små rum, hvor én voksen kunne tage to eller tre andre børn med hen til stille aktiviteter el.lign. Det var sjovt nok ikke dér, vores eventyrer var at finde, men ideen er god! Tre pæd. til 12 børn er i mine øjne ikke alt, alt for få – det svarer til mange dagplejernes normering. Og det stod hurtigt klart for os, at vores barn havde lyst til at have mange andre børn omkring sig. Hun var og er ekstremt social (hun spørger i dag, om man kan have for mange venner, og om man gerne altid må lege med mange på én gang), men så var der jo altid lige primær-pæd., som gav lange, varme kram og var særligt god til at putte sig ind til, hvis der alligevel skulle blive brug for det. Og når hun ikke var der, så var der en håndfuld andre pæd., som hun var komplet tryg ved, og som via mange tværgående aktiviteter i hele vuggestuen kendte mit barn.
    En af stuens pæd. rykkede med i børnehave, da hun startede der (en etage under vuggestuen) – og det var rørende at se, hvordan de børn, som vores datter har fulgtes med fra starten, pludselig blev nogle store unger, hvordan de søgte nye venner i børnehaven og så havde vi via den “gammelkendte” pæd. hånd i hanke med trivslen, fordi hun vidste, hvordan alle “hendes” børns grundstemning skulle være.

    Jeg sætter pris på det uddannede personale, jeg sætter pris på, at mit barn kan vælge til og fra blandt flere voksne og børn, jeg sætter pris på de mange voksnes forskellige kompetencer og hvordan de sætter dem i spil på forskellig vis, jeg sætter pris på det lækre køkken, hvor uddannet køkkenpersonale kreerer det lækreste øko-mad til hele huset, og hvor der er overskud til at en håndfuld unger hjælper til med at bage boller eller lærer at skrælle gulerødder.

    Vores yngste starter i vuggestuen til februar, og jeg glæder mig på hendes vegne. Da vores ældstes primærpædagog fra vuggestuen-delen fandt ud af at jeg var gravid, lagde vi straks planer for, hvordan hun også kan blive primærpædagog for det nyeste skud på stammen 😉 For os var vuggestuen – endda et stort sted – lig med tryghed, nærhed, varme, opmærksomhed, genkendelse og en kæmpe udforskning af hvad pædagogfaget kan og tilbyder.

    1. Det lyder som en umanerligt god institution! Dejligt, dejligt! Heldigvis tror jeg at den integrerede institution Jens går i og som Peter skal starte op i engang næste år når han er lidt større er tilsvarende fantastisk 🙂

  51. Overvejede begge, men valgte vuggestue. Fandt det for sårbart at der kun er en voksen i dagpleje. Valgte en skøn idtrætsvuggestue som var fantastisk

  52. Københavns kommune har jo en helt fantastisk ordning, kaldet flerbørnsdagplejen! Her er flere dagplejemødre sammen i nogle lokaler indrettet til det. Der er ca 8 børn til 3 pædagoger, så det er lidt en mellemting mellem dagpleje og vuggestue.
    For vores ældste, som er meget følsom og har type 1 diabetes, var det fantastisk at kunne starte op med en mindre gruppe børn og i et mere hjemligt miljø. Men da han blev 1,5 år begyndte han at kede sig. han er meget fysisk aktiv og trives bedst med at kunne bruge sin krop. Da vi samtidig var flyttet, blev han rykket over i en profilinstitution. En idrætsinstitution. Og han har en fest! Pædagogerne er søde, omsorgsfulde og dygtige. Og man kan mærke, de har en smule mere øje for, hvordan man bedst hjælper eller støtter ungerne i deres udvikling.

    Vores yngste, som kun er et år yngre, har været vandt til at komme i vuggeren fra han var helt klejn. Desuden er han to’er med stort t. En lille bombastisk fyr, som man bestemt ikke kan se er født for tidligt. Han er social og udadvendt på en helt anden måde. Han er lige startet direkte i vuggestue (11mdr, korrigeret 9.) og han elsker det.

    Jeg tror, det handler om det enkelte barn og de folk, der skal passe det. Så længe man møder ungerne hvor de er og støtter dem, så de får den bedst mulige start på livet.

  53. For mig er det helt afgørende at kigge på det enkelte barn og vurdere hvad der er bedst, for begge muligheder har sine fordele og ulemper, og jeg tror ikke man kan sige at den ene er bedre end den anden. Det kommer helt an på barnet. Har man et barn med stort behov for tryghed er dagplejen måske bedst. Har man et meget socialt barn, der gerne vil udfordres er vuggestuen måske bedst.

    Jeg tror også at det er vigtig at følge sin mavefornemmelse. I mit eget tilfælde fik vi først anvist en dagplejemor, jeg kan ikke sige hvorfor men det sagde min mave mig bare at det var ikke det min datter skulle. Hun er nu I en fantastisk vuggestue, og hvor er jeg vildt forundret over alt det de har overskud til at lære hende.

    Hvis vi får et barn mere på et tidspunkt vil jeg igen vurdere hvad er bedst for ham/hende og måske det er dagpleje måske er det vuggestue, det må tiden vise

  54. For begge vores piger har det været det absolut bedste at gå i dagpleje, de havde den dejligste dagplejemor, som virkelig var en reservemor for dem, når de kom hjem duftede de af hende fordi hun havde dem så tæt. Hvis en af dem ikke kunne sove til middag (hvad ofte skete med den ældste) så lå hun sammen med min den ældste og puttede, så ældstebarnet fik slappet af på den måde

  55. Begge mine børn har været passet i dagpleje, hvilket jeg til enhver tid vil anbefale! Et roligt og hjemligt miljø, må da ( i mine øjne) altid være at foretrække fremfor en larmende vuggestue. Dem som er tilhængere af vuggestuen, fremhæver at personalet er uddannede pædagoger…. Bevares, ja det er da meget godt at de er dét, men når de går nedenom og hjem med stress pga dårlige arbejdsforhold, så er det jo de unge, og sikkert også flinke, vikarer det står for meget af pasningen… Så jeg vil til enhver tid foretrække en erfaren dagplejer frem for en stresset pædagog. Det var meget generaliserende det ved jeg godt 😉
    En anden fordel ved DP er at mange børn trives allerbedst i mindre grupper. Min ældste som eksempel, har altid haft det skidt med mange mennesker omkring hende, så jeg hepper på dagplejen!!

  56. Der er fordele og ulemper ved begge dele. Min søn på et år går i vuggestue med 12 børn og 3 voksne på stuen og jeg har fra første dag været utroligt tryg ved stedet og pædagogerne. Jeg bliver lidt ked af at høre, når nogle omtaler en vuggestue som et sted med meget støj og børn der render over det hele. Min søn har nu gået der i 5 mdr og det er udelukkende mig der henter og bringer og jeg har ALDRIG nogensinde hørt et barn græde, skrige, larme eller løbe vildt rundt. Pædagogerne sætter jo rammerne og hvis de ellers er rolige, taler roligt og lærer børnene hvordan kulturen er på stedet, så opfører de sig derefter. Det er jo igså afsmittende så når de store børn opfører sig sådan, gør de små også. Vi havde i 10 år en dagplejrmor som nabo og der var ofte meget larm og “vildskab” selvom hun kun havde fire børn. Jeg syntrs bare det var vigtigt at nævne at det med støj ofte hænger sammen med hvordan de voksne lærer børnene at lege.

  57. Kære, søde Cana! nu har jeg gennemført internettet for gode dagplejer i KBH til min lillebitte puttegøj, og så falder jeg over dit (ganske vist lidt ældre) indlæg her… og som fast læser, værdsætter jeg dit besyv, – Så, kunne det tænkes, du vil opklare hvilken dagplejemor i har været så glade for?

    Kh Mie

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven