Noget af det allersjoveste ved at flytte er, at skulle erhverve sig nye møbler.
Fordi vi er flyttet fra et kæmpestort hus, med plads til ikke mindre end to syv-personers gigastore flydersofaer, til en lille tre-værelseslejlighed, er en ny sofa noget af det der står allerøverst på vores dagsorden. De gamle sofaer er solgt og en ny skal til. Men I guder, hvor findes der mange fine.
Egentlig havde jeg tænkt at gå efter en sofa fra et af de store varehuse, som fx ILVA, men fordi de lige nu har massive problemer med levering af varer – herunder desværre også de stole vi bestilte hos dem for mere end to måneder siden – og derfor midlertidigt har lukket deres webshops, har jeg søgt andre muligheder.
Fordi vores stue på ingen måder har prangende mange kvadratmeter, men til gengæld masser af hjerterum, er vi ude i at købe en lille sofa – eller måske endda en bænk, som kan hygges op med lidt puder og et lækkert gulvtæppe, som jeg mistænker at børnene vil elske at rode rundt på.
Lige nu er jeg faldet lidt for disse tre bud på en sofa til det lille rum – alle til en overkommelig pris, synes jeg.


Find dem alle – og mange flere – HER (affiliate link)
I virkeligheden er jeg nok mest til en “rigtig” sofa, for komfortens skyld – der er sgu nok ikke meget ved at slænge den på en bænk en søndag formiddag, selvom jeg tænker at slagbænken både er smuk og praktisk med opbevaringsrum. Bænken med gedeskindet har et super flot nordisk udtryk, som jeg elsker i indretningen, men måske ville den gøre sig bedre i en entre end i en stue. Hvad siger I? Hvilken ville I gå efter?
Kommentarer (24)
Jeg ville helt klart gå efter den retro sofa – for komfortens skyld. I længden ville jeg blive træt af ikke at have en sofa
Du har nok ret 🙂 De andre er bare også ret fine, synes jeg. Måske skulle jeg gå efter et par stykker af dem 😀
Ville helt sikkert vælge den “rigtige” sofa. Selvfølgelig er det er smagssag, men som du selv er inde på, så er det nok en del mere konfrontabelt når man rigtig skal flyde og slappe af 🙂 synes også den øverste sofa byder på mest hjerterum og hygge i forhold til dens udtryk – den indikere nærmest til gode samtaler og en kæmpe potion hygge med familien 🙂
Du har fuldstændigt ret! Hjerte/kærlighedssofa 🙂 det kan jeg ret godt lide tanken om. Tak for inputtet!
Jeg ville personligt gå efter den smukke retro seng! Den er da skøn, og hvis du stadig leder efter noget med et nordisk udtryk, så kunne man jo købe en lille fod skammel, woodcraftbyjonasals har nogle mega smukke nogle!
Det var skisme da en god ide! Tak 🙂
Jeg har prøvet det der med at sælge sofaen og indrette mere minimalistisk med mere ukomfortable stole, men der gik altså ikke længe før jeg måtte ud og investere i en sofa igen. Det er svært at ligge i ske foran en god film, i en stol. Efter det er vi blevet helt enige om, at en rigtig sofa ikke kan undværes. Jeg ville vælge retro modellen, som i øvrigt er super flot!
Tjek! Jeg tror du har helt ret 🙂
Jeg vil helt klart vælge den øverste, den er smuk og stilsikker og så ser den behagelig ud.. Den kan gøres mere “flyderagtig” med fx en lille puff foran eller sådan noget ☺
Rent praktisk #2, der er masser af “gem legetøj væk” plads.
Men rent familiemæssigt #1, der er masser af hygge og krammeplads i den
Du har fuldstændigt ret!
Helt sikker sofaen – intet slår den hygge der er ved at ligge i en rigtig sofa med kaffe, et tæppe og en film eller en bog, på en regnvejrsdag …
Det får man ikke på en bænk – som dog er vildt lækker og klart noget jeg ville vælge til en entre eller (hvis man havde et) et walk in-closet!
Held og lykke med indretningen (og skal du en dag bruge en babysitter, så ringer du bare – er helt forelsket i dine unger, de er så skønne (ligeså er du og Thomas!!)
Kh
Ane
Dét var skisme da et fornuftigt tilbud! 😀
Og det skulle være en sand fornøjelse 🙂 – you just say the word
Sovesofa med chaiselong! Plads til opbevaring i chaiselong og plads til hele familien når sofaen er slået op til sovesofa. Super løsning og god gæsteseng. Kh familie på 5 på 63m2
Sejt! Vi har desværre ikke plads til chaiselong i vores lille stue, men ellers var jeg på!
Retro-sofaen – helt klart 🙂 Det er lige præcis den jeg, helt tilfældigt og uden bagtanker 😀 ,har haft liggende (som billede, altså…. 😉 )på spisebordet, i håb om, at vores lodsepladsmodne sofa, kan skiftes ud med et par af disse smukke sofaer – som også ser me get skandinaviske ud, synes jeg 🙂
Tjek! Jeg er enig!
Klart den rigtige sofa!!! Vi valgte at købe lædersofaer efter første barns ankomst, og hvor er jeg glad for den smudsafvisende overflade, som i værste fald bare skal have en våd klud, når uheldet er ude med mad og drikke.
Jeg ville klart gå efter den rigtige sofa. De andre to møbler er også super fine, men jeg tænker at de ville gøre sig bedre ved spisebordet eller i entreen.
Helt klart den rigtige sofa!
Tror at man vil blive træt af de andre i længden 🙂
Den sofa har vi bestilt til kolonøjseren!!!!!
Kan varmt anbefale Sofakompagniets Vera. Har min på 2. år og den er som ny. Ca. hveranden måned, når den bliver støvsuget bytter jeg om siddepuderne, så den måde er de meget lidt belastet i midten og holder formen perfekt 🙂
Jeg sprang også på sofakompagniet 🙂