Om kluntethed og et foreslag om parterapi

Nogen skrev, at jeg enten måtte være umanerligt klodset, eller have verdens mest uheldige telefon.

Jeg vil til en start vove den påstand, at min telefon rent faktisk nærmere er verdens mest heldige – den har nemlig nu to gange, på noget der minder om en måneds tid, overlevet at blive gennemblødt af vand. Altså, vi snakker drivvåd, med et dryppende simkort og en telefon der alligevel – i hvert fald indtil videre – har holdt efter en omgang risposetørring. Det er sgu held, der vil noget.

Til gengæld må telefonens positive status på held, betyde en bekræftelse af påstanden om, at jeg skulle være særligt klodset.

Den er god nok.

Nogle gange er det som om jeg ikke passer ind i mit lange hylster af en krop. Jeg har altid mindst tre blå mærker og fjumrer ofte – ganske utilsigtet – rundt som en anden halvfuld gadegøgler. Det er, når jeg tænker over det, virkelig et under, at nogen engang kårede mig til Miss Danmark – medmindre selvfølgelig, at det var fordi de havde set Agent Catwalk lidt for mange gange og håbede på, at jeg ville udvikle mig på samme måde som Sandra Bullock, der i løbet af filmen endte med både at blive poleret og graciøs. Det skete ikke for mig, men til gengæld kan jeg så meget andet og mine drenge kan godt lidt mig alligevel.

Det er vidst bare mit forhold til min telefon, jeg primært skal have arbejdet på. Måske noget parterapi eller en gymnastik-eller-yoga-time (til mig!) kan hjælpe, for jeg nægter altså at proppe den i et vandtæt cover. Det er under lavmålet, selv for en klumrian som mig.

imageOg se så lige ham her – sådan har han set ud dagen lang. Et stort smil!

 

Skriv din kommentar

Kommentarer (6)

  1. Hahaha, jeg har det på præcis samme måde! -tror der sker en form for kortslutning et eller andet sted i mine 178 cm, for jeg har også altid minimum 3 blå mærker, mindst 1 øm tå og har (desværre ikke det samme tlf-held som dig) -aflivet 2 telefoner i år Jeg blev også forslået vandtæt cover, men hell to the no! Dog vil jeg huske dit ris-pose-trick! (Hvilket jeg selvfølgelig ikke får brug for, da jeg ikke afliver flere telefoner! Ihvertfald ikke i år )
    Jeres drenge er så fantastisk lækre, helt vildt!!

  2. Jeg kan bekræfte reglen om de 178cm og klodsethed! Af en eller anden grund spænder formår jeg at spænde ben for mig selv. Ikke bare en gang i mellem, men ofte – og især når jeg løber.
    Ris tricket virker også hvis ens søn på to taber iPod’en i toilettet!!!