Om en jydemama i en sej bil!

image

Vi øver selfies allevegne; her ved vores spejlbillede i ruden ind til Peters autostol i min nye yndlingsbil, Ford C-Max.

Et indlæg udgivet i samarbejde med Ford

Fredag formiddag – cirka 12 timer efter jeg havde fået en aftale på plads omkring salget af min gule opel corsa, og altså fire døgn efter Thomas’ (og nu også min, oh gru!) bil gik i komplet bremsesmadder for mig, på en overfyldt parkeringsplads – var det som kaldet fra himlen, at jeg skulle indfinde mig hos Via Biler i Valby, for at hente den nye Ford C-Max, som jeg har haft den ære at låne i weekenden.

Hold nu kæft, en fed bil! Allerede da forhandleren forklarede mig om alt det lir den bil har, var jeg solgt til stanglakrids. Allermest var jeg edderspændt på den feature, som handler om, at bilen kan parallelparkere. Altså, selv.

For en jydemama som mig, som nu, efter 2½ år med mere end rigeligt plads til at kaste bilen ind alle vegne, var det kærkomment, at jeg ikke skulle tænke over, om jeg nu ramte hverken andre biler eller fortorvskanter. Bilen gør det selv og jeg arbejder på lige at få strikket en lille video sammen til Jer, så I kan se hvad jeg mener. Det er awesome!

Selv på den mindste lille tætpakkede gade på Vesterbro, hvor jeg og mine drenge fredag eftermiddag indfandt os til børnefødselsdag, kunne den gode Ford C-max lige spotte en parkeringsplads, hvorefter den bad mig slippe rattet og lytte efter gear-anvisninger, inden den selv med komplet ynde, svingede sig ind på en mikroskopisk plads imellem to andre biler. Det er megasejt, siger jeg Jer. Arghmen altså, jeg kan slet ikke få armene ned.

Udover at den parkerer selv (ja, jeg synes sgu stadig det er tossevildt at en bil kan sådan noget, uden manuel styring), så kan den selvfølgelig også så meget andet. Den kører megafedt og oven i købet langt på literen – noget mit jydehjerte i den grad forstår. For at være ekstra økonomisk, slukker den automatisk motoren når bilen sættes i frigear og koblingen slippes. For så at starte, som det mest naturlige i verden, så snart koblingen igen trædes i bund. Og ja, første gang det skete, blev jeg selvklart mega bange og troede at jeg havde formået at smadre en helt ny bil, da den pludselig gik i stå da jeg holdt for rødt lys. Det havde jeg ikke og jeg må sige, at jeg er temmelig pjattet med tanken om, at jeg ikke sender en masse skidteras ud i ozonlaget, når bilen alligevel holder stille. Det holder hundrede i min bog.

Derudover holder det også hundrede, at der er et fuldblods bluetooth-system, som arbejder knaldgodt sammen med smartphones og det holder hundrede, at der er røvmeget plads på alle sæder, således der snildt kan stå både en bagudvendt og en forudvendt autostol på bagsædet, hvor der stadig er en plads til at en ikke-alt-for-tyk bagdel med lethed kan indfinde sig i midten, imens der er plads til både skrædderstilling og strakte ben på forsæderne.

Jow jow, der er meget godt at sige om Fords nye super C-max – jeg er i hvert fald kæmpe, kæmpe fan og tænker lige nu, at eneste ulempe der har været for mig, ved at låne bilen er, at jeg nu er nødt til at tjekke budgetter, for at se om ikke der skulle være luft til en ny bil.

image

Hvis I har lyst til at vide mere om bilen, kan I finde det HER.

 

Skriv din kommentar

Kommentarer (7)

    1. Det er fint plads til jydeflyder, både med og uden hjul. Hvis der skal være en labrador også, forestiller jeg mig dog at man skal være temmeligt kreativ..

  1. Oh bagudvendt autostol! Skønne Cana, kan du ikke, for de små danske poders skyld, lave et om det bagudvendt sædes velsignelser til børn under 3-4 år? Prøv bare selv at Google på youtube, det koster liv, at vi ikke i Danmark ved/forstår, at det er 4-5 gange mere sikkert… Og nej jeg tjener ingen penge på at forslå det

    1. Åh, søde bondekone, jeg ville enormt gerne skrive om det, men jeg er ingenlunde ekspert på autostolsområdet… Jeg vil dog se om ikke jeg kan skrabe lidt viden til mig og overveje et indlæg om det – som du skriver det, lyder det ret vigtigt!

  2. Hej Cana 🙂

    Jeg nyder at følge din spændende blog, men må indrømme jeg synes der efterhånden er mere reklame end relevant indhold. Her tænker jeg at denne reklamering for en bil er et godt eksempel, som jeg vil mene falder en del uden for resten af bloggens tema?!
    Men det er blot min holdning, og nu har jeg delt den 😉 Mest fordi jeg så godt kan lide alt det andet du laver!

    1. Hej Stinne,
      Hvor er det dejligt at du nyder at følge med 🙂
      De sponsorerede indlæg – som nu på ingen måde udgør størstedelen af mit indhold – er kommet for at blive. Jeg gør mig umage med at skrive dem, så de alligevel er – eller i hvert fald kan være – spændende at læse. Og så skriver jeg det altid i toppen af indlægget, således at man, hvis man har det som dig, kan konstatere at man ikke vil læse sponsorerede indlæg og bare springe det over 🙂 Det er der i min optik ikke noget i vejen for. Jeg bestemmer hvad jeg skriver og du bestemmer hvad du læser 🙂 No hard feelings, hvis du ikke har lyst til at læse det hele.
      KH Cana