Om en barnepige og en dansefest

image

Og bum, så blev vi sådan nogle som har en barnepige. Sådan en rigtig én, med timeløn og transportgodtgørelse und alles. Nuvel, det er faktisk min fætters søde 18-årige datter, så hun er ikke helt fremmed af huset, men alligevel – for mig, er det store sager, at børnene ikke skal passes af vores allernærmeste.

Men passes det skal de og jeg tror vores nye barnepige er perfekt!

Vi skal nemlig til kobberbryllup hos nogle ganske fine mennesker på fredag – uden børn og altså uden bedsteforældre i nærheden. Jeg glæder mig helt vildt! Både til barnepigedebut, og i særdeleshed til kærlighedsfest. Jeg elsker bryllupsfesten og jeg forestiller mig, at de kun bliver bedre af at få kobbertitlen foran, fordi jeg bilder mig ind, at hovedparten af gæsterne er ovre småbørnsstadiet og dermed helt klar på at feste igennem – en disciplin jeg selv glæder mig jævnt meget til at kunne tage rigtigt del i, om nogle hundrede år.

Eneste lille hage er, at jeg ikke har noget at tage på, men mon ikke ASOS kan hjælpe mig på vej med en ny kjole – de plejer i hvert fald svære leverkngsdygtige til billige penge. Tjek selv deres lange kjoler ud HER (affiliate link) hvis I har lyst 🙂

Præ-dansehilsener herfra!