Om tid til alt det gode og en tyggegummivinder

image image

Tilfredse legepladsdrenge – den ene lige vågnet fra lur og den anden dybt begravet i et, for mig, ganske nyt fænomen: pandekager med skumfiduser!

Et indlæg udgivet i samarbejde med V6

Selvom det stadig ligner at en flyttebil har kastet op ud over vores hjem, så holder vi weekendpause.

Vi har endnu hverken nogle skabe, kommoder eller hylder, så vi trøster os med, at det alligevel ikke ville give mening af pakke mere ud, før vi har klaret os igennem parforholdstesten, som måske er bedre kendt som pax-garderobesystemer.

Det har betydet verdens dejligste weekend, hvor jeg har haft god tid til at nyde mine drenge. I går fik Jens sin nye ladcykel og tog sin første cykeltur ud til en skøn, skøn havefest på Nørrebro, hvor drengene legede imens Thomas og jeg fik os en lille drink, inden vi tog hjem med en fantastisk kartoffelpizza under armen. Behøver jeg sige, at jeg elskede det?

I dag har vi været på legeplads, spist pandekager – for nogens vedkommende med skumfiduser, som nonchalant smeltede i den varme pandekage og for mit vedkommende, selvfølgelig med nutella. Vi har spillet spil, gået ture med barnevognen og været sammen med en masse dejlige, dejlige mennesker. Det er fandeme optur. Og ja, jeg har drukket kaffe latte på den hyggelige måde – og ja, jeg har – selvfølgelig – tygget V6-tyggegummi bagefter, for at forskåne mine drenge for den dårlige ånde jeg skrev om HER.

Derudover har jeg selvfølgelig fundet en vinder af konkurrencen om 1/2 års forbrug af V6-tyggegummi. Tillykke til Anne, som – ligesom jeg – er pjattet med slow-dage. Så kan der tygges igennem for resten af 2015!
Og tak til alle I andre som deltog; det er nu engang sjovest at afholde konkurrencer med mange deltagere 🙂

Hermed vil jeg ønske Jer alle en forrygende søndag aften, imens jeg glæder mig over, at min store dreng – til trods for at han i dén grad har nydt familiehyggen – glæder sig til at komme i børnehave igen i morgen.

– vinderen får direkte besked via e-mail –

Skriv din kommentar

Kommentarer (5)

  1. Tænker stadig tilbage med gru på dengang jeg og min kæreste skulle samle vores Pax klædeskab. Det tog det meste af en dag, jeg eksploderede af raseri adskillige gange undervejs og den ene skabslåg er stadig (efter 2 1/2 år) ikke monteret korrekt. Men parforholdet holdt og skabet fungerer, så… Godspeed!

    1. Åhhhj nej dog! Ha ha, det er en klassisker at skændes over. Jeg håber og satser på et gidningsfrit samleforløb 😀

  2. ….og hvad er det for øvrigt for en grum ironi at døbe skabet fra helvede Pax, som jo er latin for “fred”?!

  3. Hellere 4 Pax-skabe end at vende en køleskabsdør så den åbner modsat…! Det var først dagen efter og en masse skænderier senere at vi fandt ud af at skruen ikke passede 😀 Siden vi har klaret det sammen tror jeg på at vi kan klare ALT *G*