Om verdens bedste mand og kærlighedstatoveringer

Jeg må altså, til trods for at jeg ofte plastrer bloggen til med det, endnu engang slå fast, at jeg er mere end bare almindeligt godt gift. 

I går morges vågnede vi op som vi plejer; tumlede lidt i sengen og gik ud for at spise morgenmad, hvor Thomas kiggede mig dybt i øjnene og spurgte mig om ikke snart jeg kunne tænke mig at få tatoveret Peters navn på armen, som jeg også har Jens stående. Noget forvirret over hans intense blik svarede jeg “øh jo, selvfølgelig… Det var da tanken. Hvorfor spørger du?” 

Thomas lyste op i et stort smil og fortalte mig, at der en times senere skulle komme en tatovør hjem til os. Han var blevet fløjet ind fra Detroit og kom kun for vores skyld. Vi blev kærlighedstatoveret her i Los Angeles. 

Det var den ultimativt bedste start på den date, som senere ventede os. Og som jeg lover, at skrive en hel masse mere om! 

   
 

Her går det fisenfus’me godt. 

… Og må jeg så lige slå fast, at vi rent faktisk tager det gode vejr med os hjem. (Velbekomme) Prognoserne lover godt vejr fra på tirsdag, som altså er den dag vi pakker kufferterne og vender hjem. Det er temmeligt optursagtigt, faktisk.