mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Om fuck-fingre, som gør mig så usigeligt træt!

  
Når der udstedes valg i Danmark, er det som om, at der på både traditionelle og i særdeleshed sociale medier, bliver givet grønt lys til, at en masse mennesker giver hinanden fuck-fingre i hobetal. Og ved I hvad, jeg er træt af det. Jeg er træt af, at vi (åbenbart) skal nedgøre hinanden for at ophøje os selv. For mig at se, en taktik, som får negativ værdi.

I min optik er alle mennesker i udgangspunktet lige. Vi består af nogenlunde det samme materiale, men med vidt forskellige vilkår, muligheder og sociale rammer. Uanset om vi så er kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, socialrådgivere, frisører, jordemødre, direktører eller rockmusikere. Vi er alle lige værdige.

Nogle vil sige, at hver er sin egen lykkes smed. Jovist, mange er. Os med de gode ressourcer er i særdeleshed. Men hvad så med alle dem, som ikke har ressourcerne? Skal vi lade dem være deres egen (u)lykkes smed? Selvfølgelig ikke, synes jeg. Vi er alle lige værdige. Også selvom nogle af det ”os” vi betegner i vores samfund, er både ressourcesvage, marginaliserede, psykisk syge, stofmisbrugere eller hvad der end måtte gøre sig gældende, som binder dem til bunden af vores samfund.

Derfor vil jeg gerne hjælpe de mennesker, som ikke har de samme privilegier som jeg selv. Dem, som ikke formåede at tage en uddannelse. Dem, som følte sig – og var – udenfor. Dem, som ikke klarede sig helt så godt, som sådan nogle som mig. Dem vil jeg gerne give en hånd. Kun sådan kan jeg føle mig rig. Rig i mit hjerte, hvor rigdommen for mig at se skal findes.

Hvis vi som samfund, vil være rige, er vi nødt til at hjælpe vores svageste. Både som nationalsamfund og globalsamfund. Som min mand skrev på sin facebook forleden ”Nogle mennesker er så fattige, at det eneste de har, er penge”. Det rammer hovedet på sømmet, synes jeg.

Derfor, skal vi nu ikke droppe de føromtalte fuck-fingre og i stedet få hovedet ud af egen mødding og omfavne hinanden og verden, som jeg tror det er tiltænkt. Med kærlighed, accept og medmenneskelighed. Jeg ved i hvert fald godt hvor mit kryds skal sættes. Også selvom det er et farligt besvær at skulle stemme, når man befinder sig på den anden side af jorden, men so be it. Jeg vil gerne give mit bidrag mod et forhåbentligt godt valg, af gode mennesker.

Skriv din kommentar

Kommentarer (3)

  1. Hej Cana!
    Jeg plejer ikke at kommentere på blogs, men her er jeg nødt til det…..
    TAK!!!
    Jeg er 25 år og har været på kontanthjælp og i udredning hos kommunen siden jeg fyldte 18.. Det er fordi jeg både har fysiske skavanker (Slidgigt og skoliose i ryggen, og slimsækbetændelse i ankler, knæ og hofter) og fordi jeg samtidig har PTSD med diverse følgesygdomme fordi jeg i en alder af 9 år så min morfar blive kvalt i mad og efterfølgende dø af det.. Efter snart 8 år er min sag hos kommunen ikke engang tæt på at have en afslutning.
    Vigtige papirer bliver væk for dem og selvom jeg har arbejdet mig selv op til ikke at ville søge pension længere, men søge fleksjob virker det næsten umuligt..
    Jeg ved godt det er ligegyldigt for dig og alle andre, men her i valgperioden hører jeg meget “kontanthjælpsmodtagere skal arbejde” og “ydelserne er for høje”.. Der er jeg selvfølgelig uenig.. Jeg går ind for individuel sagsbehandling, som der desværre ikke findes endnu.. 🙁
    Du er en af de få der tænker på os der rent faktisk ikke bare kan gå ud og tage et arbejde eller en uddannelse på normale vilkår.. Så tak for det!

    Og så vil jeg bare lige sige, hvor skriver du skønt, hvor er dine unger mega charmerende og hvor synger din mand dog godt.. 😛

    Igen, tak! Og hav en rigtig dejlig ferie derovre!

    1. Hej Maria. Du bliver virkelig nødt til at skrive til mig ang. det du skriver her. Vi har brug for flere velformulerede mennesker som kæmper jeres egen sag i saksen på det offentlige. Håber at høre fra dig – info@gylpogglamour.dk og undskyld Cana for lige at hijacke en kommentar. Mvh Line

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven