mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Om en usikker, men lys fremtid

image

Åh mor, jeg har savnet dig hele dagen

Sådan sagde Jens til mig forleden efter at have været væk fra mig et par timer. Holy fuck, tænkte jeg. Tænk hvis min afinstituitionalisering af ham betyder at han – igen – kun vil være sammen med mig!

Heldigvis er han så stor og på mange måder velreflekteret nu, så jeg spurgte ham: “Hvordan tror du det bliver når du starter i den nye børnehave? Tror du så også du kommer til at savne mig der?”

“Nej da, der skal jeg jo lege med alle mine nye søde venner” sagde han med største selvfølgelighed.
Arghmen hold nu kæft, mit hjerte bobler over som en flaske möet der har været med i cykelkurven henover en grusvej på vej til strandfest, når min lille store dreng sådan omfavner fremtiden og sine kommende relationer til børn som han, for nogens vedkommende, måske kommer til at kunne huske resten af sit liv.

Selvom der stadig er dage hvor jeg er i tvivl, så er jeg lige nu sikker på, at vi – min mand, mine børn og jeg selv – er på vej et dejligt sted hen i livet og jeg glæder mig helt vildt til at finde ud af hvad fremtiden bringer, fordi jeg er overbevist om, at den er lys, som en nykalket patriciervilla i solskinsvejr. Med roser hen langs husmuren. Faktisk.

Det var bare lige det jeg ville sige, inden vi drager mod det hemmelige sted, som I kan læse mere om HER, hvis I ikke allerede har været der.

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven