mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Om den værst tænkelige tur til stranden!

Pik og patter med ekstra sovs er hvad jeg har til Jer i dag. Mit humør er i bund og jeg slår mig selv i hovedet for tilsyneladende at være en materialistisk gås!

Planen var, at jeg i dag ville have postet et overskudsagtigt indlæg med en beskrivelse af mine børns og min vidunderlige dag i Venice Beach, som altså er et vanvittigt sted.

På hvert et gadehjørne er der green-doctors, som er læger, som for den nette sum af 40 dollars, vil lave en lægefaglig vurdering på, om den betalende må ryge tjald. Såre simpelt. Jeg vil tro, at de fleste – for ikke at sige alle – får grønt lys til at ryge en fed, som det er mit indtryk, at virkelig, virkelig mange altså gør, sådan midt på åben gade. Eller altså, åben strand.

Med klapvognen i den ene hånd og min store dreng i den anden, blev det lidt sparsomt med billeder, og min iphone blev i tasken, hvor jeg havde styr på den, imens jeg sugede til mig af indtryk og glædede mig til at skrive dem alle ned, når børnene sov.

Vi slentrede rundt blandt gademusikanter, kunstnere i enhver afskygning, bart maveskind på de unge piger og skøre solbriller på de fleste, da jeg besluttede at købe en is til os hver.

Jeg er sådan én, som godt kan lide at have styr på min pung inden jeg går ind i forretningen – selvom det alligevel er sket mere end én gang at jeg har måtte lade mine dagligvarer stå, fordi jeg har glemt mit dankort på køkkenbordet – så jeg tjekkede lige tasken. Tasken, som var blevet lavet om til en sø. En lille sø, hvor Peters strømper, Jens’ solbriller, min pung og allerværst, min helt nye allerede-repareret-én-gang iphone 6, lå og svømmede rundt. Pis mig i øret, hvor var det irriterende! Men telefonen virkede og jeg idiot, tænkte selvfølgelig ikke på, at man sgu nok sjældent gør klogt i at tænde våd elektronik. I stedet tog jeg lige et billede af mine drenge, nu hvor jeg alligevel havde telefonen i hånden, imens vandet dryppede ned på mine bare tæer. Telefonen blev tørret af i bukserne og røg retur ned i tasken, som jeg i mellemtiden selvfølgelig havde tømt for både vand og tom vandflaske. Og jo, telefonen kom selvfølgelig i en tør sidelomme.

I guder, da jeg et par timer senere ville se hvad klokken var, var der no more iphone. Bare sort, død skærm. Ingenting. Nada. Nothing.

F.U.C.K.

Nu, efter børnene sover og min gode ven Google har hjulpet mig, kan jeg forstå at jeg tilsyneladende både skulle have slukket telefonen og undladt at sætte den i opladeren, som jeg gjorde da vi kom hjem – for tænk nu hvis det bare var det. Efter min tro følgesvends anvisninger, ligger telefonen nu i en pose ris og jeg håber på mirakler. For ærligt talt, jeg kan ikke lade være med at tænke på min ødelagte Iphone. Mine mange billeder, som jeg selvfølgelig – fordi jeg er en tåbe, jeg ved det – ikke har backup af.

Endnu. Mere. Fuck.

Derfor bliver der ingen maleriske beskrivelser af det fantastiske Venice Beach. Alt jeg kan tænke på, når jeg tænker på det sted er, at min telefon er død. For ja, den er god nok, som jeg skrev øverst i indlægget, jeg er tilsyneladende en materialistisk gås, som begræder min ødelagte telefon, imens jeg vil gå ind og snuselskekysse mine børn på panden, inden jeg selv går i seng.

Uden instagram eller facebook. Suk.

IMG_9597

Billedet er selvklart ikke fra i dag, men fra vores ferie på Lanzarote

Skriv din kommentar

Kommentarer (12)

  1. Der er stadig håb! Jeg smed engang min i toilettet – oh yes, heldigvis før jeg selv havde nået at sætte mig – men efter fire dage i en pose ris på en varm radiator, så var den god igen. Så kryds fingre og skru op for varmen, du kan være heldig.

  2. Min søster og min svigerinde lavede tricket med at tabe deres tlf i wc’et med to ugers mellemrum. Begge tlf vendte tilbage fra de døde. Der er håb !

  3. Som mor gik jeg ud fra, at hvis der var sket noget skidt på stranden, var det en af børnene der var kommet til skade eller blevet væk!
    Men nu er jeg rolig igen, godt det bare var telefonen og ikke nogen af jer 🙂

    1. Arghmen altså, jeg var måske liiiige dramatisk nok i mine vendinger i går. Retrospektivt kan jeg godt se, at der selvfølgelig kunne være sket meget, meget værre ting 🙂

  4. Min mobil har tidligere været nedsunket i 200 ml hårolie. Den havde en del små-problemer (fx. manglende lyd og noget med at lægge på, og slukke for min tale på uhensigtsmæssige tidspunkter) – men overall klarede den egentlig turen sådan nogenlunde. Så jeg hepper på din ris-pose.

      1. Den fik et fint boble- mønster på skærmen som aldrig gik væk. Og den slukkede ikke for skærmen når man havde den ved øret – så kindebenet mutede konstant for lyden (yaayyy jeg har åbenbart høje kindben). Ellers tror jeg de holder til lidt af hvert.

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven