Om at være “den voksne” blandt studenter

IMG_3139

En drink i den ene hånd, et godt løftet øjenbryn og en veninde under armen – sådan så jeg ud, hver evig eneste friweekend i min studietid. 

For ti år og to dage siden, blev jeg student fra Statsskolen i Sønderborg – skolen hvor det indtil ganske få år inden jeg startede, var alment accepteret at eleverne fik sig både en lur og en joint på loftet. Dér hvor alle os som var vilde med musik, kultur og korte gåafstande til både busstation og beværtninger, gik.

Egentlig havde jeg glemt datoen, men facebook afslørede den for mig, da flere af mine medstudenter fra den gang, gav sig til kende på dagen. Ti år. Det er himmelråbende længe, synes jeg.

Ganske vist er der sket en del i mellemtiden – jeg blev, for at nævne et par overskrifter: jordemoder, miss Danmark, boligejer (fem gange, sgu!), gift og mor – selvklart to gange. Men alligevel synes jeg at tiden er fløjet som en anden trækfugl i november.

Da jeg blev student, følte jeg mig enormt voksen. Verden kunne bare komme an og jeg stod klar med både tyske gloser, koralharmonisering og anekdoter fra oldtiden, iført studenterhue og hvalpefedt.

Et halvt år senere trådte jeg ind på jordemoderuddannelsen i Esbjerg og havde mit livs allerdejligste, følelsesladede og mirakuløse fest de efterfølgende år.

Nu står jeg her, ti år efter jeg blev student; knap ti år efter jeg startede på jordemoderuddannelsen, og håber på, at komme ind på mit nye drømmestudie. Sammen med alle de nyudklækkede studenter, som uomtvisteligt vil udgøre en større procentdel af holdsammensætningen. Jeg skal være sammen med alle de nyvoksne. Sammen med alle dem, som har scoret 12-taller uden lige. En præstation mit eksamensbevis selvsagt har været foruden. For til det, er jeg for gammel.

Jeg glæder mig og både tror og håber at jeg kommer ind, men det bliver sørensovs’me også mærkeligt, tror jeg. At skulle forholde mig til rus-ture og hormonel højborg (som ingenlunde skyldes graviditet, som jeg ellers ville være så-godt-som ekspert i at forholde mig til). Hvor jeg forestiller mig, at dagens højdepunkt er et ”snap” fra ”ham-den-søde” og hvor samtlige mandage bliver brugt i selskab med beretninger om weekendens strabadser i alkoholens tåger.

Jeg tænker en del på hvilken rolle jeg vil få på et nyt uddannelseshold og håber, at jeg kan holde næsen lidt for mig selv og undgå at blive hende med de gode råd og løftede pegefingre. Jeg håber, at jeg ikke er blevet alt for gammel. Og altså, hvis der sidder nogen derude, som har erfaringer med at være ”voksen” studerende, så send dem gerne min vej i en kommentar – allerhelst hvis det er gode erfaringer, som kan skyde en fin, tyk, stålsat pil igennem det prætummelum som begynder at holde hånd i min bevidsthed.

Skriv din kommentar

Kommentarer (20)

  1. Jeg kender alt til den situation du beskriver. Jeg mangler et halv år i at være uddannet socialrådgiver, og bliver 50 år om mindre end tre uger. Det har været en oplevelse, at skulle studere medunge mennesker,der kommer lige fra gymnasiet, og yngre end mine egne piger. Jeg startede med at være lidt tilbagetrukket, men meget hurtig finder man sin plads, og finder mennesker som man swinger med. Jeg syntes at der er kommet meget ny læring ved at lytte til de helt unge, og håber de har kunnet lærer lidt af mig. For alt andet lige, de unge mennesker har i forhold til mig, meget nemmere ved den teoretiske del, man mangler bestemt i erfaringsrygsækken, som jo er med til at danne os til de mennesker vi er ❤️.
    Vil sige at du skal være afslappet og nyde det nye studieliv. Håber du får et fantastisk studium

    1. Du er sgu da sejere end sej, Karen! Hatten – eller måske rettere, studenterhuen – af for dig! Det er fandeme sejt at du lige om lidt gennemfører din uddannelse som (næsten) 50-årig. You rock!

  2. Jeg startede med at læse statskundskab som 26 årig… Jeg boede alene i Ebeltoft med 3-årige søn… I starten var jeg sgu lidt stille, og fik mange, små som store, indre grineflip over mine med studerendes kommentarer… Der kom f.eks en dreng ind om morgenen, med et stort smil på læben… Man ku se han var stolt! Han var lige flyttet hjemmefra, og havde her til morgen sat sin første tøj vask over, helt selv!! Hmm, tænker man så… Men kom dog frem til at jeg tror det er vigtigt at man selv husker hvordan det var, da man var ny udklækket, sej og intet var for stort eller svært til at klare… De var jo mega søde! Der var bare lige nogle års livs erfaring imellem os… Jeg har jo selv været der engang… Dog ikk lige med tøjvasken, men på mange andre områder… Omfavn det hele, ta det ind, og nyd at du starter på et nyt drømmestudie… Held og lykke

  3. Hej Cana
    Tak for en herlig blog.
    Gud hvor kan jeg genkende det billede, du smider op fra dine unge dage. Nogenlunde lige sådan gik mine weekender også.
    Jeg er 30, mor til én, og læser statskundskab. Min erfaring er, at man føler sig gammel – og også lidt malplaceret. Til gengæld har jeg, når jeg har talt med venner og veninder fra studiet (for sådan nogle HAR jeg faktisk fået), gentagende gange fået et vide, at de det tanker om aldersforskel har de aldrig haft. Og at det nok mest er mig, der er så bevidst om det.
    Så – bare drik sig stiv i fredagsbaren når du har lyst til det OG meld afbud til rusweekenden, hvis du har lyst til det. DET gør ingen forskel. Sådan har jeg i hvert fald oplevet det.
    Held og lykke – jeg håber du kommer ind.
    Mh Mariann

    1. Hvor er det godt at læse, at du faktisk HAR fået veninder! Det gør håbet om et godt socialt studieliv lysegrønt 🙂

  4. Hej Cana

    Som fast læser og nyudklægget student må jeg nok erkende at jeg føler mig en smule nedgjort i dette indlæg. Bare fordi fester og flirting ganske vidst forekommer hyppigt for folk på min alder, er det jo ikke ensbetydende med at vi ikke ville være i stand til at være imødekommende overfor en der faldt lidt udenfor flokken på mange områder, eksempelvis på alder. Jeg tror du vil opleve at du har mere tilfælles med dine studiefæller end du tror! Jeg håber det i al fald!

    Kh. Laura E. Thomsen

    1. Kære Laura,
      Jeg er sørme ked af at du føler dig nedgjort. Det er på ingen måder min hensigt! Jeg er selvfølgelig klar over at alting er sat på spidsen, men det tager afsæt i mit eget studenterliv og er sagt med et smil på læben og et glimt i øjet. Jeg tror det bliver møgsjovt at skulle dele så meget tid sammen med en flok purunge mennesker – altså, hvis jeg kommer ind 🙂

  5. Hej Cana, I en alder af 30 år startede jeg på sygeplejerskeuddannelsen, jeg er udlært dameskrædder men når man får et barn, en søn i mit tilfælde ja så sker der jo selvsagt noget i ens hoved, ja faktisk i hele ens sjæl og selvfølgelig skulle jeg arbejde med mennesker. Jeg fødte min søn med hjælp fra den helt vidunderlige Lillian Bondo og hun var en kæmpe inspirator for mig, jeg drømmer stadig engang imellem om påtagelse på jordemoderstudiet om end jeg er så helt og aldeles glad for min studie og arbejde på Rigshospitalets brandsårsafdeling. Min erfaring er at vi var mange med meget i bagagen og at jeg langt fra var den eneste med barn og anden uddanelse i bagagen. De er så befriende at kunne gå i fredagsbar med dem på 19 og den på 50. God vind, jeg er sikker på at du bliver en god studine og velmodtaget som den du er, det er jeg selv blevet og jeg er ikke sikker på at jeg kunne have gjort det lige så godt som 18 årrig. Kh Mai-Britt fra Østerbro

    1. Kære Mai-Britt,
      Sikke en skøn kommentar. Nu glæder jeg mig endnu mere til at jeg forhåbentlig skal studere! Tak 🙂

  6. Hej Cana
    Jeg følger troligt med på blokken. Jeg sidder i samme situation som dig – venter i spænding om jeg er blevet optaget på et studie i en alder af 29 år. Deler samme tanker som dig omkring (det forhåbentlige) kommende studieliv. Jeg ved ikke hvordan det bliver at være “den
    Ældste i klasen”, men da jeg som 22 årig blev færdig med sidste uddannelse, der var der en del “ældre” med mere livserfaring på årgangen og jeg synes det var det mest fantastiske! Alle havde det super godt med hinanden og jeg synes det var den blandede flok som gjorde det bare lige en tand bedre at gå der! Så jeg glæder mig alligevel! Jeg er sikker på at du falder på plads og finder din plads lynhurtig! Ellers må vi mødes til en medlidenheds-øl efter endt studiedag

  7. Du bliver den, som folk gerne vil være i studiegruppe med, fordi du har erfaring at byde ind med fra livet, fra din erhvervserfaring, fra din rolle som forælder, o.m.a. 🙂 Du bliver heller ikke den eneste med dette i hånden på psyk-studiet, så du kommer ikke til at stå alene.

    Når det er sagt, mødes i alle uanset alder og erfaring med passion for lige præcis det studium, og det binder sammen på kryds og tværs. 🙂

  8. Ih jeg kan så godt sætte mig i dit sted. Startede sidste år i en alder af 36 på en prof.BA i Sport Management (er også cand.mag). Må sige at det har været en oplevelse at sidde sammen med 15-20 stk primært unge knajter på 22!!!! Vi fandt sgu faktisk aldrig helt tråden, men til gengæld faldt jeg i snak med et par søde piger på 24 år. Ja jeg har børn og de var singler, men det var vist også den primære forskel. Nu er tiden på skolen allerede slut, og det er jeg faktisk glad for, for jeg følte mig noget malplaceret. Men nu sad jeg jo også allerede med en kandidateksamen, så mine medstuderende undrede sig også 😉 Anyway, jeg synes du er vildt sej, og er sikker på at psykologi er lige dig. Pøj pøj i hvert fald 🙂

    1. Ha ha, det lyder sørme også som en mundfuld! Jeg tror dog i virkeligheden at jeg vil komme til at passe fint ind på et psykologihold – alle, formoder jeg, er ambitiøse omkring studiet og formentlig er alle også megasøde og medmenneskelige 🙂

  9. Jeg er den voksne på mit studie lige pt..

    Jeg blev uddannet klinisk diætist i 2008 og har siden arbejdet på sygehus. Jeg er nu ved at tage en kandidat i klinisk ernæring på københavns universitet.
    Det er ikke helt nemt at være den “gamle” med 2 børn – men heller ikke rigtig svært.. Det kommer nok også meget an på hvad du vil. Jeg havde på forhånd bestemt mig til at jeg ikke var der for at få venner (ikke fordi jeg ville udelukke det, men simpelthen fordi jeg har et dejligt netværk som jeg synes det er svært nok at få tid til med job, studie og 2 små børn, så jeg havde ikke “brug” for flere (det lyder arrogant men sådan er det ikke ment)) så på den måde blev jeg ikke skuffet hvis jeg ikke lige blev inviteret med til det sociale.. Jeg var med til en enkelt fredagsbar og fuck jeg følte mig gammel..
    Men rent studiemæssigt kan det godt lade sig gøre. I gruppearbejde kan jeg helt sikkert bruge min livserfaring og erhvervserfaring. Mange af dem drømmer jo om at arbejde i det virkelige liv, og de suger til sig af min erfaring. Til gengæld er “tidens unge” (ha ha) bare meget mere seriøse med studiet end jeg nogensinde har været (eller har tid til nu) og jeg har haft god hjælpe af deres ekspertise i eksempelvis statistik (et fag jeg ikke kunne se hvad jeg nogensinde skulle bruge til – men det skal man så..) Jeg er blevet “venner” med en del, men vi ses ikke privat. Jeg vil altid føle mig lidt gammel i det selskab – hvad man vel egentlig ikke bør som 33 årig? Men ellers nyder jeg det bare 🙂 Og tænker tit inden i mig selv når jeg overhører deres samtaler “ja ja du bliver klogere – der er vigtigere ting i dit liv” når de omtaler deres problemer.. Men det er jo så sødt – og jeg husker det jo tydeligt fra dengang for 10 år siden.. Du virker mig meget ungdommelig af sind – du skal nok falde godt til 🙂

    1. Åh altså, du rammer lige ind i mine tanker og forventninger og jeg håber virkelig du har ret 🙂 Tak for inputtet!

  10. Hej!
    Jeg har fulgt lidt med på din blog og er vild med din ærlige skrivestil!
    Du skal slet ikke frygte din alder på et ny studie! Alder er en relativ ting, og man kan møde de helt unge, som er som gamle sjæle i unge kroppe, og man kan møde de ældre, som stadig tror de er teenagere.. Jeg startede på et nyt studie som knap 27 årig – i Canada! Jeg tog springet, og ja, til tider har det været svært, da man her kan starte på universitetet som 17 årig (man bliver færdig på High School tidlig her). De unge mennesker her, nogle af dem, er meget umodne og jeg hat ikke helt kunne finde min plads. Men jeg har mødt fantastiske mennesker på knap 20 år, jeg har mødt mennesker tæt på 40 og jeg har også måtte finde ud af hvad jeg gerne ville og om det var for sent at gå lidt teenage amok.. Til det sidste: det involverede pinlige episoder til Halloween og at blive smidt ud af en bar pga druk..
    Fat mod og lad dig ikke skræmme!