Når mirakler faktisk sker!

image

Halle-freakin-lujah! Efter alle Jeres lovninger om god karma, ditto krydsede fingre og en skindød iPhone grundigt indpakket i ukogte ris i 32 graders californisk varme, er miraklet sket.

Den forsinkede førstehjælp skulle vise sig at være yderst effektiv og jeg er nu den (enormt glade) indehaver af en tilsyneladende velfungerende vandskadet iPhone 6, som fraset en mørk plamage på skærmen, fungerer upåklageligt.

Hold nu kæft, hvor er det fedt at jeg, som I kan se et lille udpluk af ovenfor, stadig har mine billeder!

Jeg var i går så frustreret, at jeg imens jeg fra computeren skrev mit indlæg, slet ikke havde fantasi til at tænke mig værre ting, som kunne ske på en strand, end en smadret ny telefon. Takket være nogle stykker af Jer, er jeg nu – selvfølgelig – helt med på, at jeg, i “det-værst-tænkelige-scenarie”-perspektivet, var ret heldigt sluppet, uanset om telefonen var begyndt at virke igen eller ej. You ladies, nogle gange er der måske en lillebittemikro rest af den dramaqueen som mine teenageår bar præg af. Sorry!

Men altså, lad mig nu lige slå fast, at jeg bare er helt vildt glad for, at jeg kan forfatte dette indlæg på min taskesø-ramte telefon, imens jeg bladrer billeder igennem fra de sendte fem-seks år af mit liv. (Også selvom det betyder, at jeg nu skal tage stilling til hvordan pokker jeg så bedst sikkerhedskopierer de knap 7000 billeder, som altså fylder både i hukommelsen på min telefon og i mit hjerte).

Jeg har så meget optur, at det nærmest summer i mine fingre og kriller en smule i maven. Somehow, næsten som en forelskelse, omend jeg faktisk syntes det var ret dejligt at bruge et helt døgn uden telefon. Som er virkelig lang tid for en (tilnærmelsesvist afhængig) som mig.

Faktisk vil jeg overveje at gøre det lidt oftere; tage på farten uden min højtelskede livline, som ellers altid er parat til at forevige, kontakte og diskussionsafslutte. Det er ret fedt at (kunne) være fri af den af og til, tror jeg.

Hvad siger I? Er der nogen som har erfaringer med at lade telefonen ligge hjemme, når I tager ud?

Umiddelbart tænker jeg, at det i virkeligheden er ganske upassende for en bette blogger som mig, som ofte fotodokumenterer det meste af min dag – både til minder og til fremvisning – men på den anden side, så formoder jeg, at de fleste som læser med her, trods alt ikke er her på grund af billederne (som jo til stadighed er amatørbilleder taget med den telefon, som jeg overvejer at løsrive mig en lillesmule fra), men på grund af det – og måske endda måden – jeg skriver. Det håber jeg i hvert fald!

Så altså, måske en ugentlig – eller i hvert fald månedlig – telefonfri dag, tænker jeg er et realistisk mål.

Skriv din kommentar

Kommentarer (27)

  1. 11 dages ego ferie uden mand og børn i Portugal blev brugt helt uden mobilen og det var intet mindre end skønt. Faktisk så tror jeg at alle ferie osv fremover skal tilbringes sådanne! Også dem sammen med familien ❤️

    1. Wauw – 11 dage uden mand, børn og mobil. Det lyder på én og samme tid fuldstændigt vidunderligt og kopletnhorribelt for mig 😉
      Jeg tror ikke jeg ville kunne undvære mine drenge så længe – slet ikke uden telefon…

      1. Troede jeg heller ikke helt jeg kunne! Men de fik jo en Mor med Max overskud på kontoen hjem som virkelig er nærværende og tilstede 100% 🙂 ( mine unger er 6 og 10 år og ville heller aldrig have kunnet gøre det da de var på alder med dine )

  2. jeg tror det er meget sundt at lade mobilen ligge hjemme, meen… Torsdag den 11. Juni, gik jeg hjemmefra uden min telefon, jeg skulle jo bare aflevere min bette gøj, i legestuen, og ordne nogle småting…. Men, da vi nåede hen til p pladsen, snublede jeg og brækkede min ankel. Der lå jeg så, med en fod der sad forkert, og en grædende 2 årig, der ikke ville komme hen til mig. Efter 5 minutters råben, kom der endelig hjælp, og jeg kom på sygehuset…. Jeg går aldrig uden min telefon igen… ha en god dag

    1. Åh hvor uheldig har man da næsten også lov til at være! Stakkels dig. Godt der trods alt kom nogen.

  3. Hej. Helt uden for emnet, så har jeg aldrig hverken set eller hørt ordet ‘fraset’ før.. Men nu har jeg læst det så mange gange på din blog at jeg bliver nødt til at spørge..er det et hjemmelavet ord eller er det bare mig der ikke har set det før? fortsat god solskinsdag!

  4. I forhold til sikkerhedskopiering: stik den i computeren og gør det iTunes – skulle den så crashe på et senere tidspunkt, kan du gendanne din nye præcis som din nuværende – med billeder, apps, sms’er og hele svineriet!

    1. Det er røvsmart! Men optager det ikke en masse plads på computeren? Ja måske spørger jeg dumt, men teknik er på ingen måder min stærkeste side 😀

  5. Jeg lavede ca. samme trick, da min yngste var 10 dage gammel! Alt gik tabt. Troede jeg .
    For et halvt år efter opdagede jeg, at min telefon automatisk havde lavet backup via GooglePlus. Alt var reddet!

    Hvis man har GooglePlus, bliver der automatisk lavet backup af billedet, så snart du har taget det – og det er helt gratis 🙂 På den måde behøver du hverken at bruge tid på at tilslutte til en computer eller overhovedet at eje en computer 😉

    Det er simpelthen SÅ smart. Jeg har pt 14.000 billeder liggende på GooglePlus.

  6. Jeg bateler 7kr om mdr for ekstra plads i iCloud! Det gynger. Så ligger alle mine billeder der og jeg har adgang til dem både fra telefon og fra min iPad. Og min computer (som ikke er Apple, men via deres hjemmeside.) Det virker for mig. Måske det også virker for dig.

  7. En mulighed er også dropbox som gemmer dine billeder via en app på telefonen. Virker både på iPhone og Android hvis man en dag skulle skifte. Og man kan tilgå billederne fra alle computere

  8. Jeg tror ikke, jeg ville kunne tage afsted uden min mobil. Mest fordi den også fungerer som kalender. Men på den anden side, så var jeg på minicruise med min mor, hvor min ikke virkede. 🙂

    Jeg vil anbefale dropbox. Det er skide smart. 🙂

  9. Hvis du slår iCloud til gemmer den dine billeder og videoer automatisk når du har taget dem. Og du kan altid se dem via nettet uanset hvor du er eller hvilken computer du bruger.

  10. Jeg har hørt man kan få en ekstern harddisk lige til at sætte i telefonen (opladerstikket) til at gemme f.eks billeder på. Har dog ikke undersøgt det nærmere, men tænker du kan google det 🙂

  11. Bare som en lille advarsel. Jeg har stået i samme situation. Stor var glæden da den overlevede! Men men men… Efter noget tid døde den alligevel. Tror simpelthen det er når den ruster/irrer indeni. 🙁 Så skynd dig at tage backup!

  12. Dropbox….sværger til dropbox! Elsker at tage billeder af mine unger (Evelin på snart 4 år og Willum på 4 mdr) og tanken om at de forsvandt engang ville være umådelig træls! Hver gang der knipses et billede overfører min iPhone automatisk den til min dropbox….! Og det koster ikke alverden; vi har 1 terabit og giver (mener jeg + – et par kr) 79kr om mdr….! og så har jeg gjort således at min mands mobil også uploader til samme konto – så alle hans herlige billeder af ungerne ryger også derind!