mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Om utilsigtet voksenmobning og vingummistatus

IMG_1859

Før jeg kommer til vingummiafsløringen, har jeg noget på hjerte, som jeg gerne lige vil dele med Jer.

I skal vide, at det altså på alle måder pissesejt at have sit eget private dommer- og moralepanel i Jer der læser med her på bloggen. I er mit private Mads & Monopolet og hold nu op, hvor er det da dejligt lige at have et holdningspanel, til at rette mig ind, når jeg træder ved siden af. Som jeg altså gør, ind i mellem.

Mit forrrige indlæg, som jeg skrev som en hurtig indskydelse i morges, inden jeg skulle afsted til barnedåb, fik flere – for ikke at sige mange – af Jer til at sige fra. Jeg fik på puklen for at være grov og medvirkende til voksenmobning, som flere pointerede, at det billede jeg delte, grænsede til. Og ved I hvad, jeg tror sgu I har ret. Det var dumt gjort af mig og jeg er ked af at jeg har været med til at udbrede et billede, som formentlig er til stor skam og ærgrelse for de (lidt for) kåde modeller. Det var selvfølgelig ikke min mening at nedgøre nogen og billedet var tænkt som en sjov gimmick og jeg tager den på min kappe, at jeg selvfølgelig burde have tænkt over, at der formentlig sidder et par mennesker et sted derude og er kede af at jeg har gjort det. Til Jer, vil jeg gerne sige undskyld. Jeg håber at I havde en knaldgod aften – det så sådan ud, hø hø! Til jer andre, tak fordi I er så pisseseje at I lige giver mig et heads-up, når jeg går over stregen.

Billedet er selvfølgelig fjernet igen og indlægget redigeret.

Et andet dilemma I også har hjulpet mig ud af, er dilemmaet om de gule vingummier i matador mix. Seriously, mere end ettusinde kommentarer er der dumpet ind; alle med et besyv omkring hvilke vingummi der er de bedste og hvilke der er de værste. Et resultat som har overrasket mig.

I virkeligheden løj jeg en lille smule da jeg skrev at de grønne var mine yndlings. I virkeligheden mente jeg grøn, rød og hvid; jeg syntes bare det virkede lidt grådigt. Ud af dem, valgte jeg den grønne, fordi jeg var hundrede procent overbevist om, at klart flest var vilde med de røde vingummier. De hvide var mig lidt fesne og så syntes jeg det var lidt synd for den grønne, som jeg tænkte ville være under-dog overfor de røde.

Grøn blev ganske rigtigt under-dog. Sammen med gul, som forventet. Til gengæld er der, så vidt jeg kan danne mig et overblik, flest som bedst kan lide de hvide/klare/gennemsigtige vingummi. Who would have thought?! I hvert fald ikke mig. I tog sgu røveren på mig, som man siger. Derudover overraskede det mig virkelig, hvor mange der faktisk ikke bryder sig om de røde. I don’t know why, men sådan er der jo så meget jeg ikke forstår, som I kan læse mere om HER, hvis I ikke allerede har været der.

Så altså, hvis der sidder nogle Haribo-kvalitetsudviklere og læser med, så har mortiltos læsere talt: Vi vil gerne bede om ekstra-mange hvide vingummi og lidt færre af de gule. Særligt ”citronerne” lader det til, at der er for mange af. En vingummifordeling kunne for eksempel – for at ramme den brede smag bedst muligt – se ud som på billedet herunder. Også selvom jeg personligt ville være lidt ked af alle bananerne – og savne et par grønne.

IMG_1853

Ha’ en dejlig, dejlig søndag!

Skriv din kommentar

Kommentarer (16)

  1. Det er genialt at tage vingummiproblematikken i Hariboposerne op. ALLE har jo en mening der, og jeg håber inderligt, at der sidder nogle Haribo-folk og læser med her 🙂

    Jeg står altid selv i Super Brugsen og ryster posen, om man så må sige, for at tjekke ud, hvor mange hvide vingummier der er i (stemte også HVID på din IG) … og selvfølgelig også for at spotte lakridserne og de labre larver 😉

  2. Åh, hvor er du bare fantastisk 🙂
    Det var mig der på dit sidste indlæg skrev omkring voksenmobning. Og det var faktisk slet ikke rettet mod dig, men mod personen der tog billedet og delte det på Facebook. Det var denne handling, jeg synes var til skamme og så langt fra min egen moral. Hvis jeg eller et af mine børn vil poste er billede, så stiller vi altid disse spørgsmål inden:
    1. Vil personen/personerne på billedet blive glad for at se billedet?
    2. Ville jeg selv blive glad for at se billedet, hvis personen/personerne var mig?
    Hvis svaret er JA til begge, så er det ok at poste.
    Til slut vil jeg bare sige tusind tak for en skøn og dejlig ærligblog.
    Mvh
    S

  3. Så det lader til at jeg vil have alle de orange appelsinbådsformede vingummier for mig selv, hva?

  4. Haha, det her er da verdens bedste undskyldning (for dig) for at løbe ud og købe flere vingummier! Hvorfor fandt jeg ikke på det? Nu virker man jo som en copycat, hvis man prøver samme stunt på sin facebook

  5. Haha, det her er da verdens bedste undskyldning (for dig) for at løbe ud og købe flere vingummier! Hvorfor fandt jeg ikke på det? Nu virker man jo som en copycat, hvis man prøver samme stunt på sin egen facebook!
    ….eller er det i virkeligheden en fremragende undskyldning for at “undersøge” om ikke det perfekte blandingsforhold findes derude et sted??

  6. What!! Jeg elsker alle de gule (især “citronerne”), tolererer de røde og foragter resten… Puuuha, håber ikke at Haribo får nys om resultatet af din undersøgelse!!

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven