mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Om en høne i en mor og en perfekt grim lejlighed

Her sidder jeg så. Torsdag aften i en fremmed lejlighed i København. Med tre sovende børn – mine drenge og deres højtelskede kusine – ved min side, og en lang tynd hvid pil skudt i retning af min mands optræden på Bremen i aften, som jeg ellers havde planlagt at attendere iført sort kjole og knaldrøde læber.

Hønemoren kom op i mig og de af jer som har børn ved, at når først kamphønen har sat sig i position, så er der intet at stille op. Sagen er nemlig den at min baby er blevet sløj. Ikke syg, men hostende og altså om aftenen og natten også vågnende og grædende. No fun at all. Slet ikke for vores søde, men – overfor lige præcis vores børn og trods en alder mere end det dobbelte af min egen – komplet uerfarne barnepige, som skulle komme og våge over vores guld. Børnenes søde grandtante, som med store smil stillede sig forrest i køen af barnepiger, blev aflyst, fordi mit hjerte ikke kunne rumme at sidde til koncert, med en knugende sten godt velplaceret lige over mellemgulvet, for tænk nu hvis. Tænk nu min baby igen skulle have en aften med en massivt behov for at være i min favn, så tæt på, så vores hjerter kan mærke hinanden.

Jeg tror det er bedst sådan. At jeg er hjemme. Også selvom jeg godt ved, at alle ville have overlevet i bedste velgående, hvis jeg var taget afsted.

På´trods af, at min klukkende – nogle gange også brølende – indre hønemor, af og til kan have godt af at få slebet klør, så tror jeg stadig det er vigtigt at mærke efter hvad der er vigtigt. I aften er det vigtigt at passe mine børn. Mest vigtigt.

Som en bonus, sidder jeg fuldstændigt uforstyrret og drømmer om det fine, fine hjem vi skal til at skabe, i den lejlighed vi overtager til sommer, og som jeg altså har set for allerførste gang i dag.

Den var megafin! Slidt, halvgammel og egentlig ret grim, men altså helt, helt perfekt.

Den ligger i det dejligste brostensbelagte kvarter, med en kiosk lige nedenfor gaden og en bager lige rundt om blokken. Og, som jeg engang skrev om HER, mindre end et par hundrede meter til mit formentlig nye stamsted af en kaffebar. Det bliver pissegodt og jeg glæder mig overdrevet meget til at lære både lejligheden, naboerne og vores nye nærmiljø at kende.

IMG_1633Og ja ja, billedkvaliteten er helt ad pommern til, men rødvinen skænket og jeg håber at et par stykker af Jer derude har mulighed for at gøre ditto. Skål!

 

Skriv din kommentar

Kommentarer (13)

  1. Du rammer så meget plet for mig i dag! Godt du fulgte dit hjerte❤️
    I er meget velkommen til at lege med os til sommer, fornemmer vi kommer til at bo tæt på hinanden

  2. havde gjort nøjagtig det samme❤️ når guldet trænger til deres mor stiller vi op no matter what. Ærger os måske i 2 minutter over hvad vi går glip af, men hvem forsøger vi at nare for egentlig vil vi ikke være andre steder end lige der hvor de små og allervigtigste mennesker er❤️❤️ det er kærlighed og indbegrebet af at være mor for mig.

  3. Jeg genkender følelsen af hønemor og løvemor, der bare har det bedst med at passe på afkom når de ikke har det helt godt.
    Som alt andet i livet er det en balance. Og der kommer flere muligheder for at se manden din og lufte kjolerne. Men når det er sagt, så gik du glip af en virkelig god aften. Jeg var der med min mand og fejrede 15-års-dag – og det var en helt fantastisk aften! Thomas var endnu bedre live end jeg havde forstillet mig og håbet!

    1. Tillykke med de 15 år! Sejt manner!
      Dejligt at I havde en forrygende aften i min mands selskab 🙂

  4. Velkommen til, jeg fornemmer også du er flyttet ind lige ved siden af. Jeg bor nemlig ved/i de brostensbelagte gader

    1. Hov, den sendte ikke det hele. Men håber I bliver glade for området her, vi elsker det allerede efter at ha boet her kort tid 🙂

  5. Vi bor også på Østerbro med brostensbelagte gader og bageren rundt om hjørnet. Her er skønt at bo, masser af børnefamilier og legepladser. Det er et godt sted at bo 🙂

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven