mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Om at blive hjemmegående med to børn

IMG_1770

Min lille, store Jens, som i går – lidt uden for sæson – fortalte julemanden, at han er 3-et-halvt år og ønsker sig LEGO til jul, er netop blevet afleveret i børnehaven for allersidste gang. Sidste gang i den børnehave han går i lige nu, forstås.

Fra i morgen og et par måneder frem, holder han ferie, indtil han engang hen mod august, skal starte i sin nye børnehave på Østerbro. En ferie, som skal byde på blandt andet en længere rejse til Los Angeles, som I selvfølgelig nok skal komme til at høre meget mere om, og en flytning til vores nye lille københavnerlejlighed.

Det bliver pissehyggeligt at have ham hjemme og jeg er ovenud lykkelig for at have muligheden for at snuse lidt ekstra til mine to drenge, selvom den ene for længst er blevet kastet ind i institutionslivets heftige hverdag. En hverdag han nu bliver taget ud af, til fordel for masser af ro, leg, kys og pinde der skal samles på vejen. Mine drenge elsker at være hjemme og vil allerhelst være sammen med hinanden, Thomas og mig hele tiden, men jeg tænker alligevel at min store vil komme til at savne børnehaven. Alle de søde børn, som han har været vant til at se og lege med flere dage om ugen, og som han altså nu ikke længere skal se. I hvert fald ikke meget. Det er sgu underligt.

Det er en underlig fornemmelse, sådan at kunne diktere andres sociale relationer. Det er jo vores – Thomas’ og mit valg. Os, der på vores egne og vores børns vegne har besluttet, at sådan skal det være. Heldigvis glæder Jens sig. Selvom jeg ikke tror han ved, hvad han glæder sig til. Til gengæld ved jeg, at jeg glæder mig!

IMG_1771

Den nemmeste børnetreat – isvafler med frugtfyld og to frække smarties i bunden – som Jens fik med til afslutning. Jeg håber de skaber lykke, selvom det ikke er kage. 

Skriv din kommentar

Kommentarer (9)

  1. Det tror jeg er en vis beslutning (ikke at du på nogen måde bad om min mening;) Hvis det kunne lade sig gøre for alle, tror jeg det ville være den bedste gave man kan give hinanden som familie. Tillykke med beslutningen

    1. Jeg er lidt usikker på hvad du mener – at det er en vis beslutning at gøre i nogle måneder, eller at alle børn ville have godt af udelukkende at have en opvækst der foregik hjemme?

  2. Er sikker på I kommer til at nyde hinanden. Jeg synes det er en gave at kunne give sine børn lidt ro fra det noget hektiske institututionsliv (siger pædagogen 😉 )

    Vi tog selv en pause far det hele, og rejste ud i 7 mdr. med lillebror på 1 og storebror på 4. Det er en tid der aldrig kommer igen, og som jeg savner savner savner!!! Den mindste blev hjemme indtil børnehave, og idag i en alder af tre holder han stadig mange fridage, fordi jeg har valgt at blive dagplejer og derfor kan have ham hjemme 🙂

    Når det så er sagt, så har vi verdens bedste børnehave, en udflytter på Østerbro. Vandpytten hedder den. De sødeste og mest omsorgsfulde pædagoger. Og dejligt at bybørnene kan komme ud og få lidt frisk og jord under neglene 😉

    Nyd det!

  3. Det mest fantastiske man kan give sine børn er kærlighed og tid hjemme med mor og far 🙂 jeg syntes det er en helt fantastisk beslutning i har taget! Og herhjemme havde jeg også vores den mellemste hjemme i næsten 2 måneder i sommers da jeg var på barsel med nummer 3. Tiden med vores børn kommer ikke igen.!

  4. Synes det lyder som en fantastisk beslutning. Jeg har været hjemmegående med min søn (pt 2 1/2 år) i snart 1 år ~ og ville ikke bytte det for noget i verden. Har haft så mange gode stunder med ham ~ ser det som min barsel nr 2 med ham.

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven