mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Jeg skal til optagelsesprøve!

IMG_1525

Så er jeg saftsuseme på vej til optagelsesprøve på Syddansk Universitet, fordi flere af Jer i vinter rådede mig til det. En skriftlig prøve i et par timer. Vidst nok noget med multiple choice.

I virkeligheden, vil jeg jo allerhelst gerne studere psykologi i København, men hvis nu jeg ikke kommer ind der, så er det nu alligevel meget rart at tænke på, at jeg med dette, giver mig selv et ekstra skud i bøssen. Selvom jeg lige nu betvivler mine kundskaber en smule i forhold til alle de andre mange ansøgere. Jeg har trods alt stadig lidt barselshjerne. Til gengæld har jeg mine børns sølvstøbte fingeraftryk med i mit armbånd, og det må altså give lidt god karma til de halvsløve hjerneceller.

Kryds fingre!

Skriv din kommentar

Kommentarer (16)

  1. Pøj pøj, jeg håber det går godt!

    Øj kan man det, når man allerede har en udd. i baglommen? Kommer man ikke “bare” bagest i køen? så tror jeg da nok lige jeg skal undersøge den mulighed

    1. Tak 🙂 Det kan man i hvert fald og man kommer nærmere lidt foran i køen, når det kommer til kvote 2 – men der er selvfølgelig ikke SU til en hel ekstra uddannelse 🙂

    2. Rigtig meget held og lykke med optagelsesprøven.. 🙂 @Caroline mht til uddannelserne, så kommer det helt an på hvilken man allerede har i sin bagage, da der er nogle regler om det at have flere kandidatuddannelser. Men en professionsbachelor kan sagtens kombineres. 🙂

      1. Tak – den gik fint og jeg kom videre i fin stil 🙂 Jeg endte dog med at droppe næste prøve, fordi jeg i stedet ferierer den i LA og allermest håber på at komme ind på studie i KBH 🙂

  2. Pøj pøj! Jeg tror det er superfornuftigt med flere skud i bøssen.
    Jeg håber virkelig din drøm går i opfyldelse!

  3. Hej Cana.
    Hvordan har du fået lavet de sølvstøbte fingeraftryk fra de børn? Det er en helt fantastisk idé synes jeg!

    1. Øj, jeg synes også, at det lyder super fint med dit armbånd! Må man mon se et nærmere billede? ☺️ Og pøj-pøj, krydsede fingre og god karma!

    2. De er lavet hos en dygtig, dygtig guldsmed og hedder IDentity. Jeg kan lægge et link ind en af dagene 🙂

  4. Hej Cana
    Alt mulig held og lykke med optagelsesprøven. Jeg stødte på din blog tilbage i februar måned, da jeg søgte lidt inspiration til at skrive min kvote 2 ansøgning til psykologistudiet på KU. Siden da, har jeg fulgt flittigt med i din drøm om at studere Psyk, da jeg selv kan relatere mig til din baggrund og stræben efter dine drømme. Jeg står selv med en bachelor i lægevidenskab snart, men med tiden har jeg fundet en stor interesse for psykologistudiet og har nu valgt at følge min drøm ved at have søgt via kvote 2 på Ku og så har jeg snittet til SDU, men vil dog allerhelst læse på KU, så forstår dig udmærket, men det er godt med en plan B, da man konkurrere med mange højt kvalificerede ansøgere. 🙂

    1. Tak! Hvor dejligt at læse du også har søgt KU – så håber jeg vi kommer til at studere sammen, da det også er min absolutte første prioritet 🙂

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven