Om jyske københavnere og kaffe-latte i kopholderen

IMG_1054

Kampen er for alvor sat ind. Kampen for at finde et sted at bo i København. Okay, kamp er måske så meget sagt; særligt set i lyset af i dag, på 151 års dagen for slaget ved Dybbøl banke i 1864. Men boligmarkedet i København er jo et gedemarked, som byder på krejlere langt værre end dem, som findes på Vorbasse Marked eller ethvert andet jysk kræmmermarked, fyldt til randen med kinesiske dingenoter, virkelig, virkelig grimme t-shirts og alt for mange stive teenagere.

Det er så vildt for mig at tænke på, at vi om – allerhelst – 2½ måned igen er jyske københavnere. Ja, altså måske med undtagelse af Jens, som jo blev født der på 4.sal på Kultorvet og dermed tilnærmelsesvist kan betegnes som ægte københavner. Også selvom han i dén grad har taget den jyske dialekt til sig.

I går bød vi på en lejlighed, som sælges efter ”først-til-mølle”-princippet. Vi bød ind som nummer to og hold nu kæft, hvor er det bittert. Altså, medmindre de andre købere springer fra. Så er det helt perfekt! Lejligheden er en halvgammel sag, som trænger til lidt kærlighed, men jeg er bare stensikker på, at den vil kunne danne de perfekte rammer omkring vores uperfekte, perfekte liv. Vi skal nok bringe kærligheden ind i den. Altså, hvis de dér andre finder ud af, at de alligevel ikke vil købe. Som jeg altså i dén grad håber! Fingers crossed, ladies!

Jeg husker tydeligt da jeg flyttede til København første gang. Det var så megavildt og jeg havde totalt optur over at være blevet ”én af dem” – de smarte københavnere. I lang tid. Lige indtil det gik op for mig, at københavnere ikke er en skid smartere end alle andre. Mange har måske lidt dyrere tøjsmag og mere mærkværdige jobbeskrivelser, end hvad jeg havde været vant til fra mit liv i provinsens idylliske røvhul, men that’s about it. Jeg har lært, at der ikke er så stor forskel på folk. Eller måske rettere, så stor generalisérbar forskel. Til gengæld, er det min opfattelse, at der er det i mangfoldigheden. Selvklart. Des flere mennesker, des flere forskellige mennesker. Og det glæder jeg mig til. Det betyder, at der findes flere som kan fordre udvikling i hinanden og flere at spejle sig i. Det er i hvert fald min tanke. Og jeg glæder mig. Jeg glæder mig til at skulle fortælle mine børn om forskellige folkefærd, religioner, social- og boligstatus og en hel masse mere, som man i langt højere grad bliver direkte konfronteret med, i storbyen, end det er min opfattelse her i provinsen.

Nå ja, og så glæder jeg mig – primitiv, som jeg trods alt er – forpulet meget til, at kunne stavre et par hundrede meter (maks, please!) ned ad vejen for at hente en god, god kaffe, som formentlig primært kommer til at skvulpe over i klapvognenes kopholder, imens jeg dangderer den forbi alskens butiksvinduer og drømmer om at kunne købe det hele for det halve.

Jeg glæder mig til det hele. Også selvom det skræmmer mig en lille smule, når jeg sidder her i min store (efterhånden virkeligt billige) villa og piller mig i navlen og har lidt (for god) tid til at tænke over fremtiden.

Skriv din kommentar

Kommentarer (5)

  1. Hey Cana. Følger lidt med i din hyggelige blog. Dette indlæg fik mig til at tænke – hvad var egentlig baggrunden for at I besluttede at købe hus i Boager? De fleste flytter jo netop til storbyen så snart de kan komme til det, så jeg bed lidt mærke i det, da jeg hørte du/I var rykket tilbage til Sønderjylland. Knus Mikkel.

    1. Hej Mikkel,
      Hvor er det dejligt at læse, at du følger lidt med! Jeg håber du har det godt 🙂
      Efter vi fik vores første barn, fik jeg, hvad der vel nærmest kan betegnes som, en livskrise. Jeg var trist og ked og kunne ikke finde ud af at manøvrere i mit nye liv som mor og kone. Derfor havde jeg brug for at komme tættere på min familie. Valget faldt på Broager på grund af huset, som vi i den grad forelskede os i – og senere i hinanden (igen) i huset og i Broager. Giver det mening?
      Knus Cana

      1. Jo tak – jeg har det godt. Har selv startet familie og har en datter på 9 mdr. Derfor faldt jeg over din blog, tror jeg – eller også var det via et opslag på Thomas’ Facebook. I beriger begge mit newsfeed med intelligente og ofte underholdende indlæg, så tak for det! 😉
        Og det giver da bestemt mening; jeg ville også nogle gange ønske vi var tættere på Siljes bedsteforældre i det Sønderjyske – selvom vejen til/fra Aarhus trods alt ikke er så lang.
        Anyway, jeg krydser fingre for at jeres boligsituation hurtigt løser sig, både hvad hussalg og lejlighedssøgningen angår, så I kan tage hul på et nyt kapitel (igen). ☺️
        Kh M.

  2. At sælge en lejlighed efter “først-til-mølle-princippet” – hvad vil det sige? Det lyder som, at man sælger for billigt og hvem vil da det?

    Held og lykke med det hele!

    1. Det har du ret i, men der findes stadig et par andelslejligheder i København, som stadig er billige. Som ikke er fulgt med den stigende andelskrone. De må pga andelsforeningernes vedtægter ikke sælges dyrere end deres andelsværdi og de er derfor MEGET attraktive for købere 🙂