Om en god tradition og beærede jordemoderhænder

Én af mine absolutte yndlingstraditioner, altså selvfølgelig fraset fredags-slik, julegaver og påskeæg til påske, er babyshower! I ved, en hyldest til – og en fejring af – en soon-to-arrive ny lille verdensborger i venindekredsen. For mig at se, er det den perfekte undskyldning for heldags kaffeslabberas og usandsynlige mængder kage, alt imens den vortende moder endnu ikke er slået omkuld i den kæmpe omvæltning det er at få (endnu) et barn. Hun kan i stedet sole sig i opmærksomheden og gaverne, og – hvis hun er til den slags – lade sig befamle af kvinder, som med længsel drages af den smukke, stramme babymave. Det er virkelig meget optur, synes jeg.
Heldigvis, var min søde veninde, som jeg i dag, sammen med et par andre skønne damer, har hostet babyshower for, ikke bleg for at vise sin lækre babydunk frem, til stor glæde for mine forventningsfulde jordemoderhænder. Oh what a joy! Jeg elsker, elsker, elsker babymaver. Jeg har elsket at have dem selv de to gange jeg har været gravid og jeg elsker at få lov til at mærke og lytte på andres. Jeg føler mig så heldig over, at få lov til at lære andre menneskers baby en lille smule at kende, allerede imens den er inde i sin mors mave. Det er en kæmpe gave og jeg forundres – gang på gang – over hvor fantastisk det er, at kvindekroppen er i stand til at gro små bitte mennesker. Mennesker som lever i kraft af kvinden. Det er fisenfusme sejt!

IMG_0609Jeg er selvfølgelig altid virkelig nem at lokke i fordærv, når det kommer til fejringer. Ingen anledning er for lille. Særligt ikke hvis fejringen indebærer kage. Eller øl. Eller champagne – og børn der lover at sove igennem. Alligevel synes jeg virkelig, virkelig godt om idéen med et babyshower. Dét er en anledning der vil noget, at et barn skal komme til verden – og så gør det altså de der navngivnings- eller barnedåbsfester lidt sjovere, fordi alle kvinder kender hinanden 🙂 Præcis ligesom polterabender gør bryllupper (endnu) mere festlige. Når alle har mødtes, hilst og trådt den nervøse attitude ned, under snakke om strækmærker, gylp, babyspark i blæren og hikke, som kan mærkes helt omme i numsen, bliver grænserne for hyggen uendelige. Jeg er vild med det!

IMG_0611

Jeg havde selvfølgelig sørget for at lave sunde snickers-påskeæg. Opskriften (som er virkelig nem!) kan findes HER. 

 

Skriv din kommentar

Kommentarer (5)

  1. Du lyder en kende mere drevet i at arrangere baby-shower, så tænkte om du måske vil komme med et par tips/trick/inspiration? Min veninde er due slut juli og er den første i min vennekreds, og vil så gerne gøre noget rart for hende inden baby kommer 🙂

    1. Årh det afhænger jo meget af Jer som venindeflok. Kender alle hinanden? Hvis ikke, kan det være fedt at lave noget “lær-hinanden-at-kende-aktivitet”. Lav gættelege omkring baby – køn, vægt, fødselsdag osv.
      Og så selvfølgelig en masse kage, kaffe, gaver og forkælelse af den vordende moder 🙂 For mig at se behøver det ikke være spor fancy, men det er selvfølgelig altid lidt ekstra liret hvis nogen har arrangeret noget; fx at én kommer og instruerer i et eller andet babyrelateret; fx babymassage, hvor alle sidder med små dukker. Så bliver den nye mor måske endnu bedre forberedt på sin nye livsrolle 🙂

  2. Misundelsen over, at du har haft muligheden for full-hands-bellyrubbing på den kære Pernille vil ingen ende tage! (Og ja jeg kender hende, så nej jeg er ikke en mega creepy stalker af en art

    1. Jeg kender sgu da også dig! Tror jeg nok. Dit billede ligner en sød lille københavner som Pernille altid taler så pænt om 🙂