Om at lære sine børn at tale ordentligt

IMG_1158
Min lille fis, som endnu ikke kan tale, men som med sit livssprog fortæller mig, at han er en glad, ukompliceret type, som er god ved andre. Håber jeg.

Et indlæg udgivet i samarbejde med Call me

Noget af det, der kan gøre mig allermest ked af det er, når jeg af og til mister besindelsen overfor mine børn. Når jeg bliver vred og kommer til at skælde ud. Jeg hader mig selv for at gøre det og jeg arbejder med mig selv, for at kunne undgå det. Alligevel sker det (stadig) af og til.

De gange det sker, oplever jeg at mine børn bliver enormt kede af det. Det føler sig overrumplede, rendt over og mindreværdige. Hvilket naturligvis på ingen måder er min hensigt.

Derfor, siger jeg altid undskyld, hvis jeg er gået over grænsen og har skældt ud. Jeg tænker det er et skridt på vejen.

Mobilselskabet Call me har i en årerække med budskabet Tal ordentligt haft fokus på den hårde tone i Danmark. Nu stepper de et niveau op, med spørgsmålet Hvilken stemme giver du videre?

God kommunikation er en af grundstenene for, at vi som mennesker kan trives med hinanden. Derfor tænker jeg, at det selvfølgelig også er vigtigt at vi lærer vores børn god kommunikation, ved at være gode rollemodeller. Vi skal lære dem at sætte ord på deres følelser og lære dem at være tolerante overfor andre mennesker. Vi skal lære dem at tale ordentligt. Det, tror jeg, kan kun lade sig gøre, hvis vi selv efterlever det. Vi skal tale ordentligt til vores børn og huske på, at de er små kompetente mennesker, som er i en rivende udvikling, med et følelsesliv stærkere end syv vilde heste.

Min store dreng, på knap fire år, er lynhurtig til at kopiere mig. Han kopierer mine udtryk og ved præcis, hvordan han kan gøre mig helt blød i knæene. Fordi det, har han lært. Han har lært, at når han om morgenen kryber helt ind til mig og kysser mig på panden, så bliver jeg helt vildt glad og roser ham og fortæller ham, at jeg elsker ham. Derfor, tror jeg, gør han det stort set hver eneste morgen. Til gengæld har han også lært, at når jeg beder ham om for eksempel at komme ud og børste tænder, så kan han sige ”jeg er lige i gang med noget andet, jeg kommer om et øjeblik”, som jeg så ofte har sagt til ham, når han kræver min opmærksomhed. I den mere ufine genre, har han lært at spørge ”hvorfor kører du så langsomt” direkte henvendt til den intetanende, sneglelangsomme, forankørende bilist. Fordi sådan gør jeg. Bebrejdende og dumt, er det.

Jeg vil øve mig på at være anerkendende overfor både mine børn og mine øvrige medmennesker. Vi har alle grundlag for vores ord og handlinger og jeg vil (fortsat) øve mig på, at kunne rumme vores forskelligheder, hvad enten det drejer sig om politiske holdninger, børneopdragelse, hastigheder på forankørende bilister eller stinkende medpassagerer på bussen. Alle har ret til at blive set, anerkendt og ikke mindst talt ordentligt til. Allermest har mine børn fortjent det. De er trods alt dem, jeg – sammen med Thomas – elsker højest.

Hvis I har lyst, kan I læse meget mere om Call me-kampagnen, Hvilken stemme giver du videre? HER.

Med det, håber jeg at kunne inspirere nogle af Jer, til også at øve jer på at tale (endnu mere) ordentligt og til at være anerkendende, frem for fordømmende.

Som altid, er tips, kommentarer og konstruktive indspark mere end velkomne 🙂

Skriv din kommentar

Kommentarer (2)

  1. Ahahaa, jeg elsker når mine udtryk bliver brugt mod mig selv! Man kan ikke lade være med at grine lidt og være stolt, mens man synes de er skide irriterende ❤️