Om at føde hjemme

føde hjemme

Sekundet efter man står med en positiv graviditetstest hos lægen, bliver man stillet det store spørgsmål “Nåmen, hvor vil du så føde?” Føde?! Fuck, skal man også dét!? De fleste er, ved allerførste graviditetsundersøgelse hos lægen, stadig slået lidt ud af kurs med både træthed, kvalme og måske tanken om at være gravid, hvadenten det føles godt eller skidt. Og altså slet, slet ikke parate til at forholde sig til at skulle føde. Måske derfor, bliver knap 99% af alle fødende visiteret til at føde på hospital.

Den sidste procent visiteres til at føde hjemme. For det kan man faktisk godt. Det er oven i købet ikke spor mere farligt, end at føde på hospital, som mange fejlagtigt tror. For et halvt års tid siden, tilbragte et par dage i selskab med ni andre jordemødre (som forøvrigt udleverede deres egne pinlige fødsels-eskapader, som du kan finde lige HER). Vores fødselsstatistik var, at 8 ud af 10 havde planlagt hjemmefødsel. Altså firs procent! FIRS.
Da jeg, som jeg engang for lææænge siden har skrevet om HER, fødte mit første barn hjemme, blev jeg mødt af virkelig mange forskellige reaktioner. “Tør du virkelig godt det?” Ja, det tør jeg godt. Ærligt talt, så forstår jeg ikke hvorfor jeg ikke skulle turde, når nu faktum er, at det ikke er mere farligt at føde hjemme end på hospital.  “Det må være fordi du er jordemoder og ved hvordan en fødsel er, at du gør det”. Ja, jeg ved virkelig, virkelig meget om fødsler. Andres fødsler. Jeg ved hvor forskellige de er og jeg ved både hvor godt og hvor skidt de kan gå. Jeg kendte ikke min egen. Overhovedet ikke på forhånd. Man kan ikke ane, hvordan éns fødsel kommer til at forløbe. For eksempel, var jeg (næsten) sikker på, at jeg ville få en laaang opstartsfase, så jeg havde besluttet, at jeg ville slå en bolledej sammen undervejs, som jordemoderen lige kunne smide i ovnen, når fødslen var overstået. Som jeg i mit arbejde har oplevet det så mange gange før. Én af de helt store bonusser ved hjemmefødsel, synes jeg. Nybagte boller med ost og nutella. Sådan blev det ikke. Ingen opstartsfase til mig, men 3 minutter imellem veerne og fuld skrald fremad.

En fødsel er i udgangspunktet ikke farlig. Fødslen er i udgangspunktet den naturlige afslutning på en graviditet. Den kan derfor, per definition, heller ikke fravælges. Den kommer, som en del af naturens gang, når vi forplanter os. Til gengæld er den igennem årene blevet tiltagende medikaliseret. I mange tilfælde unødvendigt, mener jeg.

Det vigtigste, for at en fødsel kan forløbe ukompliceret, er, at oxytocinen – “kærlighedshormonet” – kan flyde frit og have gunstige vilkår. Det er dét hormon man med et vedrop – på en ganske ukærlig måde – forsøger at efterligne. Kroppen kan i langt de fleste tilfælde producere nok oxytocin, for at fødslen forløber normalt, så længe kvinden føler sig tryg. Og lige netop dér, tror jeg rigtig mange går galt i byen i forhold til at vælge fødested. “Jamen jeg føler mig mest tryg på hospitalet”. Det er selvfølgelig rigtig fint, at nogen – eller måske mange – føler sig mest trygge på hospitalet, men jeg vil alligevel vove den påstand, at de færreste har gode forudsætninger for tårnhøjt niveau af kærlighedshormon, når de nervøst og forpint kører mod fødeafdelingen, hvor de bliver mødt af et venteværelse. Lysstofrør i loftet, skrigende kvinder på stuen inde ved siden af, døre der klapper, alarmer der bipper og bælter om maven. Jeg tror simpelthen ikke på det. Ofte ser jordemødrene at veerne går i stå, når kvinden kommer på hospitalet. Ja, det tror sgu da pokker. Al ro, nærhed og tryghed bliver blæst omkuld i det store hvide hospitalsunivers. Hos de fleste, vender veerne typisk tilbage af sig selv. Hos andre, formentlig for mange, skal de hjælpes på vej med et ve-drop.

Personligt magtede jeg ikke turen til hospitalet. Eller værre, turen hjem igen, hvis jeg kom og slet ikke var parat til at føde. Jeg magtede ikke den utryghed det ville være for mig. Jeg magtede ikke at min krops niveau af kærlighedshormon, skulle have så dårlige vilkår.

Derfor fødte jeg hjemme. Jeg ringede til jordemoderen, som kom, når jeg kaldte og var lige dér, hvor jeg havde brug for hende. Hun havde ikke andre opgaver, end at være min helt egen jordemoder. Hun observerede alt og kunne opspore alle små tegn på komplikationer, hvis de skulle opstå.

Når man føder hjemme, slipper man selvklart for turen til hospitalet. Man slipper for at dele jordemoder med andre. Man slipper for at blive sendt hjem. Man kan være i sit eget hjem, i vante, rolige, afdæmpede omgivelser, med en jordemoder ved sin side. Det kan fandeme noget, synes jeg. Men jeg kan godt forstå, at det er svært at tage stilling til, når man sidder dér, forkvalmet og træt, i begyndelsen af graviditeten, hvor fødslen synes så usandsynligt langt ude i fremtiden. Jeg håber dog, at jeg med mit indlæg, kan sætte et par frø til spiring, hos kvinder rundt om i landet. For helt ærligt, vi fortjener alle en god fødselsoplevelse og jeg tror, at mange flere, ville få positive fødselsoplevelser hvis de fødte hjemme, hvor tid, nærvær, omsorg og ro er i højsædet. Hvor den fødende sætter dagsordenen og hvor manden ikke føler sig som en gæst. For dét er nemlig en helt anden, men næsten ligeså relevant, side af sagen, som jeg vil komme ind på i et andet indlæg engang.

For nu, god aften til Jer der læste med hele vejen.

Skriv din kommentar

Kommentarer (70)

  1. Hjemmefødsler er fantastiske, jeg har født den ældste på sygehuset og de to yngste hjemme, og anbefaler også alle der spørger at føde hjemme 🙂 det giver en fantastisk ro, her var det også en klar fordel at der var noget far kunne “ordne” lave kaffe, tjekke fyret og hvad han nu fandt på 🙂

  2. Men er det virkelig lige så trygt? Jeg ved godt, at kvinder har født børn i århundrede uden hospitaler. Men kvinder og børn er også døde i barselssengen i århundrede. Hvad hvis noget går galt undervejs og der er akut brug for en operation, blod, ilt og alt muligt andet hospitals-agtigt? Er man så ikke ret ringe stillet, hvis man ligger hjemme i stuen med en halv time til nærmeste hospital? Jeg spørger slet ikke for at negligere det at føde hjemme. Jeg spørger, fordi jeg er oprigtigt i tvivl om, hvad jeg selv vil foretrække, når jeg en dag skal have børn. Fordi tanken tiltaler mig – roen, trygheden og min egen jordmor – men samtidig skræmmer tanken om at få brug for en læge, som ikke er tilstede, fordi jeg har valgt en hjemmefødsel.

    Jeg håber, at du kan svare 🙂
    Venlig hilsen Pia

    1. Jeg tilslutter mig spørgsmålet om, hvad din tanke er her?
      Jeg har selv været meget taknemmelig for, at jeg fødte på hospitalet første gang, da min søn lige pludselig skulle ud ved akut kejsersnit! Han led af iltmangel og blev nedkølet. Og jeg har mange gange tænkt, hvor slemt det mon havde været, hvis jeg havde været derhjemme!? Så da jeg skulle føde min datter, var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle føde på hospitalet igen!

      1. Kære Sarah,
        Det sker så uhyre sjældent at man pludselig foretager et kejsersnit. Faktisk nærmest aldrig. Det akutte kejsersnit forudgås oftest af CTG, blodprøver fra barnets hovede osv. Såfremt jordemoderen ved en hjemmefødsel vurderer at der er behov for fx CTG, vil hun anbefale overflytning til hospital.
        I dit tilfælde vil hjemmefødsel uanset være frarådeligt, fordi du har et tidligere kejsersnit 🙂

    2. Kære Pia,

      Det er uhyre sjældent at meget alvorlige komplikationer uden at være forudgået af nogle tegn, som den tilstedeværende Jordemoder kan opsnappe. Til en hjemmefødsel, vil jordemoderen altid anbefale en overflytning til hospital, såfremt fødslen ikke skrider uden komplikationer. Giver det mening? Ellers spørg igen og så vil jeg uddybe 🙂

      1. Det giver god mening. Men er det sikkert at regne med, at man kan nå på hospital, hvis den værst tænkelige situation opstår? Jeg bor små 30 minutters kørsel fra hospitalet, så det drejer sig virkelig om mange minutter, hvis jeg pludselig skal overflyttes :/ Og jeg ved godt, at du selvfølgelig ikke kan give garantier, det er jo utopisk 🙂 Men jeg går bare virkelig og pusler med tanken og kan hverken finde op eller ned i det her 😀 Men som førstegangsfødende er det da mest almindeligt at føde på hospital eller kan man også første gang have en god og tryg oplevelse derhjemme efter din erfaring?

        Og tak (!!!) for at du gider bruge din tid på at svare på den her slags. Jeg elsker din blog og følger den slavisk, fordi den giver et indblik i den spændende mor-verden, som jeg nok er en del af om et par år. Så det er dejligt at kunne “læse-forud” 😀

        1. Det er så svært at svare på. Jeg tænker dog, som et reg godt udgangspunkt, at det er relevant at se på hvor mange jordemødre, der føder hjemme. Jordemødre er fødselseksperter og med både når det går godt og når det går skidt. Når SÅ mange jordemødre vælger at føde hjemme, kan der i mit hovede ikke være tvivl om, at det er trygt og sikkert. Ellers ville ingen (!) eksperter jo gøre det 🙂

  3. Hej Cana.
    Hvor fedt at du slår et slag for hjemmefødsler – både som mor og som fagperson. Jeg er helt enig i dine betragtninger. Fødsler er noget helt naturligt som kvindekroppen er bygget til og derfor i langt de fleste tilfælde bør kunne klare uden en masse hjælp ude fra.
    Selv har jeg ikke haft modet til at føde nogen af mine 3 børn her hjemme. For de to sidstes vedkommende nok primært fordi min datter (førstefødte) blev indlagt på neonatal da hun var få timer gammel, hvilket gjorde at jeg ikke var tryg uden at have en børnelæge tæt på. Der blev dog heldigvis ikke brug for en sådan til mine drenge. Min første fødsel var lang og sej og vi skiftede jordemoder 2 gange, hvilket giver ret meget uro. Men ved mine sidste fødsler har vi været så heldige at have den samme jordemoder gennem hele fødslen. Den første gang fordi vi kom ind lige til vagtskifte og han var født før vagten var ovre, så det var en meget behagelig tilfældighed. Ved min sidste graviditet blev jeg tilknyttet det de kalder kendt jordemoder-ordning. Og jeg kom til at føde med den jordemoder jeg kendte aller bedst. Det gav en helt fantastisk ro at have den samme jordemoder hos os hele tiden, som ikke havde andre opgaver end at være der for os – selvom det tog meget lang tid… Så der følte jeg at vi fik noget af det som man ellers tidligere kun fik ved en hjemmefødsel. 🙂

  4. Hørt hørt!!
    Som jordemoder i kendt jordemoder ordning kan jeg kun sige at hjemmefødsler er de fedeste. Tænk jeg har lige været så heldig at have 3 hjemmefødsler fordelt på 3 vagter….i træk

  5. Jeg har også født den sidste hjemme og er altså også fan 🙂 Det var helt sikkert den bedste og mest rolige fødsel og særligt tiden efter var helt og aldeles fantastisk. Tænk at kunne være i sit eget hjem, i sit eget tøj og i sin egen seng med sin lille nye guldklump <3

  6. jeg har født begge mine på hospitalet, men ville dog ønske, at jeg havde mod på hjemmefødsel. Jeg kan bare ikke lade være med at tænke over, hvis noget skulle gå galt. Hvad så? En jordemoder har ikke samme ressourcer i et hjem som hun kan anskaffe på et hospital. Jeg hører kun positive beretninger om hjemmefødsler, og ville ønske, at jeg turde!, men angsten for at det kan gå galt, blodtab osv får mig til tage hospitalet.
    Det skal siges, at begge mine fødsler er foreløbet fuldstændig naturligt og fantastisk. Jeg savner bare lidt viden omkring, hvad der kan ske i tilfælde af komplikationer og hvordan jordemoder kan handle bedst. Synes jeg aldrig, jeg har fået. Tak for en kanon blog! 🙂

    1. Der er så meget jeg kan skrive om lige præcis komplikationer og hjemmefødsler, men jeg vil i denne omgang holde mig til at alvorlige komplikationer næsten altid viser sig som små ikke-alvorlige tegn, inden de potentielt bliver alvorlige. Såfremt disse ikke-alvorlige komplikationer opstår, vil jordemoderen anbefale en overflytning til hospital, så al ekspertise er lige udenfor døren, hvis nu det ikke-alvorlige gik hen og blev alvorligt. Giver det mening? Ellers spørg bare igen, ik’?

  7. Åhhh jeg vil så gerne føde hjemme, når vi på et tidspunkt skal have nr.2, men fordi at jeg blødte meget efter min første fødsel fraråder de mig det. Min første fødsel gik meget hurtig, så det ville være skønt bare at kunne føde vidunder 2 hjemme. Jeg er faktisk lidt misundelige på de veninder jeg har som har født hjemme. Det er bare trygt og naturligt, og lige efter min smag 🙂

    1. Det er på mange måder så megafedt at (planlægge at) føde hjemme, men når man, som du, har en kraftig efterfødselsblødning i bagagen, så vil jeg kraftigt fraråde det. Hjemmefødsler er kun ligeså sikre som hospitalsfødsler, så længe man er rigtigt visiteret 🙂 Så du må bringe hyggen på hospitalet i stedet 🙂

  8. Kære Cana,
    Jeg er ny medlæser af din blog, og med det her indlæg er jeg solgt 🙂
    Jeg planlægger selv hjemmefødsel af mit andet barn, som melder sin ankomst inden for små 6 uger. Efter at have læst dit indlæg, glæder jeg mig bare endnu mere, og dét siger ikke så lidt 🙂
    God aften til dig og din familie

  9. Jeg fødte hjemme anden gang og jeg vil ALDRIG gøre det igen! Det var så utrygt for både mig og min mand. Vores søn var sund og rask da han kom ud men det har været et stort traume for os som par at komme igennem!

    1. Hej Mette,

      Vil du ikke uddybe? Jeg synes, det er en lidt hård udmelding at komme med uden at beskrive grunden 🙂

      Mvh. Maja

    2. Kære Mette,
      Det gør mig virkelig, virkelig ondt at læse. Uden at kende spor til forløbet, kan jeg mærke en intens smerte hos dig, når du skriver det. Jeg håber at både du og din mand har haft mulighed for at tale forløbet, angsten og traumet igennem med professionelle.
      Selvom jeg til enhver tid vil rose hjemmefødsler som et godt alternativ til hospitalsfødsler for ukomplicerede gravide, så er der naturligvis ingen garantier for gode fødselsoplevelser. Der kan opstå både fysiske og psykiske traumer hos alle, uanset fødested.
      Stort, stort kram til dig!

  10. Kære Cana
    Lad mig starte med at sige at jeg ret godt kan lide din blog. Her er sådan en dejlig ro, højt til loftet og masser af armgas humor. Det er befriende.
    Nå, men jeg vil også bare lige sige, at jeg skal føde første gang til juli. Da jeg tilbage i december blev spurgt, hvilket hospital jeg ville høre til, opstod der en helt mærkelig følelse i min krop. Fødsel, nyt liv og sygehus virkede ikke helt som en kombi jeg havde lyst til. Så jeg besluttede mig hurtigt for at jeg vil føde hjemme. Med min mand. Og måske er det kun fordi der er 3 måneder til at fødslen skal stå, men jeg glæder mig faktisk til at forberede mig på det. Jeg føler jeg kan gå op i forberedelsen af min fødsel på en helt anden måde end hvis jeg havde valgt sygehusmodellen. Ikke at jeg ikke kan ende der, altså på sygehuset, men i udgangspunktet vil jeg føde hjemme i min lejlighed. Sandsynligvis til stor glæde for naboerne 🙂
    Tak igen for en dejlig blog

  11. Man får da helt lyst til at lave en lille 3’er bare for at føde hjemme. Jeg turde sgu ikke med nr. 1 og 2 🙂

    Hvordan gjorde I egentlig? Fødte du i jeres badekar, et fødekar eller hvordan forbereder man sig rent praktisk på det?

    1. Ha ha, det er måske liiiige lovligt tyndt grundlag at bringe et barn til verden på, men gi den gas 😀
      Jeg fødte over oppusteligt badekar, som er SÅ mega fantastisk. Der er luft i bunden, bløde kanter og gode arbejdsvilkår for jordemoderen. Det kan varmt anbefales – ja, hvis du lige laver en 3’er, kan du købe mit. Det er rent og fint og fyldt med god karma 🙂

      1. Hej Cana,
        Tak for dejligt indlæg, vi har planer om at føde vores søn hjemme om godt 1,5 måned og er på udkig efter fødekar – er dit mon solgt?
        Mange hilsner
        Kristine

  12. Får helt dårlig samvittighed over at have født min søn på hospitalet… endda med ve- drop i hånden de sidste tre timer….

    1. Nej nej nej, det var slet ikke min hensigt! Det vigtige er, hvordan du har haft det 🙂 hvis du har følg dig tryg og haft en god fødselsoplevelse, er vedrop jo helt fint. I nogle tilfælde er vedrop eneste (rigtig gode) løsning 🙂

  13. Hej Cana
    fødte vores 2. søn hjemme og det var den fedeste oplevelse den blev optaget og klippet sammen til en lille film på 5 min. Der nu ligger på YouTube under Bornholms hospital hjemmefødsel og den bliver brugt til fødselsforberedelse fedt at du ligesom jeg gør noget for at fortælle hvor godt det er at føde hjemme
    kærlig hilsen stine

  14. Jeg kan ikke være mere enig i alt det du skriver. Jeg fødte også vores datter hjemme (1. Barn) af netop de samme grunde, at jeg ville have rolige og trygge omgivelser og en jordemoder der var der 100% for os og kun for os. Hjemme er der heller ingen klappende døre, alarmer, telefoner og vagtskifte der forstyrrer. Min mand følte sig også 100% tilpas hjemme og kunne tage stor del i fødslen, i stedet for at blive plantet på en stol i hjørnet på en fødestue. Det var den dejligste og største oplevelse ever!
    Selvfølgelig kan man også få en dejlig fødsel på hospitalet (og skal selvfølgelig føde der, hvis der er god grund til det), men jeg kan også kun kraftigt opfordre kvinder med en ukompliceret graviditet til at vælge hjemmefødsel.
    Tak for god og ærlig blok.
    Mvh Sisse Rodkjær Søndergaard.

  15. Først og fremmest vil jeg gerne sige, at det er et super indlæg! Men da jeg læste delen om at kvinder skal tage stilling til hospitalsfødsel kontra hjemmefødsel ved første lægebesøg, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, at mange kvinder reelt ikke får valget. Jeg er selv jordemoderstuderende og omtrent halvvejs i uddannelsen og det jeg hører er tit og ofte at kvinder ikke er blevet spurgt, hvor de ønsker at føde men blot er blevet visiteret til nærmeste sygehus af lægen. Og at de der er kommet til lægen med et ønske om at føde hjemme på det kraftigste er blevet det frarådet. Det virker som om mange læger er ret utrygge ved hjemmefødsler, nyeste evidens til trods. Måske hvis der skete en holdningsændring blandt dem at hjemmefødsler også ville få bedre kår.

  16. Tak for dit indlæg, Cana. Det er nemlig så rigtigt, det, du skriver. Jeg fødte også hjemme her anden gang, og det er den bedste beslutning, jeg nogensinde har taget. (Altså bortset fra det at få mine børn). Og jeg fødte i hjemmefødselsordning (Sjælland), hvor jeg lærte to jordemødre at kende, og som besøgte mig i mit eget hjem utallige gange. Ikke nok med det; så etablerede de mødregruppe inden, vi fødte, hvilket gør det langt nemmere at lære hinanden at kende.
    Nå, men altså. Sjældent har jeg kendt en roligere fødsel and min egen. (Jeg har læst MANGE fødselsberetninger). Og så det at føde i vand var bare helt fantastisk. Min kæreste var også lidt skeptisk, da jeg foreslog hjemmefødsel), men lod det være op til mig. Og anbefaler det nu til andre. Manden har meget mere berettigelse på denne måde. Han fyldte feks nyt kogende vand i karret og hjalp mig i fødestilling (i squat med ryggen til ham, hvor han holdt mig under armene), som var den stilling, jeg pressede barnet ud i. Efterfølgende kom begge mine jordemødre på besøg nogle gange hver for at se til os og barnet. BEDSTE oplevelse ever! Det slår hospitalsfødsel med længder. Så, kvinde! Overvej hjemmefødsel. Især hvis du bor i region Sjælland, hvor vi er velsignede med den bedste ordning.
    Mvh Sus
    PS.: jeg bor på tredje og ingen af mine naboer/underboer hørte et eneste pip under fødslen.

  17. Tak fordi du fik sat tingene lidt i perspektiv – nu går jeg i overvejelsesfacen om hjemmefødsel, kun pga. dig 😉
    Dejlig blog og dejligt liv du har (her på bloggen)

  18. Hej Cana 🙂
    Jeg elsker dine indlæg, især om fødsler. 😀
    Da jeg læste dette indlæg slog det mig om hvordan det mon er som jordemoder at være en del af fødsler som ikke går som ønsket? Syge børn og børn som desværre ikke overlever. Og om det måske var noget du ville fortælle om i et indlæg?

    Jeg tænker at det vel er en frygt som følger alle gravide, at man ikke nødvendigvis får et barn med hjem hvis det ulykkelige sker.

    Jeg ved ikke om det er et for ømtåleligt emne, men jeg husker i hvert fald tydeligt frygten i baghovedet for hvad nu hvis man ikke får sit ønskebarn med hjem.

    Ikke desto mindre – så tak for en dejlig blog! 🙂

    1. Åh Daniella, det er sådan et svært emne at skrive om, som du selv også er inde på. Derfor ved jeg ikke om det nogensinde rammer bloggen… Maybe, some day.

      1. Ja, det tænkte jeg nok. Gid man kunne sørge for at ingen skal igennem sådan en smerte nogensinde! 🙂

  19. Virkelig godt indlæg! Jeg havde en ukompliceret fødsel første gang, og ville egentlig have ønsket, at jeg havde født hjemme, men jeg fik kun af vide af lægerne, hvor meget mere sikkert det er at føde på hospitalet. Så tanken havde slet ik strejfet mig, før jeg fik en veninde, som er jordemor og mødte en gammel veninde, som havde født hjemme og som simpelthen havde været så glad for det. Så nu har vi også planlagt hjemmefødsel til oktober

  20. Jeg har hørt om rigtig mange gode hjemmefødselsoplevelser – og om et par stykker hvor man undervejs blev bragt til hospitalet. Og det gik også fint. Jeg var selv utryg ved at føde hjemme og fødte dejligt og ukompliceret i en hospitalsseng. Som du selv nævner, skal man være korrekt visiteret, for at føde hjemme og da det lige præcis kun er de forventede ukomplicerede fødsler, der forgår i egen stue, synes jeg det er helt naturligt, at mange oplever det er skønt og roligt… Det er nok heller ikke de kvinder, hvor flest ville ha en forfærdelig oplevelse på hospitalet!

    Derudover tænker jeg, at lægen ved første undersøgelse, primært visiterer til, hvor jordemorundersøgelserne skal foregå og at man senere i forløbet, sammen med sin jordemor (og når det hele er lidt tættere på) kan snakke om hjemmefødsel. Så ved man også lidt mere om mulige komplikation, forstervækst og lign.

    1. Det er i hvert fald vigtigt, at man føder hvor man er mest tryg 🙂 Uanset hvor det så er. Men ja, hjemmefødsel kan kun anbefales til ukomplicerede gravide. De undersøgelser der er foretaget på området, tager dog højde for at det kun er ukomplicerede gravide der visiteres til at føde hjemme, hvorfor de også kun sammenlignes med ukomplicerede gravide som visiteres til at føde på hospital 🙂

  21. Jeg ville gerne ha’ født vores første barn hjemme, men min kæreste var ikke med på ideen og fik “skræmt” mig tilstrækkeligt til, at jeg mistede lysten. Han er Redder, så han har desværre set de gange hvor det er gået galt..
    Jeg fødte for et halvt år siden, og havde en rigtig god fødsel. Det gik hurtigt, og veerne kom hurtigt og der var kun 2 minutter imellem fra start.
    Da jeg havde født ville min moderkage ikke med ud. Jordemoderen prøvede at hive lidt i navlestrengen, i håb om at moderkagen fulgte med. Det resulterede i at navlestrengen desværre knækkede, højt oppe og jeg derfor måtte en tur på OP.. Hvis jeg nu havde født hjemme, hvad havde man så gjort?? Ved du det? 🙂
    Jeg har fået mod på at føde hjemme, efter dit indlæg. Det lyder helt perfekt. Men nu er jeg nervøs for, at det med moderkagen måske kan ske igen ved næste fødsel.

    1. Det kan være svært at sige hvad jordemoderen kunne have gjort, hvis det var sket derhjemme. Mit bud er, at det derhjemme ikke ville være sket. Den erfarne Jordemoder kan godt mærke hvis en navlesnor er “porøs” og hun vil i det tilfælde forsøge at forløse moderkagen på anden vis. Lykkes dette ikke, eller er jordemoderen bekymret for om moderkagen reelt sidder fast, vil hun bestille en overflytning inden en eventuel blødning bliver problematisk 🙂

  22. Jeg har altid synes at en hjemmefødsel var tillokkende, men turde ikke ved vores første barn. Jeg havde en fin, flot og utrolig tryg fødsel på Riget, som jeg på ingen måde ville ha’ undværet.

    Min JM sagde efter fødslen at hun synes at jeg klarede det så flot og at jeg måske skulle føde hjemme næste gang for jeg var den fødte føder (giver det mening?). Desværre blev min anden fødsel en sen abort af vores tvillingepiger, men denne fødsel var også utrolig smuk og tryg (igen på Riget). Og jeg havde den mest fantastiske JM og JM-stud. som var der 100% for os fra jeg fik den første ve og til pigerne var ude.

    Når jeg engang bliver gravid igen, ved jeg ikke hvad jeg vil. Aborten endte med at jeg tabte meget blod og blev hastet ind på operationsstuen til fuld udskrabning. Det var skræmmende. Derudover har jeg god gavn af lattergas som smertestillende og jeg tror sgu ikke at jeg ville klare mig lige så flot uden, for at være ærlig.

    Men måske jeg har modet, når jeg engang skal igennem en 4. fødsel. For tror at den næste fødsel kommer til at blive på hospitalet også.

    1. Heldigvis lyder det som om hospitalsfødsler er helt fine for dig 🙂 I min verden handler det ikke så meget om fødestedet, men om den indre ro man kan opnå. Hvis du opnår den på hospital, tænker jeg, at det er helt fint at du føder der 🙂 Særligt med din blødningshistorik in mente.

  23. Al respekt for dem som vil og tør, jeg bor i Holland hvor 80!! af alle fødsler foregår, eller rettere starter i hjemmet.

    Personligt valgte jeg at føde på hospitalet, men endte med at blive sat igang pga højt blodtryk (begge gange) og er meget glad for at jeg var på hospitalet begge gange, for den første måtte ud med hård kop, og min anden fødsel var traumatisk idet veerne forsvandt halvvejs og min søn var uden ilt i 7min og røg direkte i kuvøse. Havde jeg valgt hjemmefødsel, havde jeg ikke haft børn idag….

    Så personligt ville jeg ikke turde, såfremt jeg skulle have et tredje barn.

    1. Kære Nat,
      Når en fødsel sættes igang er den kompliceret fra det sekund man begynder og hjemmefødsel kan derfor ikke anbefales, så i forhold til hjemmefødsler/hospitalsfødsler er dine fødsler i virkeligheden ikke relevante, fordi igangsatte fødsler altid (!) bør foregå på hospital 🙂

  24. Lidt sjovt at læse, fordi jeg kan huske din, vist nok første hjemmefødsel som studerende. Det var da jeg fødte min mellemste datter okt. 2008. Siden har jeg fået en mere, en datter på 4,8 kg. Og holder stadig på, at hjemmefødsel er vejen frem. Den tryghed der ligger i den afslappede atmosfære + fraværet af sygeliggørelsen giver rammen til perfekte fødsler.

    1. Waaaauw, jeg husker (selvklart) “mine” mange første hjemmefødsler – hvis i virkeligheden ikke alle. Du var megasej! Og tillykke med din store, lille datter.

  25. Jeg var også ret lun på en hjemmefødsel men da manden var meget imod det så valgte jeg sygehuset. Med tanke på at nr. 2 så måske kunne blive hjemme.
    Det blev desværre med vandafgang uden veer så det blev med vedrop der endte på max samt epi. Det blev dog en vaginal fødsel efter knapt 14timer på fg. En pæn af tiden kom personalet kun når ctg eller vedrop skulle ændres på. Ikke meget vejledning grundet travlhed.
    Fysisk ikke noget som leder tanken hen på en hjemmefødsel og jeg har også efterfølgende fået konstateret leiden v mutation og så vidt jeg ved anbefaler de så hospitaler.
    Jeg ville ønske at forholdene på sygehuset blev bedre så man også der ville kunne få nærheden og omsorgen som jeg ser som hjemmefødsel store fordele

    1. Kære Karen,
      Det lyder som om du har ramt fødegangen på en usædvanligt travl dag. Jeg håber at din næste fødsel, vil bære præg af jordemødre som har lidt bedre tid til nærvær, omsorg og godt jordemoderarbejde 🙂

      1. det er jeg sikker på at det var. Der står travlhed som begrundelse i journalen for at vedroppet først blev sat i værk et par timer efter ankomst på Fg.

  26. Jeg fødte for første gang i december og ville så gerne have født hjemme, men det kunne jeg desværre ikke få lov til pga GBS tidligt i graviditeten. Øv! Dog ville ieg have endt på hospitalet alligevel, fordi bebsen stod skævt og det trak ud til sidst. Jeg satser på en hjemmefødsel næste gang 🙂

    1. Jeg krydser fingre for dig. Og altså, som du skriver, så kan man jo ikke planlægge at føde hjemme, men planlægge at forsøge 🙂

  27. Hej Cana. Overvejer selv at den førstfødte skal fødes herhjemme, men skal lige overtale faren (og blive gravid haha).
    Kan du fortælle lidt om det praktiske? Hvordan forbereder man sig (skal man ud og købe f.eks. badekar m.v)? Og sviner det ikke helt vildt med sådan en fødsel? Orker man rengøring og vask af lagner m.v. med en lille ny baby?
    Undskyld de muligvis dumme spørgsmål (og hvis du har svaret tidligere). 🙂
    Og tak for en skøn blog btw
    KH Pernille

    1. Kære Pernille,
      Jeg tænker at jeg laver et praktisk indlæg om hjemmefødsler engang i fremtiden. Indtil da, vil jeg kort skrive, at det er op til den enkelte familie, hvad de ønsker. Svineri er der sjældent noget af – jordemoderen rydder det meste op, så alt ligner sig selv når hun går 🙂

    2. Man får en liste fra hospitalet over hvad man skal have klar. Og ca omkring uge 36-37, kommer din egen jordemoder hjem til dig/jer og gennemgår listen med dig, og snakker fødslen igennem 🙂 sådan er det i hvert fald i København..

  28. Hej Cana, tak for dine gode indlæg. Personligt ville jeg helt fra starten af føde hjemme, men min jordemoder frarådede mig det!!? Hun syntes det var en dårlig ide 🙁 Jeg boede på daværende tidspunkt i KBH og blev fulgt af JM på Frederiksberg. Jeg var kun 26 og i mega god form. Ingen komplikationer under graviditeten. Jeg endte med en “styrtfødsel” og fik presseveer hjemme med fuld panik i taxaen på vej til Riget midt om natten hvor jeg blev mødt af en tom reception og helt ukendte mennesker. Nåede ikke engang ind på en stue, men fødte i modtagelsen. Ville ønske min JM havde lyttet til mit ønske om at føde hjemme. Næste gang skal jeg føde i Norge og håber de her ved lidt mere om hvordan man undgår “revner”, sådan som jeg har hørt at norske JM ved mere om end danske. Held og lykke til alle med hjemmefødsler! I er for seje

    1. Sikke dog en voldsom fødsel du må have haft. Det er selvfølgelig svært for mig at kommentere på din jordemoders udmelding, da jeg ikke ved hvorfor hun fraråder dig hjemmefødsel – ét eller andet, må hun have tænkt.
      Mht bristninger, så ja! De norske jordemødre er i mange tilfælde endnu mere opmærksomme på at hjælpe og guide den fødende i den allersidste del af pressefasen, som er afgørende for at mindske bristninger 🙂

      1. Hej Cana
        Vil du måske en dag skrive et indlæg om det? Altså hvordan man undgår bristninger, om man selv kan gøre noget for at undgå det, hvad man skal være opmærksom på og så videre?
        For jeg vil bare SÅ gerne have georgine nogenlunde hel tilbage på den anden side af fødslen 😀

        1. Det kan du tro jeg vil. Det bliver måske ikke lige med det første, men det er et super emne, som jeg klart vil tage op 🙂

  29. Dejligt indlæg! Vi havde planlagt en hjemmefødsel med vores søn, der nu er 5 mdr (første barn). Min ven (som selv har oplevet en hjemmefødsel fra mandens perspektiv), overtalte mig til det. Jeg valgte det fordi jeg synes det lød mere stille og roligt end hospitalet, og tanken om at have den samme jordemoder under hele fødslen, og så få besøg igen nogle dage efter, var tillokkende. Dog havde jeg nok misforstået det med, at de altid sender en jordemoder i en 12-timers vagt. Vi nåede nemlig at have 3 forskellige, da der var vagtskifte kl 23.15 og 7.15 (aktiv fødsel startede kl 17.30).
    Vi endte på hospitalet pga vesvækkelse og langvarig vandafgang, men jeg er stadig glad for at vi var hjemme det meste af tiden, 23 timer ud af 25. Det blev ikke som jeg havde forventet, og det var mega ubehageligt at køre med Falck fuldt udvidet og med veer, heldigvis var det kun 3 km – men alligevel vil jeg altså gå efter en hjemmefødsel igen næste gang! For miljøet herhjemme var bare SÅ meget mere behageligt for mig. Bare en lille hilsen fra en “mislykket” hjemmefødsel, som absolut ikke har skræmt mig fra konceptet 🙂

    1. Forskellen: hjemme var der hyggeligt, jordemoderen var hele tiden hos mig, og sengen var stor nok til at min mand kunne sidde/ligge der sammen med mig. Jeg brugte også meget tid på at sidde på gulvet i skrædderstilling. Og følte mig tryg.
      På hospitalet var sengen smal, min mand sad på en briks et godt stykke fra mig, der var grimt (synes jeg), jeg var bundet af CTG og drop, så jeg endte på ryggen, jordemoderen gik ud for at ordne nogle papirer. Jeg følte mig ensom og fanget.

    2. Hvor er det dejligt at læse, at du, til trods for overflytning til hospital, havde en god oplevelse med at have planlagt hjemmefødsel 🙂

  30. Tak for nogle gode indlæg!
    Jeg fødte selv hjemme (første fødsel) og jeg er så glad for mit valg, for alt var trygt og roligt, og min kæreste kunne være med på sine egne præmisser og jeg sad mest bare i vores badekar hele tiden:-) Det var skønt. Kh Camilla