It’s time to show it of – again. 

førefterswiss
Maveskindet bliver luftet endnu engang. Venstre: Før. Højre: Efter.

Et indlæg udgivet i samarbejde med Swiss Clinic

Det er nu fire uger siden jeg startede projekt lad-os-se-om-de-strækmærker-kan-blive-pænere. Altså, det er fire uger siden jeg begyndte at bruge Swiss Skin Renewal. Jeg er blevet ret gode venner med det og jeg har – fraset et par enkelte aftener med rødvinshygge og alt for sen sengetid – været flittig til at få rullet og smurt mit maveskind hver eneste aften.

Resultatet taler på mange måder for sig selv. Også selvom jeg tilsyneladende har taget billederne i lidt forskelligt lys, men bær over med mig – en iphone i strakt arm, er hvad jeg har haft at gøre med. For ovenikøbet at gøre alting fair overfor før-billedet, spiste jeg i går en halv pizza og 370 gram bland-selv-slik. Bare for at nedgøre min hjemmetræning af de syltede mavemuskler totalt. Mine strækmærker ER blevet pænere. Farverne er blevet mere ensartede og de ses ikke så tydeligt mere, som de gjorde før. Når det kommer til hudens elasticitet, har jeg noget sværere ved at mærke den store forandring. Elasticiteten, som jeg i mit stille sind havde håbet, ville være forbedret nu. Der er stadig en god omgang bolledej på maven.

Men men men, Rom blev ikke bygget på en dag og status er altså, at jeg i dag ser bedre ud i bikini end jeg gjorde for fire uger siden. Særligt når jeg står stille og ingen opdager at den pæne(re) hud blævrer lidt. Derfor håber jeg på, at et par uger endnu, alligevel vil kunne gøre forskellen og hjælpe min hud til også at føles strammere, så jeg også er pænere i bikini, når jeg er i bevægelse. For eksempel imens jeg løber sportsagtigt langs vandkanten – as if that’s gonna happen, ha ha – men så imens jeg løber mod iskiosken eller danser rundt i en boogie-woogie med en dreng på hver arm.
Indtil videre, efter kun fire uger, er min hud pænere og jeg synes ikke længere den skriger strækmærkealarm så voldsomt, som tidligere. Det virker altså, det her! Angiveligt skulle Swiss Skin Renewal kunne en hel masse mere, som jeg ikke har testet. Noget med for eksempel at afhjælpe pigmentpletter (som jeg forøvrigt også godt kunne være forfalden til at prøve, hvis mine graviditetspigmentplamager ikke forsvinder af sig selv henover sommeren), rynker, cellulitis og ujævn hud.
Hvis nogen af Jer, skulle have fået lyst til at give det et forsøg med at opnå vedvarende pænere hud, så har jeg fået lov til at dele en rabatkode med Jer, så I netop nu kan spare 100 kroner på det eksklusive hudplejekit. Og altså, hvis man er ked af sin hud, så synes jeg bestemt det er pengene værd.Det er super nemt at have med at gøre og hos mig har det i hvert fald gjort en tydelig forskel i min huds udseende.

IMG_1258IMG_1257

Swiss Skin Renewal koster 820 spir og kan købes lige HER 

… Og så kan jeg anbefale at kombinere det med noget opstrammende undertøj, som det jeg har på (og som I kan finde) i indlægget HER

Skriv din kommentar

Kommentarer (7)

  1. Det er altså en misundelsesværdig mave du har dig dér, uanset graden af elasticitet. Og jeg er samtidig super interesseret i, hvorfra du har den lækre blonde-bh!
    Ultimativt er det vigtigste, at du selv er glad for din hud 🙂
    Knus

    1. Nej, ikke spor. Det føles lidt på samme måde, som når man børster sand af tæerne efter at have været på stranden. Det “kradser” lidt, men gør ikke ondt. I hvert fald ikke på mig 🙂

  2. Smukke Cana:-)
    Tusind tak for en vidunderlig blog. Den skiller sig virkelig ud og jeg griner højlydt med varme i maven når jeg læser dine indlæg. Tak fordi du er en rigtig kvinde der står ved dig selv. Jeg er selv mor til en pige på snart 7 mdr og har også en mave der ikke var der før……;) nogle dage er den der bare andre dage tænker jeg nå nu må den væk. Men hvordan og hvornår når man nu spiser 5 kg slik og kage om ugen nærmest:) jeg burde få et sponsorat for mit engegament på kagefronten. Det er bare så rart når man er træt hehe.
    Tak for at vise uperfektheden som det mest perfekte.
    Mette<3

  3. Hej Cana!
    Jeg ved det godt at indlægget er 3 år gammel, men jeg er spændt på om du stadig bruger Swiss Skin Renewal? Og egentilg om der er stadig resultater og om de holder? Jeg overvejer nemlig at købe sådan et sæt men er i tvivl om det kan betale sig især til strækmærker som er 6 år gamle… 🙂

  4. Jeg mangler noget saglighed. Det virker ! Hvad virker? Hvad er det produktet du har brugt, skulle have gjort ved din krop? Kollagen opbygning? Var der en vejledning til før og efter lyssætning? Eller handler det er i virkeligheden mere om dit samarbejde og sponsorpengene fra Swiss Clinic? Også bemærkelsesværdigt at der ikke et eneste sted står, “men nu er hudtyper jo forskellige, så det er ikke sikkert at det virker for dig”. Det havde sgu da i det mindste peget i retning af at du er ærlig og dit ansvar bevidst. At forsøge at pakke produktsalg ind i relaterbare historier om pizza og bland selv slik er sgu en klam måde at lave reklame på.