Børnecitater #3

 

Børnecitater er noget af det bedste der findes og herunder er nogle af de guldkorn som jeres børn er kommet med – og som I venligt har sendt mig i min indbakke på min facebookside. TAK <3


 

Skærmbillede 2015-12-02 kl. 21.07.52

 

“Av, av mor! Jeg får ondt i ørerne, når du siger nej”

 

 

Signe, 4 år: “*suk* min mor er bare så stresset for tiden”
Pædagog: “Nå da, Signe, ved du hvad det betyder at være stresset?”
Signe, 4 år: “Det er når mor ikke kan nå alt det som mor gerne vil nå” 
Jannie, 5 år ser op og udbryder: “Så kan hun sgu da bare tage en stige!”

 

 

Lærke sidder og roder i mit skab, finder en deo frem og spørger: “Hvad er det”? Jeg siger: “Det er én mor bruger, så hun ikke lugter af ged” Lærke finder dernæst en rensecreme og siger: “Er det så til når du lugter af får, mor?”

 

 

Min datter på to skal i seng og skal have ny ble på. Mig: ”Simone, kom lige og få ny ble på” Simone: ”Hør lige her trunte!” Mig, halvt grinende: ”Øh ja?” Simone: ”Jeg bliver så træt, når du siger det til mig!”

 

 

“Mor, det ville altså være smart hvis vi ingen ører havde. Så kunne vi lege hele dagen, uden at skulle høre efter de voksne”

 

 

Mit ynglingscitat fra min søn på nu 13 år, kom for et par år siden, en dag hvor en diskussion mellem min mand og mig, gik lidt højt:
Far lad vær med at skændes med mor, du ved hun får jo alligevel ret!” 

 

 

På grund af pladsmangel deler min mand og jeg værelse med Simone på 2 år. Hun må have kaldt på mig et par gange en morgen uden jeg har hørt det, for lige pludselig lyder det fra hendes seng: ”HALLO SØSTER! Skal vi stå op eller hvad?”

 

 

Vi sidder og spiser aftensmad og jeg siger gentagne gange til min datter på 5 år: ”Nu skal du altså spise din mad med gaflen og ikke med fingrene” Da hun kigger på mig og svarer: ”Mor, hænderne er da naturens gafler”

 

 

Jeg arbejdede engang i en børnehave. Børnene havde en tendens til at sige, hvis de havde ens tøj på eller det samme i madkassen; “Så kan vi lege sammen” En dag overhørte jeg nogle piger: “Min mor bestemmer derhjemme“, siger den ene. Den anden: “Det gør min mor også“. Hvorefter de udbryder i kor; “Så kan de lege sammen!”

 

 

Jeg arbejdede som aupair i Australien, og havde været på udflugt med den 4-årige, jeg passede. På vej hjem sagde jeg til ham, at jeg virkelig syntes, at det havde været en hyggelig dag med ham. Drengen vælger at svare “Yeah, yeah, just rub it in my face!

 

 

“Mor! Du skal holde op med at synge. Fuglene kan ikke li’ det!” 

 

 

Min dreng kommer hen til mig med noget i hænderne.

”Hvad har du der?”

”En edderkop” svarer han, men da han åbner hænderne er den væk.

”Hov, den fløj” siger han.

Som den kloge voksne, siger jeg ”Ej, edderkopper kan da ikke flyve”

Hvortil drengen svarer ”Joda! Det var jo en fugleedderkop”

 

 

Far til Theodor: “Jeg er Gud” 
Mor til dem begge: “Det kan godt være far er Gud, men det er mig der bestemmer, her i huset”
Theodor til os begge: “Ja… Far er Gud, men mor er hende der skælder ud!!!” 

 

 

Sofie på otte år, gider ikke at vente på sin mor og kan ikke forstå at ting tager tid, så jeg beder hende have tålmodighed. “Tålmodighed er noget lort!” svarer hun.

 

 

Mig: “Kan du ikke for én gang skyld sætte dig stille ned på din numse?!”
Uffe: “Nej! Det har jeg faktisk prøvet engang henne i børnehaven!”

Skriv din kommentar

Kommentarer (1)

  1. Ude at handle kedelige ting da barnet var lige omkring fire år, og det er bare ikke sjovt – “kom, lad os smutte fra den her bolchebutik”. Moren blev helt mundlam, men vi gik