Om en ny hårfarve med nyt to-trins hjemmefarvekoncept og en konkurrence

hårfarve1
Morgenhår og pokerfjæs. Billeder af mig – uden styling – før og efter farvning af håret.

Et indlæg lavet i samarbejde med Vidal Sassoon 

Da jeg fortalte min mor, om min mission om at komme mine grå hår til livs, prøvede hun sødt at sige, at jeg da næsten ingen havde; at ingen så dem. Talestrømmen blev dog hurtigt afbrudt af min mand, som indskød ”JO, der er altså totalt mange. Det er virkelig let at se.”

Helvede og patter! Det værste er, at han har ret. Totalt og aldeles ret. Der var mange.

Nu, not so much.

Jeg har nemlig bevæget mig ud i hjemmehårfarvningens kunst – og jeg må sige, at resultatet er forbløffende godt. Ingen ufarvede pletter eller værre, mørke skjolder langt ned i panden. Bare rigtig fint, glansfuldt, mørkt hår.

IMG_0079

Med Vidal Sassoon Salonist var det en fest at farve håret. Mit farveforløb var nogenlunde sådan her:

Dag 1) Allergitest – en lillesmule farve blandes og påføres indersiden af armen og skal så sidde i cirka 45 minutter inden det vaskes af. Jeg glemte selvfølgelig alt om min farveplet, efter de 45 minutter, så jeg rendte rundt med den et par timers tid, inden farven blev vasket af. Ingen allergi; heller ikke ved overeksponering. Tjek.

Dag 2) Være helt sikker på, at allergi ikke opstår. Tjek.

Dag 3) Have lidt for meget om ørerne og glemme at det var i dag, jeg ville farve hår. Pis.

Dag 4) Hårfarvningsdag. Pakke ud, genlæse vejledning, blande hårfarve. ”Cirka ¾ af den blandede farve appliceres i hårrødderne” efterfulgt af en fin tegning over, hvordan man, med den medfølgende – og i øvrigt ret tjekkede – pensel, nemmest gør det. Ja flot, tænkte jeg – jeg får jo aldrig brugt så meget hårfarve. Men bum bum bum, ¾ blendede så fint ind i min hårbund.

Vente 20 minutter – for eksempel udmærket tid til at google fødselsdagsgaver til manden. Blande den sidste fjerdedel hårfarve med den særlige serum, hvorefter den serumopblandede farve påføres ”længderne”. Og der må jeg sige – det var et farvespild af dimensioner til mit korte hår. Jeg sjaskede håret ind i hårfarve og alligevel var der virkelig, virkelig meget tilbage i skålen da jeg var færdig. Så altså, der er farve nok – formentlig også hvis man har en fuldblods hestemanke, et godt stykke ned under numsen. Vente 10 minutter – for eksempel udmærket tid til at have krise over, at google på ingen måder hjælper, til at blive i stand til at  vælge gave. Vaske hårfarve ud. Få hungrende lyst til piña colada i sekundet den medfølgende conditioner åbnes – sjældent har jeg dog været SÅ tæt på lige at smage bare en lillesmule. Tørre hår og glædes over at farven sidder i håret og ikke på huden.

Dag 5) Have totalt optur over ny hårfarve OG komplet fravær af grå hår. Jeg er vild med det!

IMG_0086

Det var altså virkelig, virkelig nemt at have med hårfarven at gøre og jeg synes resultatet er blændende – også selvom jeg stadig får lidt et chok hver gang jeg ser mig i spejlet og mit hår er blevet et par toner mørkere, end jeg de seneste mange år har været vant til.

Hvis du også kunne tænke dig at prøve den nye farveserie fra Vidal Sassoon, kan du netop nu vinde den her hos moi! Si señoritas, det er konkurrencetid på mortilto.dk. Jeg udlodder i alt 3 valgfri Vidal Sassoon Salonist hårfarver – det eneste du skal gøre for at få fingre i dem er, at skrive en kommentar herunder, gerne om hvorfor du gerne vil vinde.

Jeg glæææææder mig til at læse alle Jeres svar og jeg vil sirligt udvælge de tre sjoveste/ærligste/sørgeligste/sødeste – eller måske trækker jeg lod. De tre heldige vindere annonceres her på bloggen senere på ugen. Pøj pøj.

Skriv din kommentar

Kommentarer (38)

  1. Vil gerne vinde så jeg ikke behøver stå og bakse med de der besværlige almindelige hjemme farver 😀 Også skal jeg lige høre, dine briller! De er så fede, nu bliver jeg nød til at høre hvor de er fra ?

  2. Først vil jeg lige sige tak for en fantastisk blog, den får mig ofte til at trække på smilebåndet 🙂
    Jeg er mor til 3 og læser til sygeplejersker, og tro mig jeg kender alt til grå hår

  3. Tusind tak for en fed og hudløs ærlig blog.. Du formår virkelig at minde mig om at man ikke skal afvige fra den man er. Både med fejl og mangler.. Jeg er lige blevet mor for anden gang. Første gang fik jeg min dejlige søn og nu er jeg blevet velsignet med en lige så dejlig datter.. Og da vi snart skal holde barnedåb ser jeg det som værende en god grund til at få opdateret parykken lidt.. Og især efter at jeg har lader mit lange hår stå uberørt hen under hele graviditeten, så jeg er ikke så begejstret længere for en halv meter lange udformninger. Og det skal siges at da jeg er lyshåret vil jeg rigtig gerne af med den klassiske leverpostejsfarve som er ved at overtage toppen af juletræet.. Så jeg vil læne mig tilbage og håbe på at blive én af de heldige vindere.. Ellers går det nok.. Kæmpe knus herfra til dig og din familie

  4. Det vil jeg da super gerne vinde! 🙂
    Jeg er ved at gro mit hår ud igen efter at have mistet mere end halvdelen af det pga nyligt konstateret stofskiftesygdom. I øjeblikket har jeg halvlange tjavser og ellers strithår, som jeg sirligt arrangerer hver morgen..!! 😀
    OG sidst men absolut ikke mindst, så er jeg ved at gro min familie en dejlig lillebror :heart_eyes: – så jeg tænker, at når han er kommet ud til sommer, så trænger jeg big time til den helt store hårtur :flushed:

  5. Den hårfarve må jeg da vinde! Er selv lige blevet mor, (8 uger siden) og mit hår er ikke blevet farvet, siden jeg blev gravid. Har desværre måtte stoppe med amning pga smerter og har kæmpet min kamp, men nu opgivet

    1. Hov fortsætter her… Hele min besked kom ikke med.

      Jeg prøver at se fordelene ved at jeg ikke ammer. En af dem, er at jeg kan farve hår igen 🙂 (og drikke vin)
      Grå hår, som jeg ikke troede jeg havde, er kommet frem. De lyse reflekser i håret er næsten vokset ud, men kønt er det ikke. Så håret vil blive glad for en farvning og det vil mor her også 😀

  6. Har en basse der er over alt, i alt og rejser sig op af alt – det gir både grå hår og dårlige nerver 😉 OG med en bule rigere i bilen (ups!!!) OG en fartbøde (til manden!!!!) er der slet, slet ikke penge til farve besøg hos frisøren :-/ Så er klart en god kandidat 😛

  7. Jeg ville ELSKE at vinde sådan én!

    Min mand sagde lige før jul, at nu blev jeg nødt til at farve hår, for han havde lige forvekslet mig med hans MOR et øjeblik – og det var ikke et enkelt tilfælde!
    Så farvede jeg det med en billig rød én dagen inden jul, så jeg kunne have en flot, rød manke på dagen… og endte med lilla hår – ligesom hans lillesøster på 15. Fedt.

    Long story short; mit hår trænger til at blive farvet – og ikke med en lortefarve!

  8. Det skal jeg da vinde, fordi jeg klippede håret helt kort i november, da det var blevet tyndt og pistent efter graviditet og amning.. Er super glad for mit korte hår, men nu kunne det godt trænge til at blive frisket lidt op med en klat farve.. OG fordi min søster plukkede det første grå hår af mit hoved for et par uger siden.. I en alder af kun 26!?! Gisp!

  9. Jeg vil rigtig gerne vinde til min veninde! Hun ville gerne have farvet håret mørke rødt, men endte med at blive gulerodsfarvet – hun havde en kant, der var neon orange, rundt om hele hovedet. Da hun så ville farve det igen, købte hun samme farve, men det hjalp ikke, så jeg tænker, at hun skal prøve den nye hårfarve 🙂 Og ovenikøbet fandt min veninde så ud af, at det var en permanent farve, som hun havde købt, så mere pinligt bliver det ikke 😉 haha

  10. Som den “heldige” lillesøster til 2 brødre med utroligt flot mørkt hår, har jeg fået lov til at få den gode “kommune møder leverpostej”. Kunne det være mere kedeligt? Jeg er ikke sikker… Så, jeg skal da have fat i en omgang hårfarve, så ingen bliver et sekund i tvivl om, at jeg rent faktisk er i familie med de to (meget) ældre brødre! Derudover træner jeg 6 gange i ugen (fordi jeg skal deltage i et løb) og arbejder fra 15-23 på et lager, 5 dage i ugen, så jeg ser aldrig nogen venner/veninder i min fritid. Lidt wellness kunne være et godt plaster på såret – både for den hårde træning og for det manglende sociale liv!

  11. Uha husker ikke hvornår jeg sidst har farvet hår. Og ja de gråhår er godt på vej. Her er det ikke manden men min datter på 5 der gør mig opmærksom på de mormor hår jeg har fået. 🙂

  12. Jeg vil gerne vinde fordi jeg i går var til frisør og det første hun sagde var: er det meningen at dit hår skal have to farver? Og nej det er det ikke 😀 Hun prøvede dog at redde den ved at sige: Det ligner jo lidt det der ombre som er så morderne, bare omvendt. Hmpf jeg har brug for hårfarve

  13. Jeg vil gerne vinde, fordi mit hår efter to graviditeter, med tilhørende amning og hårtab, nu trænger til en opfriskning og jeg er lidt ude i at farve mit ærke(forstads)danske kommunefarvede hår kastanjefarvet! Forandring fryder – og jeg ligner pt. en hårdt opvredet karklud.

  14. Håber virkelig at det bliver mig der vinder en gang hårfarve. Er for det første ikke blevet farvet siden før jeg blev gravid med den sidste som snart bliver 4 år. Jeg er studerende på SU, så har ikke lige råd til et besøg ved frisøren, og så er jeg blevet indvaderet af grå hår, og det bliver kun værre og værre for hver dag der går. De er især synlige pga mit mørke hår, og så har de valgt at placerer sig omkring mit pandehår og ved tindingerne. :grinning:

  15. Jeg har en søn på snart 21 mdr. og har siden jeg blev gravid haft den samme frisure som du havde før – en knold oppe på hoved uden meget kærlighed eller pleje. Jeg er ret træt af den, men er ikke lige så sejt som du er og vil gerne begynde med at ændre farven før det hele bliver (måske) klippet af 😉 Kunne forestille mig at skifte min dejlige leverpostejsfarve med en mørkere bruntone… eller jeg bliver helt tosset og farver det hele rødt igen – ligesom da jeg var 16 og en lille hippie 😀

  16. Uh jeg vil gerne vinde 🙂 eller dele en portion med en anden kort håret 🙂 er kort ligesom dig, og går pt hjemme pga dum dum cykel ulykke på monster vild sindsyg og alt for glat på vores lille, vi salter ikke små veje på landet, vej 🙂 hvis man ikke ka dele så pyt så vil jeg gerne vinde en hel og få en dejlig farve og især glans tilbage i mit korte hår

  17. Åh, hvor ville det være sindssygt lækkert at vinde sådan en farve!!

    Jeg var rødhåret i flere år, indtil sidste år, hvor jeg flyttede for mig selv, og derfor ikke havde råd eller mulighed for at farve hår hver 2. måned – Så jeg farvede det over med brun.. Nu har jeg ikke farvet det i et stykke tid, så jeg har sådan en dejlig leverpostej/lysblond 4 cm’s udgroning, og brunlig røde spidser.. Kontrasten får min udgroning til at se grå ud. Min kæreste spurgte mig endda, om jeg var ved at blive gråhåret for nylig..! SÅ, nu vil jeg gerne prøve denne farve, fordi det er så smart det med hovedbunden og det resterende hår – især når mit nu er 3 forskellige farver!

  18. Jeg vil virkelig bare gerne vinde, fordi jeg er så træt af min hårfarve i øjeblikket. Jeg er naturlig blond, men mit hår har så mange både blonde og rødlige nuancer i øjeblikket, at det nogle gange nærmest ser ud som om, det er farvet forkert – eller at det er en farve, der er vasket halvt ud. Det ville derfor være skønt, at have mulighed for at farve det en lille smule lysere – og samtidig få en lidt mere ensartet farve i hele håret 🙂

  19. Jeg vil gerne vinde fordi jeg siden mine tidlige 20’ere har haft grå hår og kastet mange penge efter hårfarve og frisører… 🙂

  20. Jeg er på barsel med mig nr 2 barn på under to år, jeg er ikke blevet ordentlig forkælet siden 2012.
    Jeg har behov for selvforkælelse

  21. jeg vil gerne finde fordi, jeg også har irriterende grå hår, øv. Jeg syntes de hjemme farver jeg har prøvet, netop giver mørke render i panden og nakken og som det lille svin jeg er, også kan give rigtig mange pletter andre steder i huset ( dog mest badeværelset)

  22. Jeg kunne hammer godt tænke mig at give mit hår lidt nyt liv. Som dig er jeg på barsel for 2.gang og har derfor 1) evig barsels – knold, som 2) ser forfærdelig ud med den store udgroning der eksisterer, foruden de 3) store trætte “jeg sover knap 5 usammenhængende timer i døgnet” poser under øjnene! Gisp! Nyt hår, jeg takker

  23. Oh, my! Jeg har fire uger (præcist) til termin idag med babydreng nr. 2, og mit hår har som følge deraf anlagt en meget ufrivillig ombre, da jeg heller ikke har været ved frisør i 2,5 år. Min egen mørke hårfarve (som jeg egentlig godt vil have), har tabt al pigment i resterne af gammel hårfarve i nederste halvdel, så det nu fader ud i en (not so) pretty orange. Jeg ville elske at have hårfarven parat, til når baby snart er ude, og jeg igen råder over eget hår!

  24. Hej Cana

    Meget flot resultat!
    Jeg er død-misundelig.
    Lige fyldt 30 og har allerede grå totter – flere end min mor som farvet sine 8)!
    Er gymnasielærer og trænger sådan til et boost af fornyelse og ungdomlighed!! Er sikker på det vil påvirke kemi-undervisningen og hey – vi kan lave tema om hårfarve :D!

    Kærligst Lene

  25. Åh det kunne jeg godt drømme om – har tidligere forsøgt at lysne mit hår selv, med det resultat at det blev rødt – hver gang…. Måske man skulle forsøge en mørkere farve denne gang.

  26. Fordi al energi går på at balancere “manden bygger lige selv ny 1. sal mens han stadig passer sit almindelige job”, mor sørger lige for alt til familie og børn og hendes eget job med vagter på alle tider af døgnet (hurra for nattevagter og super søde bedsteforældre

    1. Og blev desværre lige forkortet…
      summa summarum: det ville hjælpe hvis leverpostejen blev skiftet ud med Marilyn M.

  27. Har ligesom dig lige klippet alt mit lange hår af.. Drømte også om farvning, men var gravid.. Det er jeg siden i søndags ikke mere, (lille fin pige), og da amningen ikke rigtig fungerer, kan jeg vist snart godt trøste farve alligevel..

  28. Hej Cana
    Og du ser bare hammergodt ud med din nye hårfarve 🙂
    Jeg ville bare SÅ gerne vinde sådan en omgang 😉 Jeg har en meget sjov fritz lige nu, da jeg er blevet bilateral ci opereret i september måned, så håret omkring mine ører er ultra kort, mens det andet er langt 🙂
    Yderligere, ja, så har min frisør forsøgt at farve mit hår, mange gange, men det holder ikke rigtig på farven? Så det nye fra Vidal Sasson burde/kunne måske gøre mit hår lidt mere spændende 🙂
    Kram fra mig

  29. Fordi jeg snart skal starte på job efter endt barsel, og gerne vil have skiftet den naturlige (og kedelige) leverpostej-farve ud med en smart brun nuance 🙂