Om at begræde det ansvar vi har frataget vores mænd

I dag, d.8.marts 2015.

IMG_7497[1]

 

(Billedet er gammelt og taget fra indlægget HER, hvor jeg i dén grad spillede med mine barselsmuskler!)

Jeg vågnede, uden vel egentlig rigtigt at have sovet. Sådan er det nu engang når man har en syg baby, som jeg så flot har bebyrdet Jer med de seneste par dage. Status quo på at blive rask. Man kunne også sige, at der sker ikke en skid. Han er bare møgsløj den bette. Men for at holde kampdagen i hævd, overlod jeg vores syge baby til Thomas og startede dagen med at klippe hæk, sgu! På den aggressive kampagtige måde. Hækken var nemlig ikke blevet klippet længe. Meget længe. Den slags gør vi ikke så meget i, her i Familien Buttenschøn. På den front gør vi det ikke så meget i kønsroller herhjemme. Der findes hverken mande- eller kvindeopgaver. Bevares, jeg styrer vasketøjet, men det er udelukkende fordi jeg – trods af og til lidt manglende finesse – har en bedre føling for hvornår tøjet (særligt mit eget tøj) skal finvaskes. Okay, jeg står også for madlavningen. Fordi jeg – trods min komplette autonomi overfor opskrifter – har en bedre føling for at lave mad end min bedre halvdel. Og jeg kan lide det, ikke mindst.
Opgavefordelingen sker ikke på grund af vores køn, men på grund af vores interesseområder. Mest af alt ligger både Thomas’ og mine interesser langt fra husholdningens opgaver, så dem forsøger vi at minimere, for at gøre ting vi hellere vil. For det kan vi. Det kan de fleste i vores land. Og selvom vi kvinder – i hvert fald i de kredse jeg begår mig i – ofte kan begræde, at vores mænd ikke tager nok ansvar i hjemmet, så tror jeg altså at det skyldes os selv. Os og vores behov for kontrol. Tingene skal gøres på vores måde. Så frigjorte og selvstændige er vi nemlig blevet. Jeg er i hvert fald. Tøjet skal vaskes som jeg synes og det ville derfor være hul i hovedet – og desuden en værre omgang dobbeltarbejde – at forsøge at få min mand til at gøre det my way.
Hjemme hos os tænker vi ikke så meget over vores køn. Jeg gør i hvert fald ikke. Kønsrollerne i Danmark er udviskede, på godt og ondt. Vi kræver mere. Både af os selv og vores partnere.
Vigtigst tror jeg det er at spørge og lytte. ”Hvordan kunne du godt tænke dig det skulle være? Hvad har du brug for?”
Så langt er vi i vores samfund. Vi har opnået så meget af det kampdagen gik ud på, og nu – tænker jeg – giver det ikke længere mening med en kvindekampdag i Danmark. Vi skal droppe kønskampen og i stedet anerkende hinanden(s forskelligheder) og vise vores ligeværd. Jeg stemmer for en menneskekampdag i stedet – for værdighed i det enkelte menneskes liv. Fra toppen af samfundet til bunden. Vi er alle lige. Det bør vi i hvert fald være.

Skriv din kommentar

Kommentarer (12)

  1. Jeg er ingeniør. Min kæreste uddanner sig indenfor IT. Jeg samler møbler, reparerer cykler og ordner havearbejde, og samtidig køber jeg ind, laver mad, gør rent og vasker tøj. Desuden er jeg kvinden i forholdet.

    Min kæreste er også Crohn’s patient og effektivt handicappet på 2. år. Han hader det. Jeg er ikke i tvivl om, at når han engang kommer ovenpå igen vil han kæmpe for at tage sin del af byrden. Han sørger for det administrative som at betale regninger, lægge madplaner og lave aftaler for os begge, når jeg styrter rundt som en hovedløs høne. Desuden finder han fede serier vi kan se sammen på Netflix.

    Jeg synes det er enormt vigtigt, at jeg ikke fratager ham det, der får ham til at føle sig til rette med sit køn, ligesom han gør en ufattelig indsats for at få mig til at føle mig tilpas i min egen hud.

    Bottom line: han er nice.

  2. På de fleste hjemmefronts-områder er jeg enig med dig i, at kampen skal gøres til en lige kamp for begge køn. Det gælder faktisk også øremærket barsel til mænd og at HVIS vi skal have værnepligt at den i så fald skal gælde begge køn.

    1. Hov – og så kom resten ikke med! Nå. Men der er øvrige områder hvor det stadig i høj grad giver mening med en kvindekampens. Eksempelvis i den slags moderne kvindehad, hvor meningsdannere eller andre personer der ytrer sig offentligt og tilfældigvis også er kvinder skal finde sig i at blive kaldt misogyne fornærmelser. Hvor der rigtig mange brancher stadig ikke er effektiv ligeløn. Hvor det sgu kunne gøres bedre. God kampdag og hækkeklipning til dig.

      1. Tak for dine kommentarer. Jeg er fuldstændigt enig i, at der stadig er mange områder, som ikke fungerer optimalt. Dog, tror jeg ikke det handler om en kønskamp som skal udspilles. Det handler for mig at se, nærmere om forståelse for det enkelte menneske og en forankret tro på, at alle er lige.
        KH Cana

  3. Det er meget muligt at kampdagen ikke længere er nær så aktuel som den tidligere har været (selvom jeg stadig ikke kan se noget fornuftig grund til at mænd skal have 10% mere i løn end kvinder), men i mange dele af verden er kvindernes kampdag enormt vigtig, og derfor mener jeg at den skal beholdes for at kunne støtte dem der har brug for den.
    Det er også rigtig fint at du og dine føler jer ligestillede – men det er langt fra alle her i landet der gør det.

    1. Kære Rikke,
      Jeg er fuldstændigt enig i, at kvinder i store dele af verden fortsat har brug for denne kampdag, for at opnå deres fundamentale rettigheder! Det er forkasteligt hvad der fx sker i Indien pt.
      KH Cana

  4. Jeg er fuldstændig enig. Jeg begriber for eksempel ikke den polemik omkring at det skulle være kvindediskriminerende, hvis ikke der er ligevægt mellem kønnene på direktørposterne. Måske har mange kvinder ikke lyst til de poster – måske er der bare flest mænd, for hvem posten falder mest naturlig. Måske kunne man lade køn være køn og så ansætte dem, som har mest lyst og er mest kompetente. Mand eller kvinde. Tak for godt og relevant indlæg!

  5. Hej Cana.

    Jeg her fulgt din blog med glæde noget tid. Du virker gæv og med fine holdninger imo. Men lige her, hopper kæden altså af. Som andre siger oven over.
    Vi er stadig ikke ligestillede i dk. Hverken kvinder eller mænd. Det er da fint, at du kan tage i byen en fredag og din mand passer, men hvem tager barslen hjemme hos jer? Det er måske ikke kvindekamp for dig, men det er kamp for vores børns (døtres) ret til deres fædre og omvendt.
    Men giver ovenstående ikke mening for dig ift kvindekamp, så er der jo altid ligeløn og at få kvinder i bestyrelserne. Vi bliver bedre uddannet, så hvorfor skal vi ikke…? Vi gider ikke – vrøvl. Det er bare en fest vi ikke bliver inviteret ofte nok til endnu.
    Det der dog lægger mig mest på sinde for tiden, er politiets udmelding om at piger må lade være med at sende nøgenbilleder til kæresten hvis de vil undgå at de ender i Viborg-mappen. Sådan noget kan virkelig pisse mig af, da det svarer til at sige, at det er ens egen skyld at man bliver voldtaget hvis man har kort kjole på. I stedet for at lægge skylden på forbryderne (mændene/drengene) skal den lægges på offeret.
    Eller hvad med hele ammedebatten? Tænker du som uddannet JM ikke på, hvad konsekvensen bliver af den fjendtlige indstilling til offentlig amning har? Det er enten flaskebørn eller kvinder der skal være låst i hjemmet i de 6 mdr der anbefales fuldtidsamning… Begge dele er skrækscenarier for mig (ikke flaskebørn i sig men flaskebørn pga mors ret til socialt liv, også som nybagt mor).

    Så kom ind i kampen. Der er stadig meget at kæmpe for, også i Danmark. Og vi skylder vores medsøstre i andre lande, der ikke engang har en stemme, at gøre det. Også at kæmpe for dem. Tak. 🙂

    1. Åh altså, du har så mange gode pointer! Og ja, det er forkasteligt, at kvinder/børn skal stilles til ansvar for at nogle mænd forgriber sig på dem.
      I forhold til løn og bestyrelsesposter tror jeg der er rigtigt mange faktorer som gør sig gældende. I det henseende, tror jeg, at vi som samfund er nødt til at arbejde fra bunden og op. Fx bør der, hvis kvinder skal have yderligere indflydelse i erhvervslivet (og i lønforhandlingerne) tror jeg fx at vi skal øremærke mere barsel til vores mænd. Et punkt, hvor jeg forøvrigt ikke mener vi kvinder er diskriminerede. Det er mændende. Ligesom de er diskriminerede når det kommer til afgørelse af forældremyndighedssager.
      Mændende sidder i høj grad i toppen af vores samfund, men vi må også huske på, at de sidder også i bunden. Vores fængsler er fyldt op med mænd. Størstedelen af psykisk syge, er mænd. Størstedelen af dem, som begår selvmord, er mænd.
      Jeg tror ikke det handler om en kønskamp, men om en kamp for at anerkende det enkelte menneske(s behov), så vi alle kan drage udnyttelse af vores potentiale. Mennesker er alle ligeværdige.

      1. Præcis. Mennesker er ligeværdige. Og forskellige. Mit håb er, at vi må dertil hvor vi kan acceptere dette og at det ikke skal begrundes i køn. Lige nu er en dreng feminin hvis han kan lide at lege med perler og en kvinde med kort hår betonlebbe. Og kvinderne skal gå hjemme fordi manden har ikke det behov. Nonsens… Det er den del jeg vil til livs, at sætte mand og kvinde markater på opførsel. For mennesker er følsomme, ufølsomme, tykke, tynde, omsorgsfulde eller det modsatte og det er ikke pga. hvad de har mellem benene. 🙂