Nej, det er ikke din skyld. Om traumatiske fødsler.

 

Mig, som mor til endnu kun én, med veer og masser af forventninger til forestående fødsel og liv som mor til to.
Mig, som mor til endnu kun én, med veer og masser af forventninger til forestående fødsel og livet som mor til to.

Et af de spørgsmål, som næsten altid går igen, når kvinder fortæller mig om deres traumatiske fødsler er: ”Gjorde jeg noget forkert?” Det korte svar er altid: Nej.

Når man føder, kan man ikke gøre noget forkert. Særligt ikke, hvis man assisteres af én man holder af, oftest sin mand, og en kompetent fagperson, jordemoderen. Det er jordemoderens ansvar at hjælpe dig til at give din krop, din baby og din fødsel de bedste vilkår for et ukompliceret forløb. Desværre er det bare ikke altid så let.

Jeg læse for nyligt en artikel, som du kan finde HER, med en af min tidligere søde kollegaer Fie, om hvor utilfredsstillende det kan være at være jordemoder, fordi der er for travlt på de danske fødegange. Fordi der kræves for meget.

I min verden, er jordemødre på mange måder superkvinder. En slags overmennesker, kunne man nærmest sige. Oftest i hvert fald. For ind i mellem er jordemødre også bare ”helt almindelige” mennesker med helt almindelige behov og grænser for rummelighed. Og netop de dage, hvor travlheden rammer menneskeligheden i jordemoderen, opstår de traumatiske fødsler i høj grad.

Op mod en tredjedel af alle fødende, oplever deres fødsel som værende traumatisk. Det er fuldstændigt vildt!

Det er en alvorlig sag at føde et barn og det er altid en overvældende oplevelse, både fysisk og følelsesmæssigt. Der kan under en fødsel opstå mange fysiske komplikationer, som jordemoderen kun i ringe grad har indflydelse på; hun opdager de opstår og tager handling derud fra, for at forhindre at de bliver farlige, men hun kan i de fleste tilfælde ikke forhindre dem. Til gengæld er jordemoderens job for alvor vitalt, afgørende – og svært! – når det kommer til at reducere de psykiske og følelsesmæssige komplikationer. Selvom en fødsel altid er overvældende, behøver det ikke være på en negativ måde.

Som fødende kan man med fordel selv forsøge at tage ansvar for sin fødsel, ved at forberede sig. Man kan selv gøre et benarbejde for at gå åbensindet ind til fødslen. For mange kan det være en god ide med særlige teknikker til smertehåndtering, for andre falder det naturligt og behøver ikke være inkorporeret på forhånd. Allervigtigst er det dog, at man har tillid til sig selv og sine fødselshjælpere. Særligt jordemoderen.

Desværre, i det sundhedssystem vi befinder os i, er det sådan at fødsler som oftest forløber på hospitaler, hvor jordemødrene derfor skal fungere i et system, som oprindeligt er indrettet til at helbrede syge og hvor medarbejderne skal fokusere på effektivitet, tekniske løsninger og omstillingsparathed. Jordemødrene får megadårlige vilkår at arbejde under og jeg forstår derfor godt, hvorfor mange fødende mister eller allerede har mistet tilliden til fødslen og jordemoderen på fødestuen.

En jordemoder gør altid sit ypperste, for at leve op til den tillid hun fortjener og oftest bliver vist. Desværre er det – på grund af ugunstige kår i sundhedssektoren – ikke altid muligt. Jordemoderen har ikke tid. Hun skal være effektiv. Omsorgen bliver nedprioriteret. Desværre, sammen med det, bliver efterfødselsreaktionerne og de traumatiske fødsler tiltagende. Det er forfærdeligt.

Jordemødrene er kede af det, for ærligt, så vil de allerhelst gerne gøre deres job ordentligt. Det ville jeg, da jeg praktiserede. Jeg kunne ikke trives som samlebåndsjordemoder og jeg forstår godt, at mange fødende ikke trives som samlebåndsfødende. For det er I ikke. Og det er slet, slet ikke Jeres skyld, hvis I alligevel kommer til at føle jer sådan. Og det er aldrig Jeres skyld, hvis I har haft eller får en traumatisk fødselsoplevelse.

Skriv din kommentar

Kommentarer (50)

  1. Kære Cana
    TAK for dit indlæg. Min 4. fødsel var så traumatisk, at jeg ikke ville have fået flere børn hvis det havde været den første.
    Heldigvis endte det godt, og med den skønneste tykke baby.
    Måske får jeg mod til at skrive et indlæg om oplevelsen, for at få den ud af kroppen.
    Mange hilsner
    Camilla

    1. Åh Camilla, det gør mig ondt at høre du har haft en traumatisk fødselsoplevelse. Uanset om du skriver om den eller ej, som tror jeg i hver fald at det er vigtigt at få den bearbejdet.
      KH Cana

  2. Hej Cana.

    Jeg vil ikke betegne min fødsel som traumatisk, blot kompliceret. Dog har jeg alligevel flere gange tænkt, om jeg selv var skyld i at min lille (store) guldklump skulle tages med en hård sugekop.
    Af hjertet tak for dit indlæg!

    Varme hilsner Maria

    1. Godt du kunne bruge indlægget alligevel 🙂 Og hvor er det dejligt at høre at du – trods en kompliceret fødsel – ikke føler fødslen som et traume! De traumatiske fødsler er ofte ikke betingede af kompliceringsgraden, men bundet til kvindens oplevelse af at være blevet mødt, hørt og respekteret 🙂

  3. Det er bare så vigtigt med en god fødselsoplevelse. Det havde jeg helt sikkert anden gang og det var pga den sejeste jordemoder. Hun gjorde mig tryg i situationen, selvom den ikke endte som ønsket. Har den dybeste respekt for hende og vi har ofte siden sendt hende en tanke 🙂

    Har faktisk skrevet om det her, hvis du har lyst til at læse en meget positiv oplevelse med en jordemoder
    http://tvillingernesmor.dk/foedselsberetning-da-lille-s-kom-til-verden/

  4. Tak! Hvor er det dejligt at læse en jordemoders holdning til dette! Jeg var helt i chok, da jeg læste artiklen for nogle uger siden, og jeg måtte også selv til tasterne 😉
    For hvor er det da vanvittigt mange, der oplever fødslen som traumatisk 🙁 Det er ganske frygteligt. Jeg har desværre også selv været der, og har, som du skriver, bebrejdet mig selv! Så tak fordi du skriver om det!

  5. Jeg var vist eneste fødende på fødegangen den aften/nat/morgen, jeg fødte min første pige – jordemoderen drak the og ‘hyggede’ med os på stuen. Den slags fødsler og vagter findes heldigvis også 🙂

  6. Kære Cana
    Jeg er en de “samlebåndsjordemødre” du omtaler.
    Jeg giver omsorg, nærvær og bækkenpres!
    Jeg synes omsorgen er tilstede, og vi er mange jordemoder der yder den. Jeg er meget mere end en samlebåndsjordemoder!!!

    1. Kære Tina,
      JA du er så! Du er en fantastisk jordemoder – ligesom langt, langt de fleste andre jordemødre også er det. Min pointe er bare, at travlhed, effektivisering, for hårdt arbejdspres, almindeligt menneskeligt underskud osv gør, at mange jordemødre ind i mellem er (eller føler sig) nødsagede til at nedprioritere omsorgen og dét synes jeg er ganske forfærdeligt! Hverken jordemødrene eller de fødende er tjent med det.
      KH Cana

  7. Hej Cana

    Jeg har også på det sidste læst om flere, der har skrækkelige oplevelser med fødsler, som traumatiserer dem og giver en blanding af skyldfølelse og vrede. Dette indlæg er ikke for at underkende dem og oplevelsen, men bare for at give mine egne erfaringer/input videre.

    Jeg fødte i september en dejlig lille pige på Kolding Sygehus. Forløbet var langt, da jeg gik meget over tid (tre dage med stikpiller uden nogen form for reaktion) og endte med at få taget vandet, få vedrop (og vestorm) og epidural. Alle tre dage mødte jeg mange dejlige jordemødre -både uddannede og studerende. De var alle imødekommende, overskudsagtige og betryggende. Særlig fantastisk var hende jeg fødte med. Jeg var uden tvivl heldig, da jeg var den eneste overhovedet på fødegangen den nat, men det der var så imponerende var F (jordemoderen) evne til hele tiden at gøre mig tryg. Ikke på noget tidspunkt i fødslen følte jeg mig alene eller bange. Hun talte dæmpet og roligt til mig og guidet mig, når jeg havde behov for det. Der var forøvrigt også en studerende med og også der var det tydeligt, at netop F var en god læremester. Jeg var helt rørt, da der var vagtskifte kl. 7 og jeg skulle tage afsked med F. Oplevelsen havde været så god, at jeg straks sagde til min mand, at vi sagtens kunne lave nogle flere.

    Men, men, men… Da vagtskiftet var sket og jeg jo havde født, så skete der et kæmpe skift! Jeg gik fra fødselssystemet til barselssystemet og min oplevelser herfra er traumatiserende for mig og har været medvirkende til en fødsesdepression. Alt personalet ville meget tydeligt gerne have os hjem og vi følte os faktisk smidt ud. Jeg fødte kl. 5 og kl. 9 ville de have os hjem, men da jeg ikke kunne tisse, så havde vi balladen. Jeg blev nærmest jagtet af sygeplejerskene for at tisse, så de kunne sende mig hjem. Flere gange spurgte jeg til amning (tips og tricks) og jeg blev ked af at min datter bare græd og græd, men ingen hjælp var der at hente. Så snart jeg havde tisset (middagstid) blev vi sendt hjem. Jeg græd hele vejen. Dels var jeg lykkelig over vores lille smukke datter, dels var jeg træt (havde ikke sovet i 30 timer) og dels var jeg skide bange. Efter vi så kom hjem fortsatte vores datter ned med at græde og godt halvandet døgn senere, hvor jeg stadig ikke havde sovet overhovedet fordi min datter heller ikke ville og bare græd hele tiden, så endte vi med at give hende noge modermælkserstatning. Hun spiste 120 ml. i løbet af 5 timer.

    Hvis nu systemet ikke havde været så fandens systematisk og firkantet, og bare have ladet mig blive de første 24 timer, så havde vi undgået at få så dårlig en start og jeg kunne måske have fået hvilet lidt, så jeg ikke var endt som en zombi, der ikke have sovet i 54 timer. Der var måske en personale, der kunne bemærket at hun “bare” var sulten og havde brugt hele sin madpakke efter at være gået 14 over termin. Da jeg endelig skulle sove kunne jeg ikke, fordi jeg bare græd og græd og græd. I virkeligheden så står de første par uger med min datter i en tåge fyldt med tårer og sorg.

    Min anke er bare at traumer kan opstå andre steder end under fødslen.

    Kærligste hilsner
    Kristine

  8. Åh, dit indlæg går lige i hjertet på mig! Jeg havde en helt forfærdelig fødsel (igangsættelse, vestorm, epidural der blev lagt for sent og ikke virkede, baby der blev forsøgt taget med kop og herefter taget med tang, episiotomi og efterfølgende syning uden bedøvelse, baby efterfølgende på intensiv), men selvom selve forløbet var frygteligt, var det allerværste den vagthavende jordemoder. Kemien var helt skæv fra begyndelsen, og udover få bebrejdende grynt, sagde hun intet til mig hele fødslen igennem. Jeg havde fulgt Smertefri fødsel-kurset, hvilket hun ikke kendte til (jeg fødte i udlandet), og selvom jeg prøvede at sætte hende ind i det, ville hun ikke lytte. Ifølge hende var jeg direkte skyld i, at min søns hjerterytme dykkede, hun undersøgte mig konsekvent midt i en ve, selvom jeg tryglede hende om at vente, og efter fødslen blev jeg beordret i bad og efterfølgende råbt af og sat til at gøre rent, fordi jeg blødte på gulvet. Jeg skal aldrig have flere børn…!

    1. Det, jeg egentlig ville sige, var, at det er så sindssygt vigtigt at have en sød og empatisk jordemoder – menneskelige kvaliteter, jeg egentlig altid har forbundet med jordemoderfaget, og som du i høj grad lader til at besidde. Følelsen af at blive modarbejdet og fornedret af den person, der burde have ens ryg under det mest intense og skræmmende forløb, man som kvinde kan opleve, er tusind gange værre end selve smerten. Tak for dit indlæg, jeg arbejder på at begynde at stole på, at det ikke var min skyld.

    2. Sikke dog en forfærdelig oplevelse. Jeg håber ikke din fødsel er afgørende for at du ikke vil have flere børn. En traumatisk fødsel kan gennemarbejdes og kommende fødsler blive anderledes. Gode ligefrem.
      Stort kram til dig!
      KH Cana

  9. Jeg har to forskellige oplevelser i rygsækken..
    Jeg senaborterede for halvandet år siden hvor jeg (og min mand) blev taget virkelig godt om! Vi fik en “barselsstue” for os selv de to døgn det stod på og vi fik en god oplevelse trods barske omstændigheder, det skyldes den studerende og jordemoder der i den grad fandt ud af hvad vores behov var og hvad de skulle gribe fat i for ikke at tabe os på vejen i det her forløb. Der bar/er selvfølgelig kæmpe sorg, men den har været til at bære fordi der blev taget hånd om os begge..

    Jeg blev clearet til at vi måtte gå i gang med en ny baby og han kom så til verden her i Januar en sund og lækker dreng! Her var der også en kæmpe professionalisme og rummelighed trods en meget hurtig fødsel vi nåede kun at være der i halvanden time og så havde jeg født, jordemoderen og den studerende der var hos os var effektive der hvor de skulle være det men gav os tid og ro til efterforløbet og der var intet pres til at vi skulle tage hjem men vi valgte selv at tage hjem og det var faktisk rigtig rart at komme hjem!

    Det jeg vil sige er at de to meget forskellige oplevelser vi har haft har været yderst kompetent, roligt og ikke samlebåndsagtigt men jeg er fuldstændig klar over hvor du vil hen og jeg er enig og jeg håber ikke for nogen at de skal opleve en traumatisk fødsel!

    God aften til dig og dine 🙂
    Knus

    1. Hvor er det dejligt at læse at du har haft to gode oplevelser, trods de barske omstændigheder.
      Heldigvis er 2/3 fødsler ikke traumatiserende og heldigvis har jordemødrene i langt de fleste tilfælde overskud til at gøre et godt og ordentligt jordemoderarbejde 🙂
      KH Cana

  10. Hej Cana.

    Tror desværre du har ret. Synes det er ærgerligt hvis jordemødre indimellem føler de har så meget om ørerne at de ikke kan tilbyde den fødende alt det de gerne vil.

    Min traumatiske fødsel er dog ikke påvirket af disse variabler (i hvert fald ikke i min umiddelbare optik).

    Jeg blev sat igang en mandag eftermiddag og fik med det samme en ny tid til stikpille.
    Men allerede kl 17.30 samme dsg, begyndte veerne. De fortsatte i samme styrke og med samme interval (1 minuts ve til 1 minuts pause) indtil jeg fødte efter 3 timer og 20 minutter. Jeg har aldrig i mit liv oplevet noget så skræmmende og smertefuldt. At udvide sig så meget på så kort tid (9 cm da jeg ankom på fødegang kl 19) kunne ingen have forberedt mig på. Og måske blev fødslen traumatisk fordi det hele var hektisk på netop min stue, eller måske fordi der bare ikke var tid til vejrtrækning og smertelindring.

    Men bebrejder kun mig selv og mine forvaklede forventinger til fødslen. For jeg var slet ikke forberedt og bliver stadig nu (1,5 år senere) helt dårlig ved tanken.

    Min traumatiske fødsel har helt klart medvirket til den efterfødselsdepression jeg stadig mærker til i dag og jeg kan ikke bebrejde sygehuset, personalet eller min kæreste. Kun mine dårlige afstemte forventinger.

    1. Sikke en oplevelse! Det er dejligt du ikke bebrejder din jordemoder, men det lyder som om du, med dit forløb, kunne have haft rigtigt godt af at få bearbejdet dit forløb sammen med en jordemoder efter fødslen. Tænk hvis der også kunne blive tid til det <3

      1. Jeg blev tilbudt en samtale efterfølgende og takkede også ja. Desværre var jm’s syn på fødslen meget anderledes end mit. Hun så nemlig en helt almindelig, omend hurtig, fødsel uden noget særligt at bemærke. Men jeg har været ret mærket af den siden. Heldigvis går det meget bedre dag. Har dog også brugt en del tid på fagligt hjælp, så jeg kan lære at nyde min datter og det at være mor

  11. Hej Cana.

    Jeg ligger hjemme i sofaen og venter på min jordemoder fra hjemmefødselsordningen Region Sjælland❤️️Det er lige på nippet så måske kommer lillesøster til verden i dag.

    Storesøster kom til verden ved hjælp fra dig tilbage i 2012 og vi er hjemme denne gang på anbefaling fra dig. Tak for det, for en hjemmefødsel og hele ordningen i region Sjælland er da Inter mindre end fantastisk. Tid, omsorg og overskud fra jordemoder 24-7 hvis der er brug for det.

    1. Øv, hele kommentaren kom ikke med.

      Det jeg ville med indlægget barbar sige det kan godt være du følte sig som en samlebåndsjordemor, men det var absolut ikke det vi oplevede. Vi havde en fantastisk fødsel sammen med dig på Hvidovre. Måske var det travlt, men det mærkede vi ikke. Ro, omsorg, humor og højt humør var hvad vi oplevede. Tak

      1. Sikke dog en dejlig, dejlig kommentar. Tak. Det glæder mig at høre at du dengang havde en god oplevelse. Heldigvis var de fleste, eller i hvert fald rigtigt mange, vagter i et tempo, så omsorgen og det gode jordemoderarbejde kunne være i højsædet. Samlebåndsfølelsen kom snigende af og til i de (for) travle vagter, hvor man som jordemoder blev pålagt at arbejde hurtigt og effektivt, frem for ordentligt. Mit indlæg var ikke tænkt som at fortælle at samlebåndsfølelsen ofte er der, men at fortælle, at jeg godt forstår hvorfor alt for mange kvinder får traumatiserende fødselsoplevelser, når jordemødrene af og til presses for hårdt.
        Heldigvis er hjemmefødselsordninger fritaget for den slags og jeg håber du får en rigtig dejlig fødsel. Pøj pøj.
        KH Cana

  12. Jeg fødte på Hvidovre i slutningen af sidste år og var temmelig bekymret inden fødslen efter at have hørt og læst om travle fødegange. Heldigvis havde jeg en god oplevelse, selvom jeg nåede tre hold jordemødre og 12 timer på fødestuen igennem. Den jdm og jdm.stud, der fulgte mig gennem dagen, var altid til stede på stuen (der blev endda sendt afløsere ind, da de skulle spise frokost), og jeg oplevede intet stress fra hverken deres eller min tredje og sidste (helt fantastiske!) jordemoders side. Det var en kæmpe lettelse.
    Jeg havde ikke en decideret traumatisk fødsel, men én med både super gode (badekar og pressefase) og helt forfærdelige (5 timers for tidlig pressetrang og en ret sen pudendusblokade som eneste smertelindring) sider. Jeg havde dog svært ved at få tingene til at hænge sammen efterfølgende, fordi jeg var så udmattet under fødslen, og tog derfor en efterfødselssamtale med min kons.jdm. Jeg tog selv initiativ til det, men synes egentlig, alle kvinder burde tilbydes samtalen.

    1. Hvor er det stærkt gået at du selv fik sat en efterfødselssamtale i stand. Og ja, jeg tror de ville kunne sætte rigtig meget på plads for rigtigt mange kvinder, som på den måde forhåbentligt kunne få løftet lidt af den byrde de føler ovenpå en hård fødsel 🙂
      Tak for din kommentar og dit indspark 🙂

  13. Hej Cana

    Jeg er selv 16 uge henne, og er så småt begyndt at tænke over, hvordan jeg kan forberede mig på fødslen af vores første barn. I dit indlæg lægger du også ansvaret over på jordemoderen, men som den gravide, vil jeg høre, om du har nogle forslag til, hvad jeg kan gøre for at få en så god fødsel som mulig? Jeg er klar over, at mange ting undervejs i fødslen kan være ude af mine egne hænder, men måske har du et tip til et kursus, en bog om vejrtrækningen eller noget helt tredje? På forhånd tak.

    Camilla

    1. Hej Camilla,
      Først tillykke med graviditeten. Det endelige ansvar ligger i høj grad på jordemoderen – dog er det betinget af, at du som fødende tør og vil stole på hende.
      Der findes mange gode kurser rundt omkring. Kig på nettet og forsøg at finde det der matcher dig bedst. Jeg ved at MamaProfylax i KBH er meget populært; også blandt jordemødre.
      Tjek evt mit tidligere indlæg om at forberede sig på at føde 🙂 Og husk, at langt de fleste har gode fødselsoplevelser 🙂
      KH Cana

    2. Må jeg på det varmeste anbefale gravidyoga! Det hjalp mig så meget underveerne. Vi havde nemlig lært forskellige vejrtrækningsmetoder.

    1. Megatrist! Men jeg er sikker på at der vil komme en modreaktion og et fald i de traumatiske fødsler 🙂

  14. Jeg synes det er trist og skræmmende, at det har udviklet sig på denne måde,med fortravlede fødesteder og pressede jordemødre.
    En fødsel er en stor og voldsom begivenhed altid,men når forholdene ikke er de bedste, kan det blive så traumatiserende. Bliver meget trist af at læse hvad de andre har skrevet af kommentarer her – hvad kan vi dog gøre for at vende udviklingen?

    Mine fire børn er født hjemme.
    Min svigerinde fødte i et skyllerum på et travlt sygehus,med et hav af stressende indgreb, og det skræmte mig så meget

    1. Hov – og nu så jeg så din rigtige kommentar 🙂
      Jeg tror at flere, som du, skal have det informerede valg omkring hjemmefødsel. Mange ved slet ikke det er en (rigtig, rigtig god) mulighed. Særligt førstegangsfødende.
      Dét må blive missionen for mit næste jordemoderindlæg. Tak for input!

    2. Hej Marie,

      Tak for din kommentar. Først vil jeg lige kommentere på at det er 1/3 som oplever traumatiske fødsler 🙂 Ikke 2/3.
      dernæst vil jeg give dig fuldstændigt ret i, at der er andre og bedre steder at poste flere penge hen. Mit budskab er ikke, at der er for kraftige besparelser rundt om på fødegangene. Pengene bliver “bare” forvaltet helt, helt forkert, som du også er inde på i forhold til vagtnormeringer.
      Hjemmefødsler er mange tusinde kroner billigere end hospitalsfødsler. De er ligeså sikre og der opnås en lavere indgrebsfrekvens. Dét synes jeg er virkelig vigtigt i denne sammenhæng og jeg tror en stigning i hjemmefødsler, vil give en stigning i gode fødselsoplevelser – både for kvinder som føder hjemme og kvinder som føder på hospital 🙂

      1. Sorry, det der med tredjedele kan tydeligvis være en svær ting! 1/3 er stadig naturligvis også alt for meget, men dog bedre end 2/3:-)

        Jjeg må blankt erkende at jeg læste dit indlæg, som en kommentar på forholdene rundt på fødegangene og ikke som en reklame for hjemmefødsler:-)

        Jeg ved intet om hjemmefødsler og hvilke erfaringer, der er i forhold til traumatiserende fødsler/komplikationer/indgreb eller lignende i forhold til fødsler på hospitaler. Ej heller hvordan den samlede økonomi ser ud hjemmefødsel vs. hospitalsfødsel. Jeg kan blot for mig eget vedkommende konstatere, at jeg aldrig har overvejet det på trods af ganske fortrinlig information i forbindelse med begge graviditeter.

  15. Hej Cana,
    Jeg har selv haft en fortrinlig fødselsoplevelse på hospital, hvor der på trods af flere andre fødende ikke herskede nogen form for stresset/fortravlet stemning. Jeg håber, på en tilsvarende oplevelse, når lillebror/-søster kommer til verden senere på året.
    Jeg skal på ingen måde underkende de kvinder, der har en traumatiserende fødsel og hvis tallet 2/3 er korrekt, er der uden tvivl også alt alt for mange. Jeg håber, se får al den støtte og hjælp, de har brug for.

    Ikke desto mindre synes jeg det virker noget nemt blot at konstatere at “Jordemødrene får megadårlige vilkår at arbejde under” uden yderligere at redegøre for det. Jeg kan sagtens se, at der ved lav bemanding og mange fødende, så vil der opstå et tids- og ressourcepres. Jeg kender dog også til situationer, hvor tilgængelig statistik over hvornår, der forventes at være flest fødende på et år ikke indgår i vagt- og ferieplanlægning! Det virker jo ellers som en rimelig nem måde at bøde op for noget underbemanding på.

    Jeg er helt med på, at sundhedsvæsenet generelt er udfordret – uden tvivl – og der er mange områder, hvorpå der kunne ske forbedringer. Igen – uden tvivl. Om jordmødrene er der, jeg først ville prioritere er så en anden sag, men det behøver vi jo heldigvis heller ikke være enige om:-)

    Hilsner
    Marie

  16. Hej Cana.
    Jeg sidder og kigger på min 3mdr gamle baby og husker tilbage til inden fødslen, hvor jeg var virkelig nervøs for, om jeg netop ville ende i en samlebåndsfødsel. Jeg forestillede mig, at min lille pige ville være halvt ude inden jeg kom på fødestuen og stadig med en fod inde mens jeg blev udskrevet.
    Der skete dog det, at der gik 8 timer fra jeg kom ind på fødestuen i aktiv fødsel til hun var ude. Derudover fik jeg hjælp fra to kompetente jordemoderstuderende (plus en supervisor). Så omsorgen var faktisk lidt overvældende i starten, men var guld værd, da det gik rigtig for sig. Forhøjet blodtryk og gestationel diabetes viste sig at være en fordel under fødslen, da det ville give to studerende en masse at… Ja, studere.
    Disse to diagnoser, plus en bristning, gjorde også, at vi blev indlagt og først kom hjem, da min datter var 2 dage gammel.
    Jeg er så glad for nu, at jeg fik graviditetssukkersyge, fordi det bevirkede, at jeg kun tog 8 kg på OG det gav mig ekstra omsorg under og efter fødslen…
    Men det er da tragisk, at “normale” gravide ikke får den omsorg – især når man er førstegangsfødende.

    1. Heldigvis får de fleste “normale” gravide også den samme, gode omsorg – ind i mellem (og desværre for ofte) glipper den dog. Og det er smadderærgeligt!

  17. Nu prøver jeg også med min første blog-kommentar. Som er alt for lang…
    Jeg følte mig usikker, utryg og helt ved siden af mig selv ved fødslen, men de var ikke de to (jordemoder og jordemoder studerende), som fulgte min fødsel på Hvidovre skyld.
    Jeg havde en forfærdelig graviditet. Kastede op nonstop. Tabte 10 kg det første trimester. Havde på intet tidspunkt den samme jordemoder. Fødslen var hård – moderkagen sad fast, barselsgangen ikke sjov. Amningen gik skævt, tre gange brystbetændelse de første seks uger – måtte opgive at amme, et barn, der græd konstant. Og mig med. Halvanden år i terapi og et år på antidepressiver. Jeg har et barn nu og tør ikke få flere.

    Jeg skyder ikke skylden på nogen, det er bestemt ikke jordemødrenes skyld. De gjorde hvad de kunne med de ressourcer, der var. Måske var der bare ikke nok ressourcer. Hvis jeg måske havde haft den samme jordemoder under graviditeten, kunne jeg måske have fået fortalt med lidt større fagter, hvor skidt jeg havde det. Hvis der var kommet styr på amningen havde jeg ikke haft så mange smerter. Smerter som skulle lægges oveni i 9 mdrs ‘tømmermænd’ en fødsel og ikke mindst – faktisk størst – et barn som ikke fik nok mad, og derfor græd konstant.
    Alt var et nederlag : graviditet, fødsel, amning og ja barn… Jeg har grædt mine øjne røde i flere år, over at det stakkels barn endte med mig som mor.
    Vi har det ok nu. Men bliver stadig uendelig ked af det, når jeg hører om den fuldkomne lykke, den kæmpestore kærlighed kvinder følte til deres børn, så snart de kom ud. Duften af deres hår og hvordan de ikke kunne holde ud at være adskilt. Det følte jeg aldrig…

    1. Åhh Ann, din kommentar er overhovedet ikke for lang. Den er perfekt.
      Sikke et forløb du har været igennem. Det lyder hårdere end hårdt og det lyder som om det er virkelig flot, at du er kommet igennem det! Jeg er sikker på du er verdens dejligste mor – også selvom du aldrig havde de voldsomme kærlighedsfølelser lige efter fødslen.
      Stort kram til dig! KH Cana

  18. Hej!
    Min fødsel var en lang trukken affære, og mine kræfter var få de sidste mange timer, også lige pludselige kom en ny jordemoder ind på stuen, og her stod Fie Hjørnet(jvf. Dit link), hun var den sejeste person og fuldstændig nærværende og professionel. Hun fik mig til at føle at jeg var den sejeste kvinde, og at jeg nok skulle få den baby ud inden længe.. Hun ikke bare var der for barnet, men specielt også for mig og min kæreste! Hun er en jeg aldrig vil glemme.. Hvis hun ikke havde været til stede, så er jeg sikker på, at jeg ville tænke tilbage på en traumatisk fødsels oplevelse. Men i stedet tænker jeg tilbage på en lykkelig oplevelse. Denne oplevelse har fået mig til at tænke
    ” respekt til jordemødre” de er powerkvinder! Og med stress og ressurce mangel, kan jeg kun forestille mig hvor hårdt de har det.

  19. Jeg havde en FANTASTISK fødselsoplevelse!
    Jeg fødte på Skejby, og var en del af “Kendt Jordemoder”-ordningen. Det betød, at jeg var min jordemoders eneste fødende kvinde den dag, og det gav virkelig meget tryghed (selvom hun egentlig ikke “gjorde” så meget – det var meget et samarbejde mellem min mand og mig)!
    Overvejer helt sikkert hjemmefødsel hvis/når der bliver en næste gang..
    Så jeg syntes egentlig bare det var vildt fedt at føde (jo jo, det gjorde da ondt).

  20. Jeg havde en FANTASTISK fødselsoplevelse!
    Jeg fødte på Skejby, og var en del af “Kendt Jordemoder”-ordningen. Det betød, at jeg var min jordemoders eneste fødende kvinde den dag, og det gav virkelig meget tryghed (selvom hun egentlig ikke “gjorde” så meget – det var meget et samarbejde mellem min mand og mig)!
    Overvejer helt sikkert hjemmefødsel hvis/når der bliver en næste gang..
    Så jeg syntes egentlig bare det var vildt fedt at føde (jo jo, det gjorde da ondt).
    Jeg synes alle burde have deres egen jordemoder.. Men det er nok desværre lidt svært i praksis :/

  21. Skøn blog
    Jeg havde en fantastisk fødsel. Blev sat igang da der 24 timer efter vandet var gået ikke var optakt til noget som helst. 8 timer efter var hun ude. Hjulpet af en fantastisk jordemoder som blev på stuen i alle 8 timer. (Og det var ikke kendt jordemoder ordning. Jeg var vist bare heldig ) og til sidst en Skøn fødselslæge der trak hende ud da jeg efter presseveer i 5 kvarter ikke kunne få hende ud.

  22. Optakten til min (første) fødsel for tre år siden var laaang, men Hvidovre behandlede mig så godt. De kunne godt se, at selvom der var lange udsigter til barnet kom, så skulle jeg ikke hjem. Så jeg fik den bedste omsorg, med enestue og morfin til at dulme smerterne, så jeg havde bare lidt kræfter til at få hende ud. Min jordemoder under selve fødslen var fantastisk! Hun “satte mig på plads” når jeg trængte til det, gav min mand styrke til at stå imod mine urimelige krav og viste omsorg når jeg trængte mest – den jordemoder var Fie, jeg husker hende lige så tydeligt. Og i dag, (hvor jeg har termin med nr. 2), håber jeg (utopisk, I know), at Fie måtte blive min jordemoder igen, for så ved jeg, at min kære mand får et ben til jorden og, at jeg ikke mister forstanden fordi jeg ved, at jeg er i de bedste hænder!