mo

Besøg min nye webshop. Altid fri fragt ved køb over 499.-

Vil vi ikke have børn?

status mortilto

Selvom min hjerne på mange måder er stået af i løbet af de seneste døgn, har jeg alligevel præsteret at følge en lillebitte smule med i, hvad der sker i det ganske land. Og for pokker, jeg er rystet.

I 1996 fik hver 10. kvinde ikke børn. I dag er det hver syvende.

Jeg er fuldstændigt lamslået. Hver syvende! Det er virkelig, virkelig mange.

Der er selvfølgelig mange årsager til den triste udvikling – for eksempel bidrager den stigende fødselsalder også til en stigende infertilitet. Men ærligt, det kan sgu da ikke gøre det alene.

Der er simpelthen flere som aktivt vælger, ikke at få børn. Det er virkelig vildt, synes jeg.

I forbindelse med optagelserne til den der temalørdag på DR2, som jeg skal være med i engang i marts, blev jeg spurgt, om jeg ikke kunne forestille mig at have et godt liv, uden børn. Og jo, det kunne da sagtens forestille mig.

Det er jo ikke sådan, at bare fordi jeg er pjattet med livet som mor, at jeg så ikke også var pjattet med livet før jeg fik børn. Jeg havde et megafedt liv og jeg er da helt sikker på, at jeg ville have gjort en masse andre udfordrende, spektakulære, selvudviklende ting, hvis jeg ikke havde fået børn. Klart.

Men nu hvor jeg har fået børn, forstår jeg, at jeg på ingen måder ville have været dem foruden.

Jeg er ikke blevet lykkeligere efter jeg er blevet mor, men jeg har opdaget, hvor jeg finder den rene følelse af lykke. Jeg føler at jeg har fundet en dybere mening med mit liv. Jeg er selvfølgelig klar over at det lyder som en stor omgang pladderromantik og en floskel på størrelse med en king-size candyfloss, set i forhold til den tumling, som forgæves forsøger at slikke på den, uden at smide hele fjæset direkte ind i det klistrede sukker. Ikke desto mindre, så mener jeg det. Mine børn har givet mit liv mening, som jeg ikke forestiller mig alverdens pilgrimsvandringer, bungy-jumps, heavy-metal-koncerter, cocktailaftener eller alt det andet jeg i høj grad misser ud på nu, kunne have givet mig.

Jeg har sagt det før og siger det gerne igen: jeg tror kun man kan fortryde de børn man ikke får. Med den tanke i baghovedet, vil jeg ønske Jer alle en hjertelig, kærlig og ufortrydeligt god valentinsaften.

Skriv din kommentar

Kommentarer (25)

  1. Jeg har mange gange fået smidt i hovedet, at man sagtens kan være lykkelig uden børn. Jovist, det tvivler jeg ikke på. Jeg ku’ bare ikke, ikke sådan rigtigt i hvert fald.
    Jeg har altid vidst, at jeg gerne ville ha’ børn, og det ønske blev kun endnu større, da jeg fik at vide, at jeg ville få svært ved det.
    Det er naturligvis helt op til den enkelte, om man ønsker børn. Og det ville da være skrækkeligt, hvis man fik dem og egentlig helst ville være foruden.
    Men jeg er så meget med dig – børn er det fedeste!!!! Og jeg er himmelråbende taknemmlig over, at jeg fik lov til at blive mor, samtidig med at sorgen over ikke selv kunne vælge, om jeg vil ha’ flere er kæmpestor.

    1. Åh Elisabeth, du rammer mit hjerte derinde hvor det gør allermest ondt og jeg kan kun gisne om den sorg du må føle, midt i den kæmpe glæde du har i vidunderlige Ane. Kram!

  2. Det indlæg fik mig lige til at knibe en tåre! Jeg elsker min datter på 1 1/2 år. På trods af en fødselsdepression og en svær tid generelt efter hun kom til, er der ingen tvivl om, at jeg ALDRIG har oplevet en lignende kærlighed. Og selvom jeg i den grad er nervøs for at skulle have et spædbarn igen, og i øvrigt har svært ved at få det til at passe ind med karriere osv., er der ingen tvivl om, at jeg skal have et barn mere.
    Jeg respekterer dem, der vælger børn fra. Men sådan helt inde i mig selv – ja, så har jeg lidt ondt af dem. For selvom det lyder som en floskel – og selvom jeg havde et fedt og sjovt liv før – så har jeg først fundet meningen med det hele nu. Som mor.
    Tak for en god blog! En af de få, jeg orker at følge i længden.

  3. Har i går haft samme debat på mon facebookprofil, bare med modsat fortegn. Jeg postede en artikel om, at forskere har fundet ud af at folk uden børn er lykkeligere end dem med børn. Jeg postede den ikke fordi jeg nødvendigvis mener artiklen har ret, men fordi jeg ganske enkelt (sørgeligt nok) har brug for den slags henvisninger når samtalen falder på at jeg umiddelbart ikke ønsker at blive nogens mor. Jeg har ingen sygdom eller livsstil til at begrunde det med, jeg har bare ikke lyst. Jeg ønsker ikke at være gravid og spille russisk roulette med min krop og mit sind. Jeg ønsker ikke at have ansvar for et menneske resten af mit liv og være blind af kærlighed. Lykke er subjektivt. Meningen med livet er ikke én ting og meningen med livet er ikke det samme for alle. Min søde gravide veninde er helt sikkert skabt til at være mor, og hun bliver en fantastisk mor, men det er jeg bare ikke og jeg blive en forfærdelig mor. Jeg ville ønske at folk kunne tale for sig selv og lade være med at pådutte andre deres egne behov – og stoppe med at have ondt af dem der vælger børn fra, for det er lige så provokerende som når folk uden børn har ondt af dem med børn.

    1. Tusind tak for at have sat ord på mine tanker! Der er mange grunde til at jeg ikke ønsker at få børn, grunde som jeg har brugt lang tid på at tænke over og mærke efter. Når nogen så mener at jeg giver noget op, eller da bestemt må ændre mening, så irriterer det mig voldsomt, fordi jeg ikke føler at jeg har ret til vende den om mod andre. Det er tilsyneladende ikke i orden at være lykkelig uden børn, og lykkelig for det valg man har gjort.

    2. Nu har jeg som sådan ikke ondt af dig, fordi din situation kender jeg ikke til. Men inde i mig selv, med udgangspunkt i MINE følelser og erfaringer, kan jeg godt have ondt af, at flere af mine veninder ikke skal opleve det samme. Dermed IKKE sagt, at jeg ønsker at pådutte dem noget som helst. Og jeg kunne ALDRIG drømme om at sige til dem, at de da skal få nogle børn.
      Jeg viser respekt for deres valg, og det kunne ligeså godt have været mit valg. Jeg har nemlig aldrig drømt om børn. Men derfor kan jeg stadig godt tænke, som jeg gør. At det så er provokerende, at jeg ‘skriver det højt’ – det kan jeg godt leve med 😉

      1. Det jeg mener er bare, at der er flere der “tillader sig” at fortælle frivilligt barnløse om alt det de går glip af og hvor meget de ønsker for dem at de skal opleve glæden ved at få børn. Tænk, hvis jeg sagde til mine veninder med børn “Jeg synes virkelig det er ærgerligt for dig at du har fået børn. Det er synd, at du ikke får lov til at sove længe og uforstyrret, rejse når du vil, bruge dine penge på ting til dig selv og ikke bruge dine dage på at servicere og tage dig af et andet menneske end dig selv” – det ville jo være helt uacceptabelt, netop fordi mødre tit tager monopol på at have fundet “meningen med livet” som bare indiskutabelt er blevet børn og rollen som mor, uanset om man vil det eller ej. Dét synes jeg er provokerende. At man, som du, siger at det er ud fra DINE tanker og erfaringer, at du ville ønske for dine veninder at de fik børn, det bliver jeg ikke det fjerneste provokeret af, for det er jo bare din mening.

    3. Kære Cæcilie,
      Jeg er virkelig ked af hvis du føler jeg har trådt dig over tæerne. Min intention med mit indlæg var udelukkende at beskrive mine egne følelser – hvordan jeg har oplevet at jeg ikke er blevet et lykkeligere menneske af at have fået børn, men at jeg har oplevet en renere lykkefølelse. Jeg har på ingen måder noget imod at nogen fravælger børn – det er hver sin sag og jeg er kun fortaler for at træffe aktive valg. Så godt for dig 🙂 Jeg føler jeg har holdt mig rimeligt godt på egen banehalvdel i mit indlæg, men igen beklager jeg virkelig, hvis jeg har ramt dig et sted hvor jeg ikke har min berettigelse.
      Stort kram!

      1. Jeg føler mig bestemt ikke trådt over tæerne af dit indlæg. Omend jeg måske kan synes det er en smule ensidigt, så er det jo netop fordi du har holdt dig på egen banehalvdel. Du kan jo af gode grunde ikke sætte dig ind i hvordan det må være at fravælge børn, når du har valgt dem til, og nu ikke kan forestille dig et liv uden. Jeg føler mig heller ikke “angrebet” af dit indlæg. Min kommentar var faktisk bare min side af sagen, fordi du efterlyser et svar på, hvorfor man vælger børn fra – og der fik du så mit svar på dét 🙂 Ingen grund til beklagelse, jeg er altid klar på en god debat, og på at høre forskellige menneskers syn på samme sag, så det er kun dejligt du tager sådanne emner op. Rigtig god søndag og ferie til jer fra mig 🙂

  4. Jeg tænker det i nogle tilfælde kan være langt bedre at overveje og helt bevidst vælge børn fra end bare at få børn uden overvejelser.
    Jeg har to dejlige drenge. Ville gerne have en mere. Det har jeg aldrig fortrudt.
    Nogen der vælger det fra fortryder. Men nogen gør ikke.
    Det mest ærgelige ved den statistik er at det ikke er dem der ikke egner sig der nødvendigvis vælger det fra. For der er jo virkelig mennesker som ikke evner at være gode forældre.

  5. Har været 2 HG graviditeter igennem, var det ikke fordi jeg var garanteret endnu en tur i helvede fik jeg gerne flere børn, men skal aldrig være gravid igen.
    Det har jeg simpelthen ikke overskud og samvittighed over de børn jeg allerede har til.

    (HG = Hyperemesis Gravidarium)

    1. Hyperemesis er en bitch og det er så pisseuretfærdigt at nogen i den grad skal blive syge af at være gravide! sejt at du har gennemført det TO gange.
      KH Cana

  6. jeg har fravalgt børn. Der er ingen fysisk årsag, jeg kunne sikkert fint passe det ind i mit liv. Jeg var overbevist om i ca 10 år at det var meningen med livet at få børn. Så skulle jeg genoverveje mit liv og havde på ingen som helst måde lyst til at få børn. Jeg havde ville have dem fordi “det gør man jo”
    Jeg ELSKER børn – jeg vil bare ikke selv have nogen. Jeg skal høre på alt muligt omkring mit valg, jeg er egoistisk, jeg bliver ensom, det er den eneste måde at kende ægte kærlighed, det er bare fordi jeg er blevet brændt på en mand, jeg skal bare møde den rette og hvorfor har jeg noget imod mennesker med børn? Intet af det er aktuelt for mig, jeg er vild med børn og har en masse i min omgangskreds.
    Jeg forstår ikke, det er så skrækkeligt at vælge børn fra, når man helt dybt inde i hjerte, krop og sjæl ikke ønsker dem.

    1. Kære Cathrine,
      Jeg synes på ingen måder det er skrækkeligt at fravælge børn. Slet, slet ikke. Jeg er ked af hvis du har opfattet mit indlæg som en kritik af selvvalgte barnløse – det er det ikke. Jeg har forsøgt at holde mig på egen banehalvdel og beskrive mine egne følelser omkring livet før og efter børn.
      Du lyder som en smaddersej kvinde og jeg synes det lyder som om du har truffet et – for dig – rigtig godt valg 🙂
      KH Cana

        1. Hov, resten af min kommentar forsvandt.

          Det jeg skrev først, var en forklaring på, hvad jeg har mødt af kommentarer til mit valg. Slet ikke, hvad jeg fik ud af dit indlæg.
          I øvrigt er jeg meget sikker på, jeg ville synes, mine børn var verdens vidundere og livets mening, man fortryder heldigvis sjældent de børn, man får

  7. Jeg er lige fyldt 25 og mærker om nogen bagsiden af, at have gjort hvad jeg blev bedt om “nemlig at tage en uddannelse “. – jeg er stadig ikke færdig og jeg har endda ikke holdt pause eller noget (og når det er sagt, psykologi er så fedt et studie, håber du kommer ind). Da jeg var yngre var det så godt jeg fik den uddannelse og skulle blive til noget. Nu skal jeg da se og få mig nogle børn. :). , men jegbhar valgt uddannelse først og så Brøn, det er der bare mange der ikke forstår nu når jeg jo har haft den samme kæreste i 7 år. Jeg tror jeg desværre bliver omkring de 27 år før jeg får mit første barn(hvad siger jordemoderen til det ? Er det for lang tid og vente ?). Men om 6 måneder er jeg cand. Scient. Adm og jeg vil da gerne have et job før jeg bliver gravid. Personligt vil jeg gerne have børn men føler mig ikke klar pt på at skulle opgive mig og mine behov til fordel for mine børn. Jeg vil gerne lige blive “rigtig” voksen med job før jeg får et barn. Og desværre trækker det jo min alder op.

    1. Kære Pernille,
      Du lyder som en virkelig seriøs og eftertænksom kvinde og jeg er sikker på at du bliver en god mor, uanset om du så er 25 eller 35 år, når din tid kommer. Jordemoderen synes forøvrigt at 27 er meget gunstigt for fertiliteten 🙂
      Pøj pøj med specialet!
      KH Cana

  8. Fint indlæg 🙂

    Man fortryder måske de børn, man ikke får. Det går jeg meget og tænker på, da jeg måske gerne vil have en 3’er. Manden er dog ikke så hooked. Men vil jeg fortryde det om 10 år? Aarg, det er svært.

    Hvad med dig? Skal I have flere? Helt ok, hvis du ikke vil svare – det er jo privat 🙂 i så fald må du jo ændre bloggens navn til MorTilTre…

    1. Tak Annette 🙂
      Tja, man fortryder i hvert fald ikke de børn man får. Vi planlægger hverken flere børn eller sterilisation, så den står uvist åben..
      KH Cana

  9. Man kan godt læse og få børn. Det ene udelukker ikke det andet. Livet er ikke “lettere” , når jobbet er fundet. Der er ikke den samme fleksibilitet, ro osv. Det lille myr er græsk katolsk med stationcar, eget værelse, farver på væggene, når det bliver født.
    Kvinders fertilitet topper ved 25 år, derfra går det den anden vej. Så hvert år, der går derfra trækker nedad. Aldrig er så mange børn blevet til ved kunstig befrugtning. Og folk må droppe drømmen om børn i sidste ende, fordi “løbet er kørt”.

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven